Læsetid: 4 min.

Bør Leth kanoniseres?

Leth blev vejet og fundet for let, med Ciceros ord. For verden har altid været global!
10. oktober 2005

Forfatteren Jørgen Leth risikerer som følge af sine modige udtalelser om retten til fri sex også for mindreårige piger i udviklingslandene at blive frataget sin konsultitel og dermed adgangen til at lære, som han lever, ved egenhændigt at indfri nævnte gyldne løfter i just nævnte egenskab af konsul.

Hvad værre er: Leth spænder alvorligt ben for de pæne parcelhusejere med reserverede loger i Den Blå Bog, som er kanoniserede til at sidde i Kanon-udvalget - og som ellers gør deres bedste for at overveje Leths naturlige placering i den kommende kanon.

Sagen er den, at disse mennesker med garanti ville have vendt tommelfingeren ned for både den drikfældige landligger Blicher, den upolerede klodsmajor med sit berettigede provinskompleks H.C. Andersen, den indbildsk brovtende tungetaler Grundtvig samt den omvandrende fornærmelse mod etablissementet Søren Kierkegaard - ikke af dumhed, uvidenhed eller ond vilje, men grundet den uhelbredeligt normale borgers inderlige utryghed ved mennesker der modsat de selv kunne finde på at sige ting der slet ikke betaler sig på sigt.

Sådanne mennesker er nemlig farligere end de onde, som man dog ved, hvor man har, for deres adfærd kan ikke beregnes - så dem kan vi trods vor bedste vilje ikke forsvare at kanonisere. Vi har også et samfundsansvar, og det er derfor vor forbandede pligt at skære igennem over for alle andre urostiftere end de kanoniserede - der jo som forkælede borgeres forkælede børn nok kan provokere ubeskrevne blade i provinsen, men aldrig overraske os i udvalget: Allerede som børn gik de på æblerov i vore haver, og det undte vi dem såmænd, for selv var vi nok ikke meget bedre - og vi kender dog som dannede mennesker Sokrates' ord om selverkendelse. Jesus sagde noget lignende, selv om han var lovligt eksalteret og uskønt selviscenesættende og derfor næppe selvskrevet i vor kanon - men her må vi atter tage højde for hans titel og hans etablerede status i dansk kultur og historie: Historien kan man jo ikke sådan afskaffe.

Vi er forpligtede på vor kontinuitet, og skulle vi sløjfe Jesus, måtte vi nok også genoverveje mange af fordums monarker, der ret beset var nogle værre b....r! Men ikke vore ord igen. Nå, men som sagt er vi nødt til at være konsekvente, samtidig med at vi er forpligtede til at tage en række hver især berettigede hensyn, der i den virkelige verden desværre ofte geråder i indbyrdes modstrid. Jo, for at sidde i vort udvalg må man sandelig holde tungen lige i munden, men nu har vi altså påtaget os det hverv, som samfundet har udpeget os til. Adel forpligter - men arbejdet adler sandelig også!

Folkeviljen er vendt

Nå, men nu er nok nævnte gamle brushoveder jo desværre kanoniserede, og da vi er svorne tilhængere af forudsigelige regelværk, var vi ellers indstillede på også at overveje Leths placering som et nutidigt modstykke - for man bliver altså ikke konsul for ingen ting. Hvis vi forlanger vore titler respekteret, må vi desuden også respektere andres borgeres titler - andet ville være ufint, selv hvor det objektivt kunne anses for berettiget.

Kort sagt, havde vi altså Jørgen Leth i betænkning, men nu er folkeviljen vendt, og selv om folket desværre ikke altid har ret - tænk blot på Hitler der blev demokratisk valgt - går det simpelt hen ikke at blæse på folket. Det ville være både elitært og uklogt, for med Kierkegaards ord må man møde folk, der hvor de står - et budskab, hvis udbredelse vi da også finansierer over Kierkegaard-centret, trods den senere tids beklagelige uro sammesteds - der forhåbentlig nu har lagt sig med Tudvads selvvalgte afgang som følge af en tiltrængt selvbesindelse. Ak-ja, det er menneskeligt at fejle, som de gamle romere sagde.

Nuvel, men hvordan kan det så være, at vi overvejer at kanonisere Jønke? Jamen, det er noget helt andet - Jønke er et gennemnormalt menneske med uomtvistelig vilje og evne til at tilpasse sig det givne miljø. Sådan en mand kommer aldrig til at gå arbejdsløs, for han er både resultatsøgende, lærenem, omstillingsparat og velformuleret. Og ganske som Esmann ville han aldrig drømme om at sige noget, der ikke er solid dækning for i baglandet - det hedder på dansk 'pålidelighed'. Giver man Jønke en direktørstilling, vil han med garanti bestride den solidt og konsekvent, og hertillands vasker vi altså tavlen ren efter udstået straf. Det er danskhed, og det har nogle af vore nydanske gæster desværre lidt svært ved at forstå.

Men nu er der afsat midler til et center for indvandrer-etik, og det skulle få de ting til at falde på plads. Faktisk har vi netop overvejet Jønke som direktør for centret, for han kan tale med alle slags mennesker og besidder den fornødne kammeratlige ledelsesstil og korpsånd. Men

Henrik Bandak er filosof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her