I aftes blev årets Copenhagen International Film Festival skudt i gang med verdenspremieren på Lars von Triers seneste film, Direktøren for det hele. Men Triers film er kun én ud af knapt 150 europæiske film, der vises i løbet af de næste 10 dage i Københavns biografer.
Informations filmredaktion vil naturligvis rapportere fra festivalen undervejs, men for at De ikke allerede nu skal fare vild i det omfattende program er her en række anbefalinger af film, som filmredaktionen har set og gerne vil have, at De ser, eller som vi endnu ikke har set, men meget gerne vil se og dermed opfordrer til, at De også ser.
God fornøjelse.
Along the Ridge
oDen italienske skuespiller Kim Rossi Stuarts instruktørdebut var en af de film, jeg var mest grebet af på årets filmfestival i Cannes. Historien betragter på truffaut'sk vis verden fra en ung drengs perspektiv og kommer lunt ind på livet af en lille familie i Rom. En flyvsk mor, en temperamentsfuld far og en drillende storesøster kan gøre livet svært for enhver, men i Along the Ridge er det hele tiden lige så rørende og sjovt, som det er hårdt. ENR
Running on Empty
oDer er masser af gode tyske film i programmet i år. Nogle sælger let sig selv som den imødekommende stasi-thriller De andres liv - se omtalen nederst på siden. Andre er sværere at lancere med en letfordøjelig one-liner, f.eks. debutanten Bülent Akincis Running on Empty, der imidlertid er et spændende off beat-bekendtskab. Filmen følger en manisk forsikringsmand, som bor i sin bil og finder nye kunder langs autobahnens potentielle dødsrute. Et tilfældigt møde sender ham en dag på en tvetydig omvej, og med det nye talent Jens Harzer i hovedrollen fulgte jeg forundret og fascineret med. ENR
Grönholm-metoden
oDette raffinerede, spanske drama undersøger, hvor meget folk vil stå model til for at få et job. Syv karrieremennesker er kaldt til jobsamtale. De havner alle i samme rum, og som i et surrealistisk gameshow baseret på psykologiske tests skal de efterhånden ryge ud én efter én. Det udspekulerede plot er rgodt skruet sammen, og skuespillet sikrer, at man hele tiden er med i de klaustrofobiske konflikter, hvor nogle er købt og nogle andre solgt. Filmen viser, at man kan lave meget med små midler, og den gør befriende grin med hele jobsamtalesituationen. ENR
Days of Glory
oJeg er normalt ikke den store krigsfilmentusiast, men Rachid Boucharebs drama om algierske soldaters skæbne i de franske styrker under Anden Verdenskrig er vellavet og svært ikke at blive berørt af. Filmen er blevet kaldt en fransk Saving Private Ryan, og blandingen af det til tider næsten alt for troværdige og det dramaturgisk finpudsende slægter bestemt Spielbergs nyklassiker på. At Days of Glory samtidig er et monument over en alt for ofte glemt indsats skader selvfølgelig ikke. Frihed, lighed og broderskab kan tolkes på mange måder. ENR
Fire
oDer er flere kvindelige instruktører i europæisk film, end man lige skulle tro, men det er sjældent, at deres ofte ikke strømlinede og ikke oplagt kommercielle film når til Danmark. Årets program indeholder mange spændende kvindelige indspark, blandt andet Claire Simons drama om en oprørsk teenagepiges fatale forelskelse i en brandmand. Det er en særegen kombination af stilfærdig realisme kombineret med følelser på højeste blus. ENR
Something Like Happiness
oAt det er i Østeuropa, at filmmediet for alvor flytter sig, er det blevet svært at argumentere imod, og i år sætter CIFF kun yderligere en tyk streg under det faktum med sit program. Det både knugende og opløftende tjekkiske drama Something Like Happiness, instrueret af Bohdan Slama er en af ikke få østeuropæiske film, der handler om helt almindelige menneskers vanskeligheder ved at finde sig tilrette i en mere og mere globaliseret og foranderlig verden, som Østeuropa i hvert fald i teorien ikke længere står udenfor. Tre venner, Monika, Tonik og Dasha, har hver sin drøm om et nyt liv. Monika vil gerne til USA, hvor hendes kæreste venter. Tonik er hemmeligt forelsket i Monika. Den labile Dasha, der har to, små børn, vil gerne have en gift mand, som ikke vil have hende. Og da hun tvangsindlægges, må Monika og Tonik tage ansvaret for børnene. Hvilket naturligvis ikke var, hvad de havde tænkt sig, men som de gør af hensyn til veninden - måske endda af hensyn til landet, hvis man skal se filmen i en bredere, symbolsk sammenhæng. CMC
Orchestra Seats
oKald mig bare sentimental og en sucker for franske forviklinger, men Daniele Thompsons dramakomedie om en ung kvinde, Jessica (dårende dejlige Cécile de France - og hvilket navn), der kommer til Paris for at gøre sin lykke, er både charmerende og morsom. Jessica får arbejde som tjener på en teatercafé, og snart er hun involveret i det ikke altid uproblematiske, men forførende liv på og omkring teatret. Den amerikanske filminstruktør og skuespiller Sydney Pollack har en mindre rolle i filmen, der er befolket af skæve og sjove personligheder og samtidig en hyldest til byernes by, Paris. CMC
Kammerat Pedersen
oFor nogle år siden lavede den norske instruktør Hans Petter Moland kortfilmen De beste går først, der var en del af en filmantologi om de politiske partier i Norge, og som tog tykt og begavet pis på et stivnet gammelmands-socialdemokrati. Kammerat Pedersen, som jeg ikke har set, handler om de hyperpolitiske 70'ere, hvor mange lod sig besnære af den yderste venstrefløj, hvilket kunne få alvorlige konsekvenser for de menneskelige relationer. Det lyder, som om det kan blive underholdende, især hvis Moland bruger det vid og den evne til at gennemskue og udstille paroler og partiprogrammer, han lagde for dagen i sin kortfilm. CMC
Tomorrow Morning
oDette beslægtede, serbiske drama af Oleg Novkovic er en af de 10 film i CIFF's konkurrence og en slags barsk udgave af Lawrence Kasdans Gensyn med vennerne. Filmen skildrer, hvordan Nele efter 12 år i Canada kommer hjem til Beograd - han skal giftes - og sine gamle venner, der aldrig har tilgivet ham, at han forlod dem. En død ven spøger i kulissen, og man forstår, at Nele rejste, fordi det gjorde for ondt at blive. Man kan se Tomorrow Morning som en dygtigt forklædt og fortalt allegori over krigen på Balkan, og hvordan det ikke nytter at flygte fra problemerne - de indhenter alligevel én til sidst. CMC
OSS 117
oEuropean Thrills hedder en af de spændende programserier på årets festival - hvis man som jeg altså er til genrefilm. Og en lovende film i den serie er denne franske agentfilm, der parodierer genren med masser af energi og fjollede optrin. Det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide. Hovedpersonen, agent OSS 117, har optrådt i et hav af bøger og en række populære film i 60'erne, og han skulle være lige så skarp som Bond, når det kommer til pistoler og håndkantslag. Desværre er han også dum som et hul i jorden, hvilket giver ham problemer, da han skal klare sig blandt Cairos mange spioner. CMC
-Spilletider og -steder på www.copenhagenfilmfestival.com
