Læsetid: 3 min.

Bogklubben: God eller dårlig dannelse?

Fænomet 'bogklub' fylder rundt. Det er 60 år siden den første bogklub blev skabt i Danmark, og Gyldendals Bogklub fyl-der 40. Klubberne skabte nye bogkøbere og i dag - flere fordomme og år efter - lever bogklub-berne stadig. Omend i en lidt anden rolle
28. september 2006

I sidste uge lancerede endnu et forlag endnu en bogklub. Det var Bonnier, der fik en lille ny. 'Guldklumpen' skal den hedde. Klubben henvender sig til børn fra 3 år. Eller deres forældre. Hermed kan den stille sig side om side med de mange andre børnebogklubber i Danmark, og håbe på en trofast medlemsskare, alt imens en gammel spiller, Gyldendals Bogklub, fejrer sin fyrre års fødselsdag.

Bogklubberne får nye konkurrenter, og gamle forsvinder. Den første klub i Danmark var Danske Bogsamleres Klub i 1946 under Eiler Wangels forlag. Lademanns Forlag grundlagde i 1959 Bogklubben Union, der fastholdt sine medlemmer både ved hjælp af Lademanns Leksikon solgt i hundredtusindvis og salg af alt fra kaffe til lagner gennem Lademanns fjernvarehus, kaldet 'Unikøb'. Litteratursociolog og professor ved Københavns Universitet, Hans Hertel fortæller:

"Alt i alt har bogklubberne nok haft stor demokratiserende betydning derved, at de har fået mange mennesker, som ikke var boglæsere før, til at læse bøger."

Reolen fyldt

I bogklubbernes gyldne periode i 70'erne tilbød Lademanns klubber såkaldte familiepakker. Bøger til far, mor og børn. Plus en reol til at sætte dem kaldet 'et reolmiljø'. Bøgerne kom i en tyk papmachéindbinding, der var tykkere end normale bøger. De skulle se blanke og flotte ud i reolen, men i længden blev det et problem, for når 'reolmiljøet' var fyldt, meldte mange sig ud af bogklubben igen.

"Det blev af mange opfattet som 'fint' at være medlem af en bogklub. Det gjorde én lidt mere litterær og kulturel. Men ud over det var klubberne også et tilbud om at få overblik over det vigtigste af, hvad der udkom på et uoverskueligt marked," siger Hans Hertel.

De normale afsætningsmetoder i bogklubbernes første fase var månedlige familiepakker, som man fik tilsendt med posten, indtil man selv meldte sig ud, eller Gyldendals Bogklub, hvor man automatisk modtog Månedens Bog, hvis man ikke selv afbestilte den. Sidstnævnte metode betød, at Månedens Bog hos Gyldendal i 1976 blev solgt i op til 108.000 eksemplarer. Den rekord blev sat af Christian Kampmanns roman Andre måder, 4. og sidste bind i slægtsagaen om Familien Gregersen.

"Under den formidlingssynsvinkel kan man sige, at bogklubberne har været en dannelsesinstitution i forlængelse af folkebibliotekerne," siger Hans Hertel.

Folkebibliotekerne tog et spring fremad i Danmark med den første folkebibliotekslov i 1920, og den følgende ekspansion kulminerede omkring 1980, hvorefter bibliotekernes udlånstal er faldet og faldet. På samme måde nåede bogklubmarkedet et mætningspunkt senere i 80'erne, efter at have redet på en højkonjunkturbølge fra 60erne og frem.

"Det afgørende for bogklubbernes tilbagegang var, at folk blev mere individualiserede i deres forbrugsvalg og derfor trætte af færdigpakkede tilbud," mener Hans Hertel.

Jeg gider ikke...

"Jeg gider ikke være medlem af en klub, som vil have mig som medlem," sagde Woody Allen med et citat fra Groucho Marx.

Sådan karakteriserer Hans Hertel det skift, der er sket i forbrugernes holdning til bogklubber. Forbrugerne blev mere selektive, og samtidig forsvandt noget af den fælles referenceramme, som bogklubberne bidrog til at skabe.

"Ligesom med tv, hvor vi jo kun havde én kanal Danmarks Radio op til 1988, satte bogklubberne en fælles dagsorden. Det betød, at mange læste og talte om de samme bøger. Det var også tit bøger af høj litterær kvalitet, og på den led kan man tale om klubberne som en art dannelsesinstitution," siger Hans Hertel.

Nye rammer

I den forbindelse er private læsegrupper et vigtigt nyere fænomen, fortæller Hans Hertel.

"Mange mennesker især middaldrende og primært kvinder har siden 90'erne etableret læseklubber og læsegrupper, der mødes regelmæssigt for at diskutere en bog. Folk går efter den direkte, personlige kontakt, og det bliver tit til mere eksistentielle diskussioner om fælles oplevelser eller dagligdags problemer," forklarer han.

Læsegrupperne bliver en slags undergrupper til bogklubberne.

Bogklubbernes udgangspunkt var at appellere meget bredt. Især dengang fik det mange til at rynke på næsen ad de folkelige klubber med den 'folkelige smag'.

"I nogle kredse så man lidt skævt til bogklubberne. For bestemte forfattere og kritikertyper er litterær succes jo ensbetydende med små oplag og uforståelighed. Det har ændret sig. I dag er det ikke længere på samme måde pinligt for gode forfattere at opnå store oplag," siger Hans Hertel.

Fordomme om fordummende bøger og billige indbindinger har måske som bogklubberne haft deres storhedstid. Men én ting er som den plejer. Det typiske medlem er stadig en kvinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu