Læsetid: 3 min.

Børns verden

11. maj 2002

»We want a world fit for children, because a world fit for us is a world fit for everyone.«
Uddrag af budskabet fra Børnenes Forum til FN’s Særlige Samling om børn i New York 8.-10 maj

Børns verden bryder sammen, når de voksnes verden går verden itu. At dette vilkår er fælles for børn på tværs af geografiske, etniske og økonomiske grænser, blev på diabolsk vis understreget, da World Trade Center sank i grus. Det efterfølgende kaos, betød, at FN’s generalforsamling måtte opgive at afholde tiårets Børnetopmøde – officielt kaldet FN’s Særlige Samling om Børn – i september sidste år som planlagt.
Nu er topmødet overstået. Tusindvis af delegerede fra regeringer, NGO’ere, politikere, religiøse organisationer samt et forum af børn fra hele verden, har tilbragt de seneste tre majdage med at evaluere de seneste ti års udvikling i børns vilkår, og de deltagende regeringsrepræsentanter har forhandlet et dokument, hvori de forpligter sig selv og hinanden på at forbedre børns vilkår yderligere de kommende ti år.

Ønsketænkning er der altid meget af i sådanne dokumenter, men denne proces, hvor folk med vidt forskellig baggrund, ståsted og tænkemønstre sætter sig for at tale til, tale med, tale sammen og overtale hinanden, er nødvendig i ordets mest fundamentale betydning, hvis verden skal blive et bedre sted for børn og andre mennesker. Hvilket sandt at sige er en erkendelse, man klamrer sig til i de anfald af håbløshed, der ligger og lurer i statistikkernes tørre tal.
Som forarbejde til mødet har UNICEF (FN’s børnefond) samlet viden om børns og unges vilkår i (næsten) hele verden i dokumentet We the children. På nogle felter er der faktisk opmuntringer. Såsom at der i løbet af den morgentime, danskere gennemsnitligt bruger på at stå op, gå i bad, spise morgenmad og komme ud af døren, dør lidt over tusind børn af sygdomme, der nemt kan forebygges. Døden høster lige så mange små sjæle i døgnets andre timer, i alt 30.ooo dagligt. Selv om der ligger sorg gemt i hvert eneste ciffer fra 0 til 30.000, er det dog færre end de 40.000 børn, der dagligt døde af samme banale sygdomme for ti år siden.
På Børnetopmødet i 1991 satte de deltagende nationer sig en række mål, herunder at sænke børnedødeligheden med en tredjedel. Det er faktisk lykkedes for 63 lande, mens lidt flere end 100 lande har banket børnedødeligheden ned med en femtedel. Latinamerika og Caribien har opfyldt målsætningen om at halvere antallet af alvorligt fejlernærede børn. Op mod 800 mio, flere mennesker har fået adgang til rent drikkevand, 500 mio. har fået adgang til ordentlige sanitære forhold, og omfattende vaccinationsprogrammer har virket efter hensigten – eksempelvis er polio næsten udryddet. Endelig går flere børn i skole end før.

Realiserede målsætninger ændrer dog ikke ved, at der i år kommer til at dø ti millioner børn under fem år af sult og sygdomme, der forholdsvis let kan
forebygges. Diarré står øverst på listen over børnemordere, underernæring er en anden storforbryder. Begge er snævert koblet til fattigdom og forurening. Med til de grimme billeder hører også, at flere end 60 millioner børn hver dag udfører hårdt og farligt arbejde, herunder i den ekspanderende sexindustri. Hvilket er en medvirkende årsag til, at flere end 100 millioner børn, de fleste af dem piger, ikke går i skole.

NÅr UNICEF samtidig kan fortælle, at hiv og aids sætter stopskilte for udviklingen især i de afrikanske lande syd for Sahara – så er det næsten ubærligt, at den amerikanske udenrigsminister, Tommy Thompson, på topmødet går sammen med den i forvejen uhellige alliance mellem Vatikanet og konservative islamiske stater, og anbefaler seksuel afholdenhed som eneste moralsk acceptable måde at undgå smittespredning. Og når gennemsnitsindkomsten i så mange som 80 lande er lavere i dag end for ti år siden, understreger det uanstændigheden i, at industrilandene ikke bare er rendt fra deres løfter om at øge udviklingsbistanden til sølle 0,7 procent af bruttonationalproduktet, men at de ligefrem har skåret bistanden med næsten 30 procent.
Det klæder ikke regeringen, at have meldt Danmark ind i klubben af rige lande, der skærer ned på hjælpen til de fattige. Børn dør af det, mens vi spiser morgenmad, går i bad og hører radioavis.

fris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu