"Det, der får en til at overleve koncentrationslejre, er også det, der får en til at overleve en trummerum, en helt almindelig leverpostejgrå hverdag, og det som gør, at man kan se en mening med det, man laver."
Ordene kommer fra Morten Hesseldahl, der refererer den østrigske psykolog og overlevende fra Theresienstadt Viktor Frankl. Meningen med livet ligger i den stadige søgning efter mening. Efter med egne ord en lavine af meningsløse job er den 41-årige Morten Hesseldahl kravlet helt til tops hos Bonnier Forlag i Danmark.
Siden han tiltrådte i 2002 har det været hårdt. Et underskud på 37 millioner skulle indhentes. Der skulle effektiviseres og rationaliseres. Forfatterskaber skulle overvejes. Samtidig med at der skulle spares, var ambitionen fortsat, at forlaget skulle være et af de store. Efter næsten fire år på posten kan han nu se frem til, at underskuddet er væk fra næste år
Det er derfor en optimistisk Hesseldahl, der tager imod i sit store kontor. Der er meget ordentligt. Disciplineret. Fra vinduet kigger man skråt over på Gyldendal, og lidt længere nede ad gaden kan man se Egmont-bygningen med forlaget Aschehoug.
Hesseldahl har med andre ord placeret sig centralt i aksen af landets to største forlag. Ansat til at tage kampen op med giganterne og få placeret Lindhardt og Ringhof tungt i det litterære landskab.
Hesseldahl er en bogbranchens enfant terrible. En mand med stærke bud på fremtiden, og som ikke er ked af at udfordre en konservativ branche. Han er intellektuel og en mand med et stort engagement. Og en vægtig samfundsdebattør. Professionelt mener han, at et forlag skal slå et slag for synspunkter og udgive forfatterskaber, som æstetisk, litterært, politisk eller kulturelt forsøger at udtrykke noget som rykker ved folks forestillinger. For uden denne ambition bliver forlag ifølge Hesseldahl bare en gemen del af underholdningsbranchen.
Dette engagement rækker langt tilbage. Han er søn af en modstandsmand og overbevist socialdemokrat. I folkeskolen var han "enormt elevrådsagtig" og del af SFU's anarkistiske fløj. Han fortæller historien om at drive lidt rundt på må og få. Men en bestemt ballast har han med sig hele vejen, og det er det politisk engagement og modstandskampen.
I Odense åbnede han en tegneseriebutik og tegnestue, der fungerede som et centrum for en række tegnere som Henrik Rehr og Peter Snejbjerg. Skrev manuskripter til tegneserier, der kørte som føljeton i forskellige aviser. Begyndte samtidig at læse filosofi på universitetet.
Han afviklede butikken og landede i København og fortsatte med at levere tegneserier til aviser. Han lod sig nærmest tilfældigt flyde med, fik venner i forlagsbranchen og blev ansat på Gyldendal, hvor han arbejdede syv år som redaktør af fagbøger og paperbacks, kulturlitteratur og fagbøger. Gjorde filosofien færdig og tog en HD i afsætningsøkonomi.
Men det kunne også være faldet helt anderledes ud. Måske ikke ligefrem filosofien som fag, "for der var simpelthen sjovere ude i den anden del af verden." Det kunne også være blevet journalistikken, men nu blev det forlag.
Det er afgørende var at kunne være med i kulturdebatten. Den anden side af det, er interessen for at strikke en virksomhed sammen og varetage hele det administrative arbejde. Forlagsbranchen er charmerende, fordi "det ikke bare er søm og skruer, men nogle produkter som man umiddelbart kan brænde for."
- Hvad får dig til at stå op om morgenen?
"Det bliver mindre og mindre problematisk. Jeg springer ud af sengen mellem seks og syv. Jeg glæder mig til at komme ind og se kolleger, arbejde med forfatterne. Der er en elementær glæde ved at se, at det går fremad og bevæger sig i forhold til de mål, man har sat sig. Og en glæde ved at få lov til at være del af fællesskab."
- Hvad med ros og anerkendelse?
"Hvis man har et stort behov for, at folk klapper en på skuldrene, så skal man ikke lægge billet ind på sådan en stilling."
