Læsetid: 8 min.

Bøssernes dødsønske

En ny form for aids er på vej, samtidig med at homoseksuelle mænd efterhånden synes, at sikker sex er for kedelig. 80'ernes 'pest' i bøssemiljøet er måske på vej til et come back i ny forklædning
18. november 2005

I foråret 2004 kravlede en amfetaminmisbruger ind på en klinik i New York. Han havde sår over hele kroppen og forklarede lægerne, at han havde dyrket ubeskyttet analsex - barebacking - med flere hundrede mænd i løbet af det seneste år. I starten virkede det som ét af de mange tilfælde, der kommer ind på aidsklinikker over hele verden hver dag: en homoseksuel mand, der er på amfetamin, springer hovedkulds ind i en kultur med rå sex og tester positiv i løbet af nul komma fem. Men dette tilfælde var anderledes. Manden var blevet testet negativ blot et halvt år tidligere - men viste allerede nu aidssymptomer.

Det forekom umuligt: Den virus, der hærgede hans krop var så kraftig, at proteasehæmmende midler ikke virkede. Lægerne forsøgte det ene middel efter det andet, men uden virkning. Det syntes, som om dette var en ny, såkaldt Patient Zero, og at en super-aids - en ny, farligere mutation af hiv-virussen, hurtigere virkende, og mere modstandsdygtig over for medicinsk behandling - var kommet på banen.

Og det var ikke kun noget for pressen: Dr. David Ho, der i 1996 blev kåret til 'Årets Mand' af Time Magazine for sin aids-research, udsendte en advarsel, sammen med New Yorks sundhedskommisær om, at det var tid at vågne op. Tokes Osubu, leder af velgørenhedsorganisationen Gay Men of African Descent, sagde: "Det var det, vi alle har frygtet."

Men det værste skete ikke. Det viste sig, at de mænd, Patient Zero havde haft sex med, ikke fik den samme sygdom - denne super-aids kunne ikke overføres - og til sidst reagerede han på behandling med T-20 og efavirenz. Alarmen blev afblæst. Vi lagde os alle igen til at sove.

Nogle læger har forsøgt at advare mod denne selvdestruktive opførsel. I februar advarede hiv-lægen, dr. James Braun ved den 12. Conference on Retroviruses om, at overførslen af behandlingsresistent hiv er 'en katastrofe, der blot venter på at ske'. Men vi burde ikke blive overrasket over, at man nægtede at lytte, at man fortsatte sin 'barebacking'.

Russisk roulette

Begrebet sikker sex, der opstod i forbindelse med den første aidsbølge, da sygdommen raserede de homoseksuelle miljøer, er igen forsvundet. 'Barebacking' er blevet cool. Et besøg i enhver homoseksuel klub afslører sex uden kondom. Gå ind på hvilket som helst score-chatroom, og du finder mænd, både hiv-positive og negative, der efterspørger 'rå' sex. Næsten 60 procent af homoseksuelle, britiske mænd dyrkede ubeskyttet sex sidste år, og det stigende antal hiv-sygdomme i USA forventes at krydse Atlanten i løbet af kort tid.

Men hvorfor spiller homoseksuelle mænd russisk roulette med deres liv?

Michael, webmaster på Xtreme Sex, en hjemmeside for ubeskyttet sex, siger, at hiv nu er 'en mindre ulempe' og 'ikke den katastrofe, de negative mener, det er'. Nogle hiv-eksperter mener, at de nye behandlingsmetoder har fået mange homoseksuelle mænd til at tro, at det at få hiv, ikke så meget svarer til at få kræft, som til at pådrage sig sukkersyge, altså blot et spørgsmål om at sluge et par piller om dagen.

Den hiv-smittede dramatiker, Larry Kramer tror ikke sine egne ører. "Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle af dem tror, at blot fordi vi har medicin, kan man gamble med ubeskyttet sex. Den medicin er ikke bare noget, man tager. Der er mange bivirkninger. Jeg bruger en dag om ugen på at ha' det ad helvede til, ikke at sove, at have forstoppelse, at have diarré, at få taget blodprøver og nye undersøgelser på hospitaler - og ryste over hele kroppen. Jeg nyder ikke engang mine måltider længere. At holde vægten er et konstant problem. Jeg er tør i munden. Jeg står op seks-syv gange hver nat for at tisse. Er et knald uden kondom virkelig det værd, at du ikke kan smage maden?"

Homofobi er årsag

Det er nærliggende at skyde skylden for denne adfærd på homofobi, og der er sandsynligvis et gran af sandhed i det. Homoseksuelle teenagere påfører i højere grad dem selv skader - skærer sig med barberblade eller knive - end deres heterosøskende. De vender den omgivende kulturs homofobi mod sig selv og lader det gå ud over deres egne kroppe.

Så påfører det homoseksuelle samfund nu kollektivt sig selv skade, ved at kaste sig over vildt risikabel seksuel adfærd?

Nogle af disse nye positivt testede kan spores tilbage til den mest homofobiske, britiske lovgivning i de sidste 30 år: Sektion 28.

En undersøgelse kaldet The UK Gay Men's Sex Survey afslørede for nylig, at en tredjedel af de 20-årige homoseksuelle mænd ikke ved selv de mest basale ting om hiv-smitte. Omkring 51 procent vidste ikke, at hiv i højere grad smitter, hvis hans eller hendes partner i forvejen har en seksuelt overført sygdom, 31 procent vidste ikke, at en vandbaseret glidecreme reducerer faren for at kondomet går i stykker og, ganske utroligt, hele 14 procent vidste ikke, at faren for hiv-smitte øges, hvis en mand får udløsning i sin partner. Dette er et direkte resultat af en lovgivning, der i en hel generation har gjort lærere skrækslagne for at di-skutere homoseksuelle helbredsspørgsmål med deres elever: Der findes hundredvis af hiv-smittede teenagere, hvis spor af smittet blod fører direkte tilbage til Margaret Thatcher.

Klar recept på sex

Men på et eller andet tidspunkt må homoseksuelle mænd tage ansvaret for deres handlinger.

Vi er ikke robotter, der er programmeret til at selvde-struere på grund af homofobi. I slutningen af 90'erne begyndte crystal meth, krystallinsk amfetamin, at cirkulere i homoseksuelle kredse i USA, og i dag bruges det ifølge flere undersøgelser af 25 procent af homoseksuelle mænd i San Francisco. Stoffet sætter dig i stand til at dyrke sex i timevis, ja op til flere dage. Det gør dig også utroligt liderlig og fjerner både omtanke og påpasselighed - en klar recept på ubeskyttet sex.

Mel, en mand, der pådrog sig hiv, mens han var på crystal, forklarer: "Hvis nogen vil i seng med dig uden kondom, er du ligeglad. Jeg foretog mig ting på crystal, som jeg aldrig ville ha' gjort i upåvirket tilstand."

Han står ikke alene:

Collen-Lorde Community Health Center i New York har opgjort, at to tredjedele af deres patienter, der er blevet fundet hiv-positive siden juni 2003, erkendte brugen af crystal som en grund til at de blev smittet. Når brugen af crystal parres med internettets konstante tilbud om sex, skabes der nærmest garanti for hurtig hiv-smitte. Som en journalist udtrykker det: "Internettet er blevet et større højrisiko-område end både barer og saunaer. Det er mere sandsynligt, at mænd, der mødes online, bruger crystal og er smittet med hiv, og mindre sandsynligt at de bruger kondom."

I dette miljø er muligheden for, at en super-aids virus spredes, fænomenalt høj.

Ny epidemi

Gabriel Rotello, homoseksuel og forfatter til Sexual Ecology: Aids and the Destiny of Gay Men, forklarer: "Man kan ikke have en kernegruppe af mennesker, der dyrker sex med en masse menne-sker uden at forøge omfanget af seksuelt overførte sygdomme. Jeg er ikke i tvivl om, at en ny hiv-epidemi rammer den homoseksuelle del af befolkningen i nær fremtid." Men han mener også, at "folk ikke ændrer deres seksuelle vaner, hvis det er svært eller ubehageligt, indtil de ser deres venner dø. For mig er det en utroligt deprimerende tanke."

Det homoseksuelle miljø er specielt dårligt udstyret til at klare disse kommende problemer. Peter Staley, mangeårig aids-aktivist og misbruger i behandling, forklarer hvorfor: "Hele grundlaget for vores miljø er et spørgsmål om frihed. Bøssernes befrielsesfronts fokus har altid ligget på at bekæmpe dem, der forsøger at fortælle os, hvordan vi skal leve, så vi er meget tilbageholdne med at fortælle hinanden, hvordan vi skal leve. Og det er forståeligt nok. Men der må også være grænser. Hvis vi havde været totalt frie under aids-krisen i 80'erne, havde der ikke været nogen homoseksuelle mænd, der havde fået andre til at bruge kondomer hele tiden. Det var vores største øjeblik - da vi begyndte at hjælpe hinanden og forventede, at vi tog vare på vore egne. Nu er vi så tilbage igen og står i en situation, hvor mange homoseksuelle mænds helbred er truet. Nu er der igen behov for at vi hjælper hinanden og lægger pres på hinanden."

Hvis vi ønsker at undgå en ny krise, må vi gøre noget, der på kort sigt er meget vanskeligt for homoseksuelle: Vi må afstigmatisere usikker sex og gøre crystal socialt uacceptabelt. For et miljø, hvis hele formål har været at fjerne stigmatisering, bliver det svært - men alternativet kan blive en ny decimering af miljøet. Vi skal ikke gøre dette af puritanske grunde, det er simpelthen et spørgsmål om kollektiv overlevelse. Som dramatikeren Jeff Whitty siger: "Jeg er ligeglad med, hvilken form for sex, folk dyrker. Men vi har et problem, og det skal vi gøre noget ved, hvis vi ikke ønsker at dø alle sammen. Hvor mange gange behøver vi at gentage det?"

Ny kampagne

Nogle amerikanske grupper ønsker at indlede en kampagne imod f.eks. barebacking-klubber. Charles Kaiser, hi-storiker og forfatter til The Gay Metropolis, siger: "Homoseksuelle mænd har ingen ret til at sprede en invaliderende og ofte dødelig sygdom. En person, der er hiv-positiv, har ikke mere ret til ubeskyttet sex end til at skyde et andet menneske."

Kramer mener også, at hvis man tolererer ubeskyttet sex og crystal, er homoseksuelle mænd medskyldige i en slow motion massakre:

"Fra det øjeblik vi i 1981 første gang fik at vide, at årsagen var en virus, har homoseksuelle mænd nægtet at tage ansvaret - for at nægte at lytte. Fra 1984, da vi fik at vide at det helt sikkert var en virus, har denne opførsel været direkte morderisk."

"Jeg har for nylig læst mine dagbøger fra pestens værste år. Dag efter dag endnu en note om en vens død. Jeg lavede en liste over alle dem, jeg havde været i seng med. Der var et par hundrede. Var det min sperm, der havde dræbt dem? Har du nogen sinde tænkt over, hvor mange du har slået ihjel? Jeg ved, jeg dræbte nogen af dem. Er det aldrig nogen sinde gået op for dig, at det ikke at bruge kondom, svarer til mord?"

Anklagemyndigheden bekræfter dette: Fire hiv-smittede er i løbet af det seneste år blev dømt for 'biologisk GBH' (grievous bodily harm, red.), for at dyrke ubeskyttet sex uden at fortælle partneren om deres hiv-status. Kramer siger: "Jeg kan ikke forstå, hvordan du, når du nu har fået livet tilbage, kan behandle det med en sådan foragt."

Ja, det bliver vanskeligt for homoseksuelle at svare på disse spørgsmål - men hvis vi ikke gør det, vil det stigende antal hiv- og super-aids smittede muligvis tage sig af os.

Martin Luther King sagde: "Vores liv begynder at slutte den dag, vi bliver tavse om de ting, der betyder noget."

For det homoseksuelle miljø er dette ikke længere en metafor.

© The Independent

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu