Læsetid: 6 min.

Børne-litteraturen har mistet sin uskyld

Det er opbrudstid i børnelitteraturen. Vi er midt i et opgør med børnebogens fodnotestatus og uskyld, som nu gør, at forlagene tør tænke kommercielt, når det drejer sig om børnebøger. Og det var på tide, lyder reaktionen i branchen
3. juni 2006

Børnelitteraturen har længe levet i et fodnoteland, hvor det at beskæftige sig med børnebøger har været betragtet som et andenrangs arbejde. Også medierne har haft svært ved at tage genren alvorligt, dække og behandle børnebogen med æstetisk kritik og konstruktive syn på udviklingen indenfor genren.

Men der er opbrud i branchen, og børnelitteraturen skal nu forsøge at klare sig også på det private marked, da bibliotekssalget er for nedadgående.

"Vilkårerne for børnebogen er blevet sværere, fordi de klassiske afsætningssteder, nemlig bibliotekerne, ikke køber så meget ind mere. Den gamle tilstand var da meget tryg og god, men jeg tror ikke, den kommer igen," siger Ulla Selfort, som er ny redaktør for Gyldendals børneudgivelser.

Det store private marked kræver, at man slås om pladsen med voksenbøgerne og alt børnelegetøjet. Børnelitteraturen må altså indse sin status som vare, og det kræver noget nytænkning, men det pres, børnebogen har været under, er en positiv omstændighed, hvis man spørger Ulla Selfort.

Et reservat

"Det, at vi har været presset, har jo tvunget alle til at tænke anderledes og tvunget forfatterne til at fornye sig selv," siger hun, og der er stor fleksibilitet til at prøve nye ting, lyder stemningsrapporten fra Ulla Selfort. I følge hende er det kendetegnende, at der er høj kvalitet i de ting, der bliver skrevet og taget initiativ til.

Det kan nok skræmme de fleste, at børnebogen skulle miste sin uskyld, og at Cykelmyggen Egon bliver kommercialiseret på linje med en playstation, men som Rikke Sommer, ny redaktionschef for Politikens børnebøger, påpeger, så viste Harry Potter vejen på markedet.

"Harry Potter-bøgerne viste, at børnelitteratur kan sælges på bestseller-niveau og endda højere. Det handler åbenbart bare om at lave de rigtige bøger. Forlagene følte nok, at de havde sovet i timen, for læserne var der jo. Man har i lang tid lavet bøger efter, hvad de voksne syntes var godt for børn," siger Rikke Sommer.

Fra at have gjort, som man plejede i mange år, begynder man at tænke meget mere i egentligt salg og udgivelser, som kan gøre sig på hylden i kiosken og på det kommercielle marked, forklarer Rikke Sommer. Men berøringsangsten er stadig gældende og det bunder i et forældet syn på børnebogen som et reservat ifølge Ulla Selfort.

"Jeg synes, det fornyede kommercielle blik på børnelitteraturen er en naturlig udløber af et syn, som har været gængs i alle mulige andre genrer i underholdings- og bogbranchen. Børnebogen har bare været et reservat, som indtil nu har været forskånet for et sådant kommercielt syn, som formentlig bunder i, at børnebogen har haft en uskyld, som også barndommen er indhyllet i," siger Ulla Selfort og forklarer de tidligere frustrationer således:

"Man sad tidligere på sin redaktion og så virkelig gode bøger, som bare ikke blev solgt. Så kunne vi have lavet en masse lobbyarbejde og prøvet at råbe op i pressen, men så møder man den fordom, som stadig er en realitet, nemlig at voksenbøger er mere interessante, fortjener mere opmærksomhed og er finere at beskæftige sig med end børnebøger. Derfor var løsningen at gå den anden vej og overbevise detailhandelen om, at der er penge i børnebøgerne. For bøgerne kommer frem på disken, hvis de er overbevist om, at det sælger," siger hun.

Satsningen på børnelitteraturen bliver ifølge Ulla Selfort generelt taget meget alvorligt i branchen, og man er begyndt at betragte børnebogen som en vare ligesom så meget andet.

Erik Barfoed, der står for Aschehougs børneudgivelser under forlagsnavnet Sesam, mener, at den nuværende udvikling også gavner forfatterne.

"Jeg tror, den ret hemmelige status, som børnebogs-forfatterne har haft, bliver ændret med den stærkere profilering af børnebogen, som vi ser nu. Generelt mener jeg ikke, at børnebogsforfatterne er kede af den udvikling, som foregår lige nu. De synes, det er spændende, fordi deres bøger nu bliver mere synlige i boghandlen, hvilket de ikke har været før," siger Erik Barfoed.

