Læsetid: 3 min.

Børn i krydsild

12. december 1998

JULEN er hjerternes, måske børnenes og med sikkerhed legetøjsbutikkernes fest. TV2 og de kommercielle stationer bombarderer for tiden børnene med tv-reklamer. Angrebet på børnenes opmærksomhed ledes af en vis Fætter BR, gnomen der til hverdag er klædt som garder, men som i anledning af højtiden har skiftet uniformsjakken og bjørneskindshuen ud med julemandskostume.
Fætter BR ved, hvor godtroende børn er, og det er han ikke sen til at udnytte. Han har betalt TV2 for dagligt at vise og fortælle børnene, at BR står bag den elskede tv-julekalender. Samtidig har han givet TV2 en stor pose penge for minuttet før at sende reklamer om selvsamme fætters spændende legetøj.
Det er snedigt, det er indbringende, det er en sammenblanding af underholdning og reklame - i strid med forbrugerombudmandens vejledning - og det er en sag, myndighederne lader passere. Herregud, det er jo bare for børn.
TV2 og de kommercielle kanaler tjener mest ved at bringe tv-reklamer rettet mod børn før og efter børneprogrammerne. Her går det hidsigt for sig i december. Der sælges kiks, som gør dig "glad mellem måltiderne", skydevåben, som kan ramme dine kammerater "på mere end 100 meters afstand" og figurer, der forestiller prinsen på den hvide hest.
Nylige undersøgelser viser, at børnene finder reklamer og børneprogrammer lige interessante, og de fleste forældre mener, at børnene bliver påvirkede af tv-reklamen. Næsten halvdelen af forældrene ser gerne trafikken stoppet. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre har dog ikke travlt med at gribe om nældens rod. Hun vil tidligst tage stilling til ændrede bestemmelser for tv-reklame vendt mod børn ved det nye medieforlig i år 2000. Så næste jul skulle i hvert fald være reddet for Fætter BR og hans fæller.

JULEKRIGEN om gaveønskerne er blot kulminationen af det reklamepres, der lægges på børnene året igennem. Tv-reklamen er eksempel på den åbenlyse påvirkning. Dertil kommer skjult reklame, som vinder frem i disse år. Det kan dreje sig om sammenblanding af underholdningsspil og reklame på Internettet, en metode Disney-koncernen har dyrket. Eller det kan være reklame forklædt som undervisningsmateriale til folkeskolen.
Dansk Shell har i adskillige år sprøjtet klassesæt, plancher, videofilm, baggrundsbøger og lærervejledninger om blandt andet miljøspørgsmål og energi ud til danske skoler. Det hele er forsynet med Shells bomærke, men fremstår i øvrigt som objektiv oplysning. Omtrent 2.000 skoler har fået tilbudt materialet, og 95 procent af dem har angiveligt sagt ja tak.
Tænk, at det danske skolevæsen er blevet så fattigt.
Shell opfordrer lærerne til at kommentere indholdet af reklamematerialerne og lover personligt svar til alle. En sådan dialog skal ifølge pr-lærebøgerne gøre lærerne samarbejdsvillige og klar til at fungere som benzinselskabets forlængede arm over for skolebørnene.

JUBLEN kender ingen grænser på de mangfoldige reklamebureauer og pr-firmaer, der scorer på at påvirke børn. Mens den voksne befolkning ifølge reklamebranchens egne tal sætter stadig større spørgsmålstegn ved nytten af reklame, er børn meget mere medgørlige.
Det er urimeligt, at de voksne prøver at lette reklametrykket på egne skuldre ved at puffe det over på børnenes. Men hvad bør der gøres?
Man kan som i Sverige forbyde tv-reklamer rettet mod børn. Det er tvivlsomt, hvor fornuftigt det er at forbyde voksenreklamer med cigaretter, whisky og nøgne piger. Men tv-reklamer, der går efter ubefæstede barnesjæle, bør få forbudsfjenderne til at overveje deres position.
Forbrugerne kan boykotte de firmaer, som er ude efter ungerne.
Det er nu ikke så let at slippe for Fætter BR, for han sidder sammen med partneren Toys 'R' Us på størstedelen af legetøjssalget, især alt det overemballerede plasticragelse fremstillet i Fjernøsten. Men med lidt fantasi skulle det dog være muligt at finde gode gaver andetsteds.
Skolebestyrelserne bør landet over lægge en klar linje for, om man driver reklameskole eller folkeskole.
Endelig bør i det mindste de offentlige myndigheder, som bruger millioner af skattekroner til oplysningskampagner, bede deres pr- og reklameleverandør om et etisk regnskab i balance, inden der skrives kontrakt. Og etik - det er vel her at beskytte børn mod kræmmermoral.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her