Bøger i tiden
For Hesseldahl skal et forlag ikke være bannerfører for en bestemt politisk orientering, men skabe en ramme, gerne konfliktfyldt, hvor man kan udgive både det ene og det andet. Og man skal gerne udgive noget, som af nogen kan opfattes som anstødeligt. Man skal ikke udgive bøger til de allerede frelste, men derimod forsøge at ramme dem, som ikke viste, at de ville blive ramt af en bog.
- Hvad kan bøger?
"Når det drejer sig om kulturlitteraturen, så kan bøger give et perspektiv. Man kan argumentere mere udfoldet end i en avisartikel eller tv/radio. Bøger tilbyder fiktionsuniverser. Men man har været alt for defensiv i forhold til at få solgt og markedsført bogen. Både i kraft af dens intellektuelle betydning og i kraft af det æstetisk selvforglemmende univers, den tilbyder. Folk har kun så og så meget tid - og der skal bogen og spille en rolle."
"Sådan en som den amerikanske tv-værtinde Oprah Winfrey har revolutioneret den amerikanske forlagsbranche. En masse amerikanere fik brudt med den ensomhed, at man sidder alene med bogen. Bogen er blevet bragt ind i et fællesrum, hvor man kan tale om den."
- Skal man som forlægger indrette sig på læserne, eller skal man påtage sig en mere opdragende rolle?
"Man skal kunne give folk noget, som de ikke regnede med. Hvis man kun prøver at lede efter nye Da Vinci-koder, går man galt i byen. Det handler ikke om en missionerende rolle. Man skal have folk til at købe bøger til sig selv, fordi det kan gøre en forskel på deres liv."
Forlag i ombrudstid
Hesseldahl mener ikke, at man hverken hvad angår marked og organisation har været i stand til at modernisere branchen.
"Der hersker en konservatisme blandt forfattere og forlæggere, ja, i hele kulturen", som han udtrykker det.
Der bliver ifølge Hesseldahl gjort alt for lidt for den markedsmæssige side. Han går ind for at bryde boghandlermonopol og frie priser på bøger
Han er fuldstændig sikker på, at der kommer et prisfrit marked. Det er det eneste fornuftige og den eneste chance politikerne har for at føre kulturpolitik. For som han tilføjer: "Så kan de jo faktisk se, hvad der kan klare sig på markedsvilkår, og se hvor der er behov for støtte til bestemte genrer. Eksempelvis oversættelser af ikke-engelsksproget litteratur."
Og det er der ifølge Hesseldahl god grund til at støtte.
Generelt er Hesseldahl positiv i sin vurdering af branchen. Men man er for traditionel i forhold til hvem der køber bøger.
"120.000 eksemplarer af B.S.Christiansens bog kommer fuldstændig bag på branchen. Det er ikke samme 42-årige sygeplejerske fra Århus, der køber alle bøgerne. Man overser, at sådan en som B.S. Christiansen giver nogle mænd lyst til købe bøger. Dér ramte Aschehoug helt rigtigt. Ikke særlig meget markedsføring, ret dårlige anmeldelser, og alligevel blev bogen årets bestseller. Man kan hele tiden være bedre til at blive opmærksom på dem, der vil købe bøger."
- Hvad kunne man gøre mere?
"Boghandlerne vil kunne sikre sig et stort forspring i forhold til andre salgskanaler som internettet, hvis man sørgede for et litterært miljø omkring bøgerne. Alle os der elsker bøger ved, hvor svært det er, at komme ind i en boghandel, når vi ikke arbejder. Jeg besøgte Barnes & Nobles og boghandlere i USA. Kunderne bruger gennemsnitlige en time derinde. Det har også noget at gøre med, at de har åbent til kl. 23, at der er café, let adgang til bøger og opfordring til at folk fortaber sig."
"Jeg synes ikke i sig selv, at det er noget mål at have mange boghandlere. Hvis man kunne bytte mange butikker med mange butikskvadratmeter, så synes jeg det kunne være interessant. Butikker, som kan sælge det store brede sortiment, sælge klassikerne og smalle litteratur. Det handler om at se butikkerne som oplevelsescentre."
- Hvad mere skal der til for at udbrede bogen?