Børnenes dom

Man ser oftere end tidligere, at det er børnene selv, der vælger, hvad der skal læses under sengelampens skær. Barnets kritiske sans er vigtig og efterhånden mere accepteret, og det er en vigtig udvikling, fortæller Anne Mørch Hansen fra Høst og Søn.

"Det er vigtigt at børnelitteraturen får lov til at udvikle sig, så den er tæt på tidens børn og unge. Et tiltag som for eksempel den årlige uddeling af Orla-prisen, hvor der sidder børn i juryen og bedømmer bøgerne, ser jeg som meget positivt. Det er vigtigt, at vi hører børnenes egen mening og kritik, og at litteraturen er til stede i de rum, hvor børnene selv kommer i deres fritid. For eksempel i internettets børneanmelderklubber, som er dukket op de senere år, hvor børn anbefaler hinanden bøger. Men der kan gøres endnu mere, for netop at synliggøre de nye børnebøger og for at gøre boghandlen mere attraktiv for børn og unge," siger Anne Mørch Hansen, og hensynet til børnene bakkes op af Rikke Sommer:

"Jeg synes, litteraturen for børn tager mere og mere hensyn til børnene og ikke den voksne, som dog stadig skal fungere som den kritiske instans. Man laver bøger i børnehøjde, hvor kravene om kunst, pædagogik eller morale i litteraturen bliver irrelevant. Børnene kan - og vil selv - vælge, og det gør børnekulturen stærkere, og børnene bliver hurtigere bevidste om, hvad de vil og ikke vil. Hvis børnene er vilde med at tegne, så laver man en tegnebog o.s.v," forklarer Rikke Sommer.

Kønnet som profil

Hvem skal trække mor eller far gennem boghandelen og hen til den store lyserøde bog med guldkant og prinsesser i? Det skal lille Cecilia på fem år. Sådan skal det profileres, har forlagene indset. Og den profilering er snarere reglen end undtagelsen i dag.

"Vi ser en litteratur, som er blevet mere kønsopdelt i en egentlig klassisk forstand; med et rum for pigebøger om prinsesser, og et andet for drengebøger om rumskibe og pirater, hvor pædagogikken er mere nedtonet," siger Rikke Sommer, men også Ulla Selfort beskriver denne udvikling:

"Det er en reaktion på de forespørgsler, vi møder hos indkøberne, som gerne vil have drengeballade i en blå bog og pigefnidder i en lyserød bog. Det kan godt være, at det er på grund af den nye generation af forældre, som ikke er nær så bange for at være traditionelle i deres syn på kønnene. Og der er jo forskel. Som forbruger er man så befriet for at tænke så meget, når man skal købe en bog. Hvis bogens indhold er mere synligt, kan den lettere sælges," forklarer Ulla Selfort.

Men så er der så også børnebøger som Min mor er kranfører, men der er en lidt uheldig tendens til at profilere til et særligt segment, mener Erik Barfoed.

"Man tænker meget over, hvem man henvender sig til, men det er også farligt, da det kan låse ens position på markedet. Og så mange femårige piger er der jo heller ikke i Danmark," understreger Erik Barfoed.

Vi glemte børnene!

Medierne har ikke set potentialet i at dække børnelitteraturen på en saglig og kritisk måde, og forlagene har længe savnet pressens bevågenhed. En tendens, som omsider synes at vende, spår Erik Barfoed.

"Traditionelt vil man sige, at den samtale, som vi har nu, ikke kan lade sig gøre. Aviserne gider da ikke skrive om børnelitteratur. Men den tendens, synes jeg, har ændret sig inden for de sidste par år. Det er ikke længere svært at få omtalt litteratur, der henvender sig til børn. Børn er et godt emne, og vi trænger lettere igennem," siger Erik Barfoed.

Men der er brug for et udvidet perspektiv fra mediernes side, hvor det ikke handler om det fortidige, kanoniske og vores nostalgiske forhold til børnelitteraturen, siger Anne Mørch Hansen.

"Mediemæssigt kunne børnelitteraturen generelt godt trænge til en profilering af moderne dansk børnelitteratur, frem for fokusering på genudgivelser af børnebøger fra dengang forældrene og bedsteforældrene var børn," siger Anne Mørch Hansen.

Der er altså gode takter at spore, men stadig hængepartier i forhold til børnelitteraturen, som stadigvæk synes placeret i asyl rent fagligt, hvor den venter på videnskaben og pressens reelle accept. Ulla Selfort forsøger at forklare berøringsangsten på en lidt anden måde:

"Jeg tror stadig, at børnelitteratur er sådan lidt usexet at beskæftige sig med, og måske lidt befængt med billedet af den gode bibliotekar med de rigtige meninger, som man alligevel ikke rigtig har lyst til at sidde til bords med," lyder analysen fra Ulla Selfort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her