Læsetid: 3 min.

Bogføring

19. august 1999

HVEM FANDEN har interesse i, at der bliver udsendt bøger, som ingen modtager har, spurgte redaktionschef på Aschehoug, Ole Knudsen, i gårsdagens Information. Et af den slags spørgsmål, der besvarer sig selv. Alligevel må modspørgsmålet have en vis interesse for en redaktionschef: Hvem skal afgøre, om en bog har modtagere? Er det forfatteren? Er det forlaget? Er det læseren eller er det markedet? De to sidste størrelser er nemlig ikke identiske, selvom det ved første øjekast kunne se sådan ud. Efterspørgslen på en bog afhænger udover læseren også af en række markedsrelaterede størrelser som markedsføringsbudget og pressedækning. Den afhænger af, hvor længe forlagene har bogen på lager, hvor stort et oplag, der trykkes osv.
Det forstyrrende ved modspørgsmålene er imidlertid, at de både er vigtige og ubesvarlige. Uanset, hvor man sætter sit kryds, er svaret forkert. Men omvendt kan man finde eksempler på, at enhver af de nævnte instanser i visse tilfælde har været den afgørende. Ingen havde læst Kafka før hans død, så her må forfatteren logisk set have bestemt, at nogen havde en interesse. I andre tilfælde, som Ole Knudsens forlag Aschehoug selv har eksponeret, udsendes en bog, der ikke af sig selv var blevet skrevet og som knap har en forfatter, udelukkende med henblik på markedet. Her er det forlaget, der bestemmer. Og markedet.
Hvad derimod læseren bestemmer, kan ofte først afgøres på ganske langt sigt. Hvor mange har læst Henrik Nordbrandts debutdigte fra 1966? Hvem har læst Ib Michaels Den flyvende kalkundræber fra 1971? Havde Ib Michael og Henrik Nordbrandt været store
i dag, hvis ingen forlag havde udgivet deres tidlige bøger?
Se, det kan man ikke vide!
Derfor er der naturligvis et problem, hvis forlagene mener at vide det og satser på en kortsigtet gevinst.

DET ER SELVFØLGELIG også et problem, hvis bøger ikke kan sælges. Men som ovenfor antydet afhænger dette af en del faktorer. Det er et problem, hvis store udenlandske forlag dumper det danske marked med billige bestseller-oversættelser og derved udhuler danske forlags andel på et område, der kan finansiere danske smalle udgivelser. Det er et kulturelt problem for et mindre sprogområde, at den oversatte skønlitteratur næsten ikke bliver læst, det er et problem for boghandlerne, hvis Internet-handel udhuler fastprissystemet, og det er muligvis et problem, at der udgives for mange bøger i Danmark, et problem, der i så fald kan udvides til at omfatte de fleste varegrupper i Dronningeriget. Der er kort sagt en masse problemer i bøger og bøgernes verden. Spørgsmålet er, om forlagene i mængden af problemer satser på at sikre, at et bredt udbud af bøger - populære såvel som smalle, fagbøger såvel som skønlitteratur, danske såvel som oversatte samt diverse hybrider - fortsat er tilgængelige for det brede publikum.

HIDTIL HAR Danmark undgået tilstande, som de skildres af amerikanske George Blecher i Information den 13. august. Hvor blockbusters fylder hver en reolmeter og næsten totalt fortrænger mangfoldigheden. Faktisk kan bøger under en vis pris handles frit, uden at Bilka og Q8 har oversvømmet os med bestsellers. Og hele bog-spektret er tilgængeligt i moderne distributions- og salgsformer som Internet, hvor ikke mindst Gyldendal har vist sig fremsynet. Om der læses mindre, som det i årevis har været hævdet og ligeså ofte dementeret, er også tvivlsomt. Som påpeget af Gyldendals administrerende direktør Stig Andersen i Information den 9. august, er det i givet fald underholdningslitteraturen, dette går ud over, fordi der dér er tusindvis af andre tilbud. Og så den oversatte litteratur, hvilket måske snarere end forlagspolitikken må tilskrives unysgerrige kulturelle strømninger blandt publikum.
Men det virkelige problem opstår, hvis George Blecher har ret i, at kommercialismen, som han antyder, i længden slår ind i selve litteraturproduktionen, så denne spalter sig i 98 procent populære men overfladiske handlingsromaner og to procent Fine Skrifter, der er Ren Form.
Også i Norge har de haft den debat i sommer. Norske forfattere "bekender sig til form og tekstur, krummer hænderne omkring Ordet og stræber efter at holde fast i et ønske om at skabe mesterværker af ingenting," hævder den unge norske forfatter Ari Behn. Hvordan i Danmark? ks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her