Læsetid: 5 min.

Ikke for børn

26. januar 2006

Værket som igangsatte hele Muhammed-føljetonen er en flot bog. Den er velskrevet og fint illustreret af en ukendt tegner, som sagtens kan være stolt af sit værk. Prisværdigt er det også, at Bluitgen sætter sig for at skrive en dansksproget historie om Muhammed for alle læsere, også ikke-muslimske.
Det er i den forbindelse nærliggende at sammenligne den med Amer Majids Sendebudet, som ligeledes er en højst læseværdig bog, men langt mere religiøst, muslimsk, musikalsk, indlevet, eller hvad vi nu kan kalde det, når en historie er skrevet med en god del metafysisk overbevisning.
Sådan er det ikke med Bluitgens bog. Dens sigte er ikke at formidle en bestemt religiøsitet, men de historier, som andre bygger deres tro på, nemlig muslimerne. Derfor er bogen heller ikke at sammenligne med historiske, sekulære, genfortællinger af de bibelske legender, som er skrevet af kristne selv og derfor netop meget musikalske, hvad angår budskabet som det forstås af en stor andel af trosfæller. Man kan ikke sige, at Bluitgens bog er Musikalsk i forhold til det budskab, som en stor andel af den muslimske befolkning i Danmark forbinder med historien om Muhammed, hvilket muslimske lærdes reaktioner også tyder på.
Bluitgen bygger sin gengivelse af historierne om Muhammed på Ibn Ishaq, som er almindeligt anerkendt som den ældste historieskrivning om Muhammed. Ambitionen for Bluitgen må derfor være at forsøge at præsentere Muhammed, som han tager sig ud i de ældste kilder, og ikke som han fortolkes i dag, og uden hensyntagen til den praksis, som troen på Muhammed som profet giver anledning til i nutidens Danmark.
De umiddelbart mest opsigtsvækkende passager i bogen er de gruopvækkende skildringer af de første muslimers udryddelse af jøder, som bestemt ikke er anbefalelsesværdig læsning for børn. Dernæst kommer Muhammeds ægteskab med den ni-årige Aisha. Muhammed er i bogen både voldelig, pædofil og mere en handelsmand og kriger end en mild og vis profet. Man kan altid diskutere, om dette er et dækkende billede af Muhammed, men man kan ikke løbe fra, at Muhammed også er beskrevet som netop kriger og handelsmand.
Det er nemt at anklage Bluitgen for at udvælge de mest usympatiske beskrivelser af Muhammed eller for at præsentere dem, så der er meget få muligheder for en positiv fortolkning, men det er bestemt interessant med en udlægning, som forsøger at udlægge en profet som kriger.
Det er oplagt at betragte Muhammed som en talebaner, og samme perspektiv kan også anlægges på bibelske tekster. Der er jo en grund til, at netop Koranen og Biblen er blevet kanoniske værker, og den grund er nok ikke mirakler, men magt.
Islams og Koranens hurtige udbredelse i Mellemøsten skyldes simpelthen ikke visionens sandhed eller guddommelighed, men meget jordiske faktorer som organisation og magt.

Illustrationer for alle
Den første og mest berømte anstødssten var og er illustrationerne af Muhammed. Som bekendt er det ikke praksis blandt muslimer at tegne Muhammed, selv om det er blevet gjort i historien.
Det svarer til at ville skrive en børnebog om jødedommen og så skrive Jahve, hver gang de tre konsonanter for Gud skulle betegnes. Så er det ikke en bog, som det er meningen, dem der bliver skrevet om, skal kunne godkende. Således skriver Bluitgen heller ikke for, at muslimer skal finde deres religion repræsenteret til danske læsere på en god måde.
Det skal han da heller ikke. Debatten om Muhammed-tegningerne har vist, at der er muslimer i Danmark, som ikke helt forstår, hvad ytringsfrihed går ud på, og som er så forfængelige omkring deres religion, at man må tage sig til hovedet og lægge bånd på sig selv for ikke at provokere for provokationens skyld.
Det tror jeg egentlig ikke Bluitgen er ude på. Muslimer som drager til den arabiske verden for at finde støtte, en verden hvor karikaturtegninger i aviserne er underlagt statskontrol og alligevel ofte er antisemitiske og forbinder krig og kristendom bl.a. gennem sammenligninger med korsfarere. Det er faktisk så ynkeligt, at man næsten ikke fatter det, og alene derfor er Bluitgens bog velanbragt.
Illustrationerne af Muhammed i bogen er spektakulære, og man kan anbefale, at der bliver lavet nogle plakater, så man kan få én hjem på væggen.
Interessant er det at forsøge at finde muslimske historiefortællinger om Muhammed skrevet til børn for at sammenligne med Bluitgens. Dem findes der kun få af. Muslimske historier om Muhammed følger så godt som samme linje ligegyldigt om de er for børn eller voksne. Det gælder i hvert fald dem, jeg har været i stand til at opstøve. Der er ingen særlig pædagogik eller fortælleteknik, der retter sig særligt mod børn, og det er i sig selv en markant forskel fra kristendomsformidlingen i Danmark.
Det er en tanke værd, at Muhammeds liv er efterfølgelsesværdigt for muslimer, når man har læst Bluitgens bog. Muhammeds værdi som rollemodel er, som alle andre rollemodeller, afhængig af præsentationen, og derfor bør man vælge Amer Majids Muhammed frem for Bluitgens, hvis man vil bruge profeten til noget som helst, der også kan være godt for ikke-muslimer.

Dannelsesprojekt
Det leder frem mod, hvad Bluitgens bog og hele debatten omkring den er. Et opdragelses- eller dannelsesprojekt. Bluitgens erfaringer med den etniske adskillelse for ikke at sige racisme på Nørrebro og ’samfundets’ laissez-faire i forhold til bevarelse af det relativt sekulære samfund og et lighedsprincip, hvor forskellighed er baseret på foranderlige forhold og ikke principielt på køn eller religion, er helt relevante oplevelser at basere et pædagogisk projekt på.
Et samfund, hvor man ikke kan tillade sig offentligt at mene, at piger og drenge ikke skal have samme rettigheder, og hvor man ikke i nævneværdighed grad stiller sine religiøse tilbøjeligheder til skue i offentligheden som politik. I virkeligheden er det et ret nostalgisk projekt, men ikke desto mindre er det en væsentlig debat at tage i lyset islams og kristendommens nutidige politiske vægt og kritikkens aktuelle svaghed.
Hvis demokrati og fællesskab i samfundet er en kulturel problemstilling ligeså meget som det er en ret- og pligtproblemstilling, er det nødvendigt med bøger som Bluitgens. Respekt og anerkendelse skal ikke nødvendigvis gives til religioner og andre ideologier og slet ikke disses forfængelighed, men til individets ret til principielt at fremføre diverse holdninger i det offentlige rum.
Uanset at Bluitgens proklamerede intention om at skrive en tilgængelig og retfærdig præsentation af Muhammed er påklistret, så kan denne bog anbefales til læsning. Debatten om ’tonen’ og misforstået forsigtighed omkring religion, især hvis den religion er islam, kan nemt få os til at glemme at ytringsfrihed ikke er et teselskab, og
at religionskritiske bøger indimellem føles som en mangelvare.

Kåre Bluitgen ’Koranen og profeten Muhammeds liv’, Høst og Søn 2006, 272 sider, 249 kr., ISBN: 87-638-0049-7. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu