Læsetid: 2 min.

'Børn skal ikke kun blandes, men også integreres'

Københavns nye børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vil have flere skoler i København til at reservere pladser til tosprogede børn
20. januar 2006

- Københavns Kommune har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at der blandt forældre med indvandrerbaggrund er 73 pct., som gerne vil have deres børn på en dansk domineret skole, hvis der var plads. Alligevel er de pladser, der allerede er reserveret til tosprogede børn på disse skoler, ikke fyldt op?

"Jeg synes, vores tal viser, at det faktisk er lykkedes. De skoler, der er gået i gang, har stort set fyldt op."

- Hvis undersøgelsen viser, at mange forældre med indvandrerbaggrund gerne vil have deres børn på dansk-dominerede skoler, og de i virkeligheden ikke lader dem indskrive, virker frivilligheden så?

"Det siger noget om, at vi ikke har været gode nok til at informere. Derfor går vi nu mere systematisk i gang, og jeg ser gerne, at Københavnermodellen bredes ud og intensiveres, så der kommer flere skoler med i modellen."

- Noget tyder på, at mange af de tosprogede forældre, der søger de dansk-dominerede skoler, er ressourcestærke, der alligevel ville have valgt privatskole?

"Det er da i sig selv godt, at forældre vælger folkeskolen til i stedet for at sende børnene på privatskole."

- Forbedrer det integrationen?

"Ja, det, at vi får en bedre fordeling, forbedrer integrationen. Men vi skal følge op med integrationstiltag, der sikrer, at der bygges bro. Det handler ikke kun om at blande børn, som de gør i Albertslund. Der har man succes med spredning, men man har jo ikke bedre faglige resultater i PISA-undersøgelsen. Vi skal udnytte spredningen, så vi også får en bedre kulturel integration og bryder den negative sociale arv. Min vision er, at der skal ansættes tosprogede integrationsmedarbejdere, der skal bygge bro mellem hjemmet, skolen og fritidslivet, men også bygge bro mellem etniske forældre og forældre med dansk baggrund. Det er det, vi laver en plan for nu."

- Ville det være bedre, hvis de tosprogede børn, der blev indskrevet på de dansk-dominerede skoler, havde sociale og faglige vanskeligheder?

"Det er klart, at hvis man har mere blandede skoler, kan det være med til at bryde den negative sociale arv, så svage børn ikke isoleres et sted og ressourcestærke et andet."

- Hvad med de skoler, der har overvægt af tosprogede børn. Indskrives der flere børn med dansk baggrund på de skoler?

"På Hellig Kors Skolen (på Nørrebro, red.), hvor de er startet frivilligt allerede, kommer der flere børn med dansk baggrund. Men nu sætter vi det mere systematisk i gang, det har det ikke været før."

- På Hellig Kors Skolen er det et forældreinitiativ, der har skabt resultater, og ikke Københavner-modellen?

"Men det er jo også, fordi der er reserveret pladser andre steder i området, at der faktisk er mulighed for at skabe plads til børn med dansk baggrund. Det hænger sammen på den måde. Men man kan ikke tvinge de forældre, der bor i f.eks. Brønshøj og Vanløse, til at sende deres børn i skole på Nørrebro, og sige, at I skal trække det sociale læs. Men hvis der er et stort ønske hos de tosprogede forældre om, at deres børn skal gå i mere blandede skoler, så er der heller ingen grund til at tvang. Så skal vi ud med al den information, vi overhovedet kan."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu