Læsetid: 3 min.

Børsens uvirkelighed

27. juli 2002

I volumen er den københavnske aktiebørs en lille aktør i den internationale finansverden. Derfor vil kursudviklingen generelt set rette sig ind efter de tendenser, der gør sig gældende på Wall Street og Frankfurt. Men i det hele taget er aktiemarkedet i dag så globaliseret, at det kun sjældent på nationalt niveau bevæger sig imod den strøm, der kommer fra New York.
Men ikke blot er det blevet internationaliseret – det er også blevet integreret i et omfang, som ikke tidligere er set. Går det ned i én branche, er der en klar tendens til, at kurserne trækker i samme retning inden for andre forretningsområder. Nok opererer markedet med en skelnen mellem vækstorienterede, højrisiko-papirer og de såkaldt defensive aktier i store, velkonsoliderede virksomheder. Som det er fremgået af de seneste voldsomme udsving i kurserne, til tider opad, men for det meste nedad, er det imidlertid en distinktion, som er ved at smuldre.
På det danske aktiemarked er udviklingen i aktiekursen på en af landets største og bedst konsoliderede virksomheder, Novo Nordisk, et illustrerende eksempel. Da virksomheden i april nedjusterede sin forventning til indtjeningen, faldt papirværdien voldsomt. Det samme skete igen, da Novo for få dage siden meddelte, at det havde indstillet et forskningsprojekt, der ellers havde vist lovende resultater i behandlingen af aldersdiabetes.

Nettoresultatet i dag er, at den store medicinalvirksomhed har en såkaldt markedsværdi på rundt regnet det halve af det, den blev opgjort til ved årets begyndelse. Den udvikling på aktiemarkedet er sket, selv om Novo fortsat kan fastholde et overskudsmål på 15 milliarder kroner i indeværende år, og selv om der ikke er sket nogen afgørende svækkelse af firmaets potentiale.
Andre eksempler kunne nævnes. Nogle børsanalytikere har peget på B&O, der også har måttet konstatere et markant fald i aktiekursen, selv om det ikke er nogen underliggende, realøkonomisk grund til en sådan udvikling.

De markante kursfald, der med udspring i Wall Street er sket i den seneste tid, har naturligt nok vakt bekymring for samfundsøkonomien i bredere forstand. En betydelig del af denne verdens værdipapirer er i dag ejet af de store selskaber og fonde, hvor lønmodtagere med almindelige indkomster har placeret deres pensionsmidler. Ved første øjekast kunne det se ud til, at de nu må indstille sig på stærkt forringende vilkår, når de trækker sig tilbage fra arbejdslivet.
De fleste økonomiske iagttagere har forsøgt at berolige de ængstelige småinvestorer.
Når det gælder de realøkonomiske forhold, er der nemlig flere opmuntrende end bekymrende træk i udviklingen.
I både Nordamerika og Europa er der høj beskæftigelse og lav inflation. Og bortset fra den oppustede ballon, der går under betegnelsen IT-branchen, er erhvervslivet som helhed præget af solide virksomheder med udsigt til fornuftige indtjeningsmuligheder.

Hvorfor er det så alligevel en stemning, grænsende til hysteri, der præger aktiebørserne i denne del af verden? En del af svaret skal utvivlsomt findes i de normer og sædvaner, der har udviklet sig på dette marked.
De mange indekser over de mest omsatte papirer eller særlige brancher har så at sige mekaniseret beslutningsgangen. Og de, der iøvrigt træffer beslutningerne, minder ikke så lidt om et særligt logebroderskab, hvor tænkemåde og værdinormer er blevet udviklet i et lukket, men særdeles selvbevidst fagmiljø.
På den baggrund er det faktisk absurd, hvis markedet får tildelt den kvalitet, at det »altid har ret«. Aktiebørserne er ikke længere en handelsplads, hvor udbud og efterspørgsel svarer til varernes faktiske værdi. Det blev demonstreret på én måde, da rene junk-papirer i it-branchen for et par år siden strøg op i astronomiske kurser. Og det bliver bekræftet i disse dage, hvor mange virskomheder må leve med store kursfald, der ikke har nogen påviselig sammenhæng med deres faktiske evne til at tjene penge.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her