"Bogen er en sensuel ting. Man skal have fat i den, holde den, læse i den. Mødet mellem læser og bog skal man gøre mere for. Det er der, man tør prøve noget nyt, tør løbe an på nye forfatterskaber. Jeg tænker også på hele det svenske billigbogssystem, Mån-pocket, hvor man etablerer en fælles udgiver, og etablerer en lang række butikker, hvor man sælger pocket-bøger. Alt fra Thomas Mann, klassikerne til den nyeste litteratur. Man bliver ikke afsindig ærgerlig over, at have brugt 50 kr. på en bog, som ikke er god. På den måde kan man få lanceret nye forfatterskaber. Tag for eksempel Mikael Niemis Populærmusik fra Vittula. I ordinærudgaven solgte bogen ikke særlig meget, men da den kom som billigbog eksploderede salget. Folk tog en chance - og nu har den solgt i 600.000 eksemplarer."
"Branchens motto har i mange år været: Giv en bog! Det skulle hellere være: Køb en bog til dig selv. Bogen må gerne konkurrere med magasiner. Man giver ikke et magasin til en anden, man køber det, fordi man vil være klogere og blive underholdt. Når Imre Kertesz lå nr. 1 på den svenske bestsellerliste, så var det, fordi den var tilgængelig som billig-bog. Det er ikke kun overhypede kändisser, man sælger på den måde. Det er også den bedste litteratur!"
- Måske skyldes det, at man i Danmark er mere bange for det finlitterære.
"Det tror jeg er rigtigt. Det elitære er man nødt til at opbygge. Vidunderligt at se, at Søren Ulrik Thomsen får et folkeligt gennembrud sammen med Ib Spang Olsen. Men han kunne sagtens have haft det før, fordi han skriver så alle kan være med. Ingen grund til at sylte sig ind i den forståelse, at det er så finlitterært, at det ikke skal blive folkeligt."
"Svenskerne har været gode til, uden at gå på kompromis med det litterære, at opbygge et bogmarked, hvor man ikke bare får fat i traditionelle læsere, men også unge mennesker. Tag til Malmø og se unge mennesker, som køber bøger til sig selv."
$SUBT_ON$Kulturpolitik
Hesseldahl beklager sig over de offentlige institutioner. Skoler tager ikke bogen alvorligt, men underviser i alt for stort omfang efter fotokopier. Og bibliotekerne foretager i hans øjne nogle mærkelige prioriteringer. Mange er blevet til medborgerhuse og ikke stedet, hvor bogen er i fokus. Bibliotekerne kunne spille en meget mere aktiv rolle, også i forhold til den mere ukendte litteratur.
Det helt afgørende for Hesseldahl er, at få gjort bogen mere tilgængelig. Og der spiller prisen en væsentlig rolle. Derfor er frie priser på bøger afgørende, men det vil også blive besluttet. Og så er der bogmomsen, som kun overgås af Ukraine. Politikerne undskylder sig altid med, at hvis bogmomsen bliver sænket, så kommer Arla og forlanger det samme. Men det er på tide, at politikerne tager det alvorligt, at vi er en kulturnation. Vi får det tifold igen, som Hesseldahl udtrykker det.
- Hvordan ser bogbranchen ud om 10 år?
"Der vil ske en stor forandring i salgsleddet. De vil være mere kædedrevne og et mere synligt netsalg. Store forlag vil koncentrere sig om færre titler og med mere markedsføring af disse. Forlagene vil genvinde deres fokus på det, de tror på. Til gengæld vil der komme en kæmpe underskov af selvudgivere, uafhængige, hybrider, bøger der hele tiden lever og bliver skrevet videre på."
- Er det positivt?
"Det tror jeg. Et skrækscenario, hvis der kun skulle være nogle få forlag. Der skal være forlag til at finde de nye talenter, udvikle bogens rolle fremover."
- Hvad vil du gerne huskes for?
"At have understreget bogens relevans over for læseren, ikke bare over for priskomiteer, men at bogen har en enorm relevans, rolle at spille. Bøger uden læsere er som ballet i mørke, det giver først mening, når det bliver bragt i forbindelse med læseren."
I en ny serie interviewer Information en række store danske forlagspersonligheder. Hvor mødes den personlige historie med den professionelle karriere? Hvorfor blev det lige et liv med bøger? Hvordan ser bogbranchen og bogens fremtid ud set fra forskellige stole? Næste interview følger på næste torsdag
Læs mere på
tema.information.dk/forlagsliv
