Denne anmeldelses to danske og mere eller mindre elektroniske plader kan kort karakteriseres således: Symfoni for løse forbindelser og dekonstrueret barndom.
Så forskellige er de to plader fra Pixel og Jab Mica Och El. Men de genopdager begge den elektroniske musiks eventyrlighed, dens overrumplende evne til at kortslutte gamle forestillinger og copy-paste nye betydninger ned i cd-skivens dumme aluminium.
ABC Hej I'm Cola hedder duoen Jab Mica Och Els debutalbum, der udgives af det canadiske selskab Ache Records. Som deres bandnavn er også albumtitlen et anagram over Michael Mørkholt og Jacob Nielsens fornavne, og de to herrer har allieret sig med en række musikere udstyret med valdhorn, klarinet, fløjte, saxofon, trompet, kazoo, obo, banjo, akustisk guitar og bas, der med charmerende enkelhed trutter og triller og svinger ballade i de 10 numre.
Electronica for dig, kunne man kalde den gejlt naivistiske marskandiserforretning, som man træder ind i. Børn af 70'erne vil ihukomme årene foran flimmeren, når et væld af glimt fra B&U glider over den indre skærm - inspireret af de sorgløse, enkle og blæserbaserede melodier, der lystigt bumler over trommehinderne.
En blokfløjte leger skjul med sig selv og nogle messingblæsere. Et New Orleans-marchingband bygget af dukker og med for lidt batteri vakler gennem et nummer. Et kor af blokfløjter smelter i varmen fra laptoppens klippe-og-klistre-processorkraft.
Foldet trylledej
Hele tiden hiver og hakker bearbejdninger af den mest drilske og organiske slags i de menneskestøbte lyde. Og underneden blæser Mørkholt og Nielsen liv i deres programmeringer ved at komplicere dem, så de knitrer og gnistrer, ved at krølle og folde dem, så de konstant overrumpler og snor sig og ved at blødgøre dem, så de bliver til trylledej eller elastikker med eget liv. Det er altså ikke datadisciplinering, men fabulering, som de bruger deres laptops til.
Man kan pege på inspirationer fra danske Goodiepals folkemusikalske excesser, tyske Mouse On Mars' melodiske og klanglige humanisme og amerikanske Four Tets mangetungede folktronica, men der er alligevel ingen derude eller herhjemme, der lyder som Jab Mica Och El.
Deres folktronica i naivistisk brassband-mundering peger selv på sine mange sammenføjninger af programmeringer og spillede instrumenter: Se, her er brudfladerne, her er klisterbåndet, her er de overrevne kanter, her sidder en trompet fast i en klat lim, vi havde overset!
Men på forunderlig vis glider de uegale elementer sammen i en varm, saliggørende og organisk helhed, der har en forunderlig evne til at få verden til at lyse i farver, der vist ellers kun findes, i de dage, hvor man vralter rundt på gul stue.
ABC Hej I'm Cola er en gennemmelodiøs fortælling om svunden barndom, en lystig dekonstruktion af de landskaber, man dengang fortabte sig i - og en kærlig rekonstruktion, som man hermed på ny kan fortabe sig i.
Glitch
Pixel alias Jon Egeskov går som nævnt noget anderledes til værks. Musikken på hans andet album Set Your Center Between Your Parts In Order To er nært beslægtet med stilen på selskabet, hvor han udkommer, det højt estimerede tyske Raster Noton: En stramt organiseret udforskning af summen, susen, hvislen og knitren som musikalske byggeklodser af både rytmisk og harmonisk art.
Et totalt affolket territorium, stift i sin rytmik og minimalistisk i sin organisering af maskinernes fejl: Den uønskede støj, som komponenterne afgiver, de mislyde, som software-sammenbrud kan lave, den knitren, en løs forbindelse eller statisk elektricitet afgiver. Med et enkelt ord: Glitch.
Nogle vil kalde det sterilt, jeg vil kalde det eventyrligt. Ikke mindst i hænderne på Pixel, der allerede på sit debutalbum havde en umiskendeligt funky tilgang. Om det skyldes hans uddannelse som jazzsaxofonist på Rytmisk Musikkonservatorium i København, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald kan han som få sætte menneskekroppen i svingninger ved hjælp af elektroniske fejl.
Det er en diskret groovekunst, der stiller spørgsmålet, hvor lidt lyd, der kan være, før man mister groovet.
Og vi udsættes for en glitch'n'bass, der f.eks. på "Feeds" udmønter sig i aggressive synkoperede basbump, der river støj løs og får en klikken helt fremme i lydbilledet til at prikke over trommehinderne i et sindrigt hoppende mønster, som ganske enkelt bliver berusende, når man forsøger at følge det. Bevidsthedens et-tag-fat med en ualmindelig legesyg fejl.
Samtidig så lukker og åbner "Feeds" sig over hele otte minutter og 35 sekunder, hvilket er en ganske gennemsnitlig længde på de kun fem numre på Set Your Center Between Your Parts In Order To.
For Egeskov har i denne ombæring udfoldet sin stramfunky kunst i bredformat og dermed realiseret en lettere episk glitch-musik. Som kræver opmærksomhed for at man kan påskønne kompositionernes fornemme substans.
Lytter man ikke efter, bliver man flere gange revet ud af sin koncentration andetsteds af klange, der lyder som dårlige nyheder i ens stereoanlæg, støj fra en radioamatørs værksted eller oldschool-prøvebillede på fjerneren.
I det hele taget kan man finde - eller forestille sig - flere efterligninger af lyde fra virkeligheden: "Lion" byder på knitrende ild samt astmatisk vejrtrækning på gigantlunger. Og ".Matrix" klinger og stammer som en gammel matrixprinter. Der er referencer til verden uden for maskinerne, ja, måske endda en antydning af at de en dag vil efterabe menneskene, når de selv får lov at lave deres musik.
Set Your Center Between Your Parts In Order To er en slags inderteknologisk konkretmusik: En musikalsk italesættelse af vort elektroniske grejs hemmelige mislyde. Og det er fremragende. Underspillet i sin eventyrlyst, diskret i sin danseglæde, minimalistisk, ja, men max underholdende.
Og med disse to lige eventyrlige modpoler er dansk elektronisk musik blevet rigere.
nJab Mica Och El: 'ABC Hej I'm Cola' (Ache Records/Scratch Records/Specialimport)
www.acherecords.com og www.scratchrecords.com
nPixel: 'Set Your Center Between Your Parts In Order To' (Raster-Noton/Specialimport)
www.raster-noton.de
