Læsetid: 4 min.

En bogmesse er ikke kun for bøger

Der er masser af bøger på Nordens største bogmesse i Göteborg. Men en hel del stande har knap så meget med de skrevne ord at gøre. På jagt efter tendenser falder man både over lydbrusere og Folkets Park
1. oktober 2005

En kvinde iført pastellilla poncho bliver mast af andre ivrige messegængere, så kvinde plus poncho mest af alt kommer til at ligne en pølse i svøb. Folkehoben, for her kan man nemlig ikke længere tale om kø, trænges helt ud til messehallens svingdør. Nordens største bogmesse, Bok & Bibliotek i Göteborg, er gået i gang.

Det er 21. gang, Göteborg er vært for bogmessen og de forlæggere, forfattere, undervisere, journalister og bogelskere, der følger med. Messens popularitet og anerkendelse er vokset med tiden, og i år kan Bok & Bibliotek blandt 1.700 andre forfattere og forlæggere præsentere den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk, Adonis, den syriske poet, som spås gode chancer for at få årets nobelpris, samt islandske Sjón, som i år har fået Nordisk Råds Litteraturpris.

Inden for i messehallen trænges mere end 800 forlag og udstillere om gæsternes opmærksomhed. I gåsegang går vi forbi de bogtilbud, som gør, at man på bedste messe-vis konstant må stoppe op med det resultat, at efterfølgende personer må manøvrere uden om for ikke at ramme en bagi.

Hos Bonniers forlag er det Da Vinci Mysteriet, folk fylder i poserne. Her har man nemlig satset stort på Dan Brown, der fylder Bonnier-standens ene hjørne, og et hjørne er ikke bare et hjørne på messens største stand. Hjørnet fylder let lige så meget som mange af messens mindre stande.

"Dan Brown, John Grisham og Zadie Smith, det er nogle af de udenlandske forfattere, vi tror på, og som vi sælger meget af for tiden," siger Eva Bonnier, der er forlægger og medlem af Bonnier-familien, der står bag forlaget. Tendenser vil hun ellers ikke udtale sig om.

"En tendens ser man først bagefter," mener hun. Alligevel tror hun på, at det store svenske opsving i svenske krimier har nået sit højdepunkt og er på vej ned, mens en medarbejder supplerer med, at mange bøger for tiden tager udgangspunkt i 11. september.

Utydelige bogtendenser opvejes dog med de helt tydelige tendenser ude på messen. Her er mange af de svenske trossamfund repræsenterede.

En nonne i fuldt udstyr betaler ved kassen hos Katolska Media, hvor bøgerne trænges i stigereolerne. Livets Ord, som mange vil kalde en sekt, har sin stand, ligesom Svenska Kyrkan og Lutherhjælpen har hver sin.

Slut med messestress

Flere andre stande, som Folkets Park-standen, der fejrer de svenske folkeparkers 100-års jubilæum med navnet i lysende neonrør, plys-biografstole og kitschede gulvtæpper, har tilsyneladende ikke synderlig meget med bøger at gøre.

"Jo, det har den faktisk," mener Olle Niklasson om sin egen stand, en mindre en af slagsen, der ikke er udstyret med en eneste bog. I stedet er der oven på et orientalsk tæppe plantet en trådstol og en halv meter over stolen hænger der en gennemsigtig plastskærm, der mest af alt ligner en forvokset lampe.

"Sæt dig her," siger han og peger på stolen. Luften under skærmen fyldes af fuglekvidder og en rislende bæk, mens menneskebruset forsvinder langt væk. Ljudduschen, lydbruseren, hedder den, for som Olle Edlund siger, så bruser man al stress af sig.

"Man kunne for eksempel indrette biblioteker med den, så koncentrerer man sig bedre," siger Olle Niklasson for at forklare, hvorfor det netop er en bogmesse, han befinder sig på. Og den er faktisk meget afslappende, selv om prisen på 19.000 svenske kroner plus moms kan hæve stress-niveauet en smule igen.

Ikke desto mindre ser krimi-forfatteren Jan Guillou ud, som om han kunne trænge til en tur i lydbruseren. Han sidder og signerer bøger hos Piratförlaget.

"Hvad hedder din ven," spørger han mekanisk fyren, der vil have ham til at sætte sin underskrift i Vägen till Jerusalem. Jan Guillou kigger op over brillekanten. "Edvard," svarer drengen, og Jan Guillou fortsætter sin hilsen.

Jan Guillou startede i 1999 Piratförlaget sammen med forfatteren Liza Marklund og forlæggeren Ann-Marie Skarp ud fra det princip, at forfatteren og forlæggeren skulle deles om gevinsten. Et princip, der fungerer, mener Ann-Marie Skarp.

"Men vi vil stadig være så små, at vi kan tage hånd om vore forfattere. Det er vigtigt for os," siger Ann-Marie Skarp som fremhæver, at forfatterne skal plejes.

"Uden forfattere ville der ikke være nogen bogbranche, mens forfatterne selv ville skrive bøger, om vi så var der eller ej," siger hun.

Selv om hun har mange krimi-forfattere på forlagets bestsellerliste, blandt andet danske Gretelise Holm, er hun enig med Bonnier i, at krimierne er på tilbagetogt.

"Hvis man ser tilbage på slut-90'erne, så havde Sverige næsten ingen krimi-forfattere. Dengang var det Norge, der skrev krimier. Jeg tror krimierne er på vej tilbage i Sverige, hvem ved, måske er det Danmarks tur nu," siger hun.

De bedst tænkende

Den tanke deler det lille forlag Alhambra, som har eksisteret siden 1988. Forlaget drives af ægteparret Astrid Ericsson Bahari og Hesham Bahari, som både udgiver og oversætter den primært arabiske litteratur. 100 titler er det blevet til, og en af den arabiske verdens største poeter Adonis er en af dem.

"Vi har en entusiastisk, men lille skare bøger. Vi leder efter de bedst tænkende," siger Hesham Bahari med et smil. Det svenske marked har brug for at blive udvidet, supplerer Astrid Ericsson Bahari.

"Det ville være rigtig synd ikke at tage noget ind udefra," siger hun. Derfor er det da også primært udenlandske titler, der findes i den lille stand, hvor forlagsnavnets røde, håndmalede bogstaver flyder ud på standens hvide plader.

"Men det spiller ikke nogen rolle, hvilket sprog man skriver på, eller hvilket land man kommer fra. Hovedsagen er, at man overskrider grænser," mener Hesham Bahari.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu