Læsetid: 3 min.

Bogen længe leve!

19. april 2000

At sætte sig til rette i lænestolen med det sidste ny værk af sin favoritforfatter, snuse til papiret, mærke det stive omslag, slå op på den første side til lyden af limen, der giver sig i ryggen for at lade sig forføre af bogstaverne stille magi. Det er en oplevelse, de fleste læseheste gerne betaler mange penge for.
Bogens pris er svær at udregne i kølige kontanter, når det kommer til en opgørelse over de goder, der ledsager investeringen i en bog. Ikke kun selve læseoplevelsen er svær at gøre op i kroner og ører. Også glæden ved at sætte den på sin plads i bogreolen, hvor man i flere år kan gå og betragte dens ryg, for så en dag at tage den ned igen og læse den med nye øjne er et gode, der gør det svært at fastsætte en bogs værdi.
At tale om en bogs pris kan virke ligegyldigt og
uinteressant. Bogen vil uomtvisteligt overleve trods udbredelsen af internet, fjernsyn og video. Den har sin egen særlige plads, som gør den uovervindelig. Man kan tage den med på stranden, i bussen, i sengen eller på toilettet.
Alligevel er salget af det, vi kalder bøger - hvilket vil sige alt fra kogebøger og computermanualer til romaner og digtsamlinger - faldet støt over de sidste 30 år. Og selv om bogen som medie aldrig vil uddø, bør det vække bekymring i den danske bogbranche, når de øvrige europæiske lande har oplevet en stigning i bogsalget i den samme periode.

Det var ikke en sådan bekymring, der for cirka et år siden fik Konkurrencestyrelsen til at kigge nærmere på de undtagelser, bogbranchen har fra konkurrenceloven. Så længe de nulevende bogfolk kan huske tilbage, har bogbranchen været fritaget for fri konkurrence af hensyn til nogle overordnede kulturpolitiske hensyn. For at sikre et bredt udbud af titler og et finmasket boghandelnetværk i hele landet, har samhandelsreglerne mellem forlagene og boghandlerne været ordnet således, at forlagene alene har bestemt, hvad en bog skal koste. Dermed har man undgået konkurrence mellem boghandlerne på en bogs pris, og forlagene har kunne tjene gode penge på bestsellere, der dermed har sikret muligheden for at udgive litteratur, der ikke har den brede læserappel.
Konkurrencestyrelsens opgave er at gøre konkurrenceloven så gennemskuelig som muligt. Bogbranchens undtagelser og fodnoter har længe generet økonomerne og juristerne i Styrelsen, og derfor skulle der ryddes op.
Oprydningen resulterede i en rapport, der kom i
efteråret. Rapporten viste med et hav af tabeller og diagrammer, at de kulturpolitiske hensyn ikke blev opfyldt med de faste bogpriser.
Trods alverdens forklaringer på og overvejelser over det faldende bogsalg, står faktum tilbage: Der sælges færre og færre bøger. Og ønsker man at stoppe denne tendens, må der gøres noget for at opfylde de udmærkede kulturpolitiske hensigter.

Om en uge sætter Konkurrencerådet sig sammen for at se nærmere på Konkurrencestyrelsens indstilling. Resultatet lægger sig tæt op ad det forslag, som Forlæggerforeningen - trods voldsom kritik fra boghandlerne - lagde frem i februar: Forlagene har ikke længere pligt til at fastsætte en bogs pris, men har ret til det. Konkret betyder det, at vi fremover på udvalgte bøger vil se en priskonkurrence mellem boghandlerne, der som noget nyt også inkluderer Netto, Bilka og SuperBrugsen. Hævder man, at det ikke vil få drastiske konsekvenser for de små lokale boghandler, er man naiv. Men med internetboghandlerne har hele debatten om et finmasket boghandelnetværk ændret sig. Alle med adgang til Internettet kan - ved hjælp af nogle få klik på musen - få de sidste nye titler sendt til døren i løbet af en uge.
Tilbage står derfor kun diskussionen om den lille lokale købmand, der må lukke på grund af de store onde supermarkeder. Men her er det måske værd at kigge udenlandsk. Antallet af bogcafeer i Danmark kan tælles på én hånd, og løsningen for den lille hyggelige boghandel må være at skabe nye oplevelser for bogfolket.

Selv om man grundlæggende kan sætte spørgsmåltegn ved Styrelsens bevæggrunde, så må konklusionen på Konkurrencestyrelsens arbejde være, at resultatet ser fornuftigt ud - også langt ind i århundredet.
Ved at ændre pligt til ret af fastsættelsen af en
bogs pris, skal bogbranchens parter til at vise, hvilke gentlemen de er. Om det er muligt at administrere
en mere fri lovgivning, eller om det vil ende i bestsellerisme og boghandlerdød. Det eneste synlige alternativ, der er til Konkurrencestyrelsens indstilling, er en særlov, der bevarer de faste priser på bøger.
Og det er vel i virkeligheden slet ikke noget alternativ.
beck

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu