Læsetid: 7 min.

Bodegaernes konger

3. juni 2005

Der findes ikke et værtshus i København, som Jens Toft og Lars K. Lassen ikke har besøgt.

"Vi er altdækkende i København. I hvert fald med bodegaer. Også dem, der ligger nede i en sidegade i et villakvarter," fortæller Jens. De to herrer er, som de selv formulerer det, allersidst i 30'erne, og har de seneste 10 år drukket sig gennem hele det danske værtshusliv. Hver gang, de har besøgt et nyt sted, medbringer de en lille og meget slidt håndcomputer. Den skriver de anmeldelser på, som efterfølgende bliver lagt ud på hjemmesiden kbhguide.com. I dag tæller siden mere end 1.000 værtshusanmeldelser.

Denne tirsdag er turen kommet til bodegaen Lystig på Amager. Et klassisk arbejderværtshus med billard, jukeboks, spillemaskiner og lokale stamgæster. Lars skriver om bodegaen på den lille maskine.

"Jeg vil formentlig skrive, at det er et typisk fyraftenssted, og at det er et håndværker- eller arbejderpublikum-"

Jens: "Vi skriver ikke noget om socialklasser. Men vi kan godt skrive, at det er malersvende og ikke bare herrer, der lige nu står og spiller billard."

Og det gør de i den grad - hele tiden skal man flytte sig lidt for ikke at sidde i vejen for et stød. Og fagtermer som 'blegt' og 'kassehul' fylder jævnligt lokalet. Jens har også lagt mærke til noget andet ved klientellet på Lystig.

"Næsten alle drikker øl af flasken. Det siger en masse om stedet."

Lars: "Ja, det er en vigtig pointe, det med flasken. Det er en uniformering."

De to har også en uniformering - de drikker af glas, og i det hele taget har de ingen intentioner om at blande sig med værtshusets gæster. De observerer snarere, end de fester. Og ofte er de kun på værtshuset i tre kvarter - på den måde kan de nemlig nå mange på en enkelt dag.

"Du skal da høre om rekorden." Jens tager en tår inden han fortsætter. "En dag sagde vi til hinanden, at nu skulle vi have gjort noget ved Brønshøj-Husum. Så vi begyndte klokken 12 på Nørrebro og arbejdede os ud af, og klokken 02.00 havde vi anmeldt 15 værtshuse."

Sidst på sådan en aften kan anmeldelserne godt komme til at se lidt sjove ud, fortæller Jens:

"Det giver en vis stilistisk variation. Det kan give en skæv idé - en ny måde at skrive på."

Lars: "Men det er også sket, at vi har taget en kop kaffe et sted. Det drejer sig ikke om øl. Jo, det gør det også. Men ikke kun om øl."

Faktisk kan det godt være en anelse trivielt at anmelde værtshuse, siger Jens:

"Det er arbejde, og ikke ren fornøjelse. Den ene skriver, og den anden holder kæft."

Der er opstået et mindre problem ved billardbordet. En af spillerne har glemt at notere de 'skæve', han retteligt har lavet:

"Du er sgu da en nakkeost, mand. Det er, hvad du er. En nakkeost," siger en af sportsudøverne.

Jens og Lars har kendt hinanden, fra de var børn, og i første halvdel af 90'erne læste de datalogi sammen. I dag har Lars job inden for faget, mens Jens har sadlet om og underviser i matematik og dansk. De er begge ugifte, og ingen kvinde skal komme i vejen for kbhguide.

"Så må vi vælge partnere med omhu," siger Lars.

"Ja. Og de gange, det har været aktuelt, har det ikke været noget problem."

Der skal tages billeder. Aftensolen får et mørkegult skær gennem bodegaens ruder. Den står ind over billardbordet, men maler-svendene stopper nu ikke deres spil, fordi der står en fotograf i vejen.

"Hvad satan. Han spiller sgu bedre, når der er kamera på. Kan du så få det slukket," råber en hæs billardspiller.

Det er langt fra første gang, Jens og Lars besøger Lystig - og sidst de var her, fik den karakteren ni i atmosfære, hvilket er højt.

Men trods god stemning ved billardbordet, holder Lystig ikke helt skansen og ni-tallet. Det er de to anmeldere enige om.

Lars: "I gamle dage var det et tilholdssted for buschaufførerne oppe fra Irlandsvej - men nu er terminalen på Irlandsvej væk - og så er de også væk." Lars og Jens er også på vej væk. Og det samme er stamgæsten Sune:

"Vi ses, Sune," siger bartenderen.

"Måske. Hvis vi stadig er i live i morgen."

En enkelt anmeldelse mere kan det godt blive til på en tirsdag aften. Valget falder på Café Sundbyøster. Den imponerer Jens:

"Det er et flot sted. Det er en smuk rød farve - man kan fornemme, at det er et gammelt værtshus," siger han. Lars kommer ned med øl. Bare 10 kroner for en Maribo Pilsner, tager man hos Sundbyøster. "Prøv den før din nabo," står der på et hjemmelavet skilt i baren. Café Sundbyøster skal have en højere karakter end Lystig. Det ligger klart. Jens kigger på Lars:

"Ni," siger de så i munden på hinanden og begynder at grine:

"Det er sjældent, vi ikke er enige. Højst én gang ud af 100. Vi kender hinanden så godt, at der ikke rigtig er noget at diskutere," siger Jens.

Bodegaer som Lystig og Sundbyøster har det hårdt for tiden. Rigtig mange lokale værtshuse er lukket, siden Jens og Lars begyndte deres anmeldervirksomhed.

"Nogle gange kan man jo også undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre." Jens hentyder til sin Maribo til 10 kroner. Hvis værtshusene skal overleve, skal de også blive bedre til at tiltrække nye kunder. Eksempelvis er bodegaen Café Viking på Ægirsgade begyndt at have et stort udvalg af udenlandske øl:

"Det er en god idé. Det er det, der skal til for at tiltrække de unge. De vil gerne have nogle mærkelige øl, de kan snakke om på Uni dagen efter," siger Jens.

"Ja, markedet ændrer sig. For 40 år siden fandt værtshusene ud af, at de skulle have en jukeboks. Før det var det sikkert elektrisk lys," siger Lars.

Og faktisk fornemmer de to, at der er ved at ske noget med de unges bodegavaner:

Jens: "Der er ved at opstå en tendens til, at de unge trækker tilbage til værtshusene. Altså den helt unge generation, de 18-22-årige. De skyr caféernes store vinduer, og foretrækker den klassiske hule."

Lars: "Men det må gerne være en hule med udenlandsk fadøl i hanerne."

Men hvad er den klassiske hule egentlig. Og hvad kan den?

Jens: "Et værtshus er åbent for enhver. Alle er velkomne. Og for en tid er man en del af en sammenhæng - det er det, et værtshus tilbyder. Ligesom når man er i biografen. Det er et anonymt fællesskab."

Lars: "Værtshusets dessignmæssige forbillede må være dagligstuen. Det er meget rarere at sidde på et værtshus end på en DSB-café."

Jens: "Ja, det er en blanding af det private og det offentlige rum. Det er en symbiose. Man kan komme ind uden at kende nogen, og pludselig er man en del af en 30-års fødselsdag."

Lars. "Det er da kun sket én gang, at vi er havnet i en 30-års fødselsdag."

Jens: "Ja, ja, men jeg mener det at være en del af et fællesskab. At være sammen med andre mennesker. Måske gider man aldrig se dem igen, men man har haft det sjovt."

På Café Sundbyøsters herretoilet lugter syrligt.

"Smid ikke tobak i renden. Den er så svær at tænde bagefter," står der på et hjemmelavet skilt.

Tilbage ved bordet, fortæller Jens og Lars, at livet som bodegaanmelder også kan være farligt. Faktisk er de to engang blevet truet med sagsanlæg:

Jens: "Vi havde anmeldt Kunst Caféen i Lundeborg - og så blev vi kontaktet af brancheforeningens advokat, der bad os trække indholdet tilbage inden tre dage - ellers ville det få retslige følger. Så skrev jeg tilbage, at vi vil glæde os til at se en dommer skubbe ved grænserne for ytringsfrihed."

Lars: "Det skal lige siges, at der var nogle faktuelle ting ved den anmeldelse. Vi havde skrevet, at terrassen var en parkeringsplads - og der holdt jo sådan set ingen biler."

"Nej, men det lignede en parkeringsplads"

"Ja, det gjorde det."

Og den ellers meget undselige håndcomputer har også givet problemer. Sidst i 90'erne blev Jens og Lars nærmest overfaldet af Tine Bryld:

Jens: "Jeg sad engang og skrev på Bobi Bar. Så kom Tine Bryld og skældte mig ud. Sådan en datanørd skulle ikke sidde og spille smart på Bobi Bar, sagde hun. Det var ynkeligt, at den unge generation ikke kunne gå på værtshus uden elektronisk udstyr og den slags. Så det kom vi op at skændes om. Eller det var nu mest hende, der skændtes med mig."

Som almindelig bodegagæst behøver man dog hverken at frygte socialrådgivere eller advokater. Bodegaerne er fredelige steder. I al den tid, Lars og Jens har anmeldt, har de aldrig for alvor oplevet noget rigtig ubehageligt.

Lars: "Men vi har da set enkelte slagsmål."

Jens: "Har vi det, jeg kan slet ikke huske nogen?"

Lars: "Jo, på Rådhuspubben i Assens."

Jens: "Det er rigtigt- men det er i Fåborg."

Lars: "Hvad?"

Jens: "Rådhuspubben ligger i Fåborg"

Lars: "Nå - men de har vel også et Rådhus i Assens."

På kbhguide.com opfordres læseren da også til at støtte det lokale værtshus. Men folk skal samtidig turde prøve noget nyt - det er derfor, kbhguide overhovedet eksisterer:

Lars: "De fleste læsere kommer kun på de samme to yil fem værtshuse. Vi vil putte lidt variation på hylden. Prøv nogle andre. Det var sådan, det startede. Vi sad altid på Erik Den Røde, når vi var ude. Så tænkte vi 'der må være andre steder. Lad os gøre det til et mål at besøge dem alle sammen'."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu