Læsetid: 6 min.

Boksen der ændrede verden

A.P. Møller-Mærsk er ikke det første rederi, der har tjent stort på at transportere våben i containere - faktisk var Vietnam-krigen gennembruddet for den container-skibsfart, der er en betingelse for forbruget i vores post-knapheds-samfund, skriver Camilla Mehlsen og Filip Lau i et uddrag fra den nye bog 'Globalisterne'
12. april 2007

Som for så mange andre opfindelser skulle der en krig til for at give containeren et gennembrud: Den amerikanske hær udbredte anvendelsen af containere, da man brugte dem til at fragte forsyninger under Vietnamkrigen i 1960'erne og 1970'erne. Sydvietnams infrastruktur var på ingen måde gearet til krig, og det var så godt som umuligt at få forsyningerne sikkert frem til de militære styrker. Da den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson i april 1965 ville optrappe styrken i Vietnam med 65.000 flere soldater, affødte det formentlig den amerikanske hærs største logistiske kaos. Hvordan skulle soldaterne få våben, kugler og mad? Løsningen var containerfart, som hæren tøvende forsøgte sig med fra 1966. Det viste sig dog hurtigt at blive en succes. På godt og ondt. Havde det ikke været for containerfarten, ville det formentlig have været umuligt at fragte ammunition til den voksende amerikanske hær og i det hele taget føre en krig i et så fremmedartet klima. I starten af 1965 var der 23.300 amerikanske soldater i Vietnam. I 1969 var det tal steget til 540.000.

Forretningsmanden Malcolm McLean var en ihærdig fortaler for, at hæren skulle benytte sig af containerskibsfart. Han tjente da også godt på den nye forretning med sine seks skibe, som pendulerede frem og tilbage mellem den amerikanske vestkyst og Vietnam. Den amerikanske regering dækkede alle transportomkostningerne, men McLean øjnede en mulighed for at øge profitten: Containerne var så godt som tomme på ruten Vietnam - USA, men hvis skibene stoppede i Japan, kunne de fyldes op med transistorradioer og andet elektronisk isenkram. Og med McLeans snedige effektivitetsstrategi blev containershipping født. Siden 1972 er USA's import firedoblet. Containeren bærer unægtelig sin del af skylden.

Ananas året rundt

Hvis Malcolm McLean ikke havde satset på shipping, ville vores forbrugsmønster se meget anderledes ud. Uden containeren ville vi for eksempel ikke kunne spise ananas året rundt, for vi ville skulle betale en formue for varer produceret uden for Europa. Den lave transportomkostning gør det mere eller mindre ligegyldigt, hvor i verden man producerer. Når det alligevel ikke koster noget at transportere varer, kan man lige så godt producere dem, hvor det er billigst. Dermed er vejen banet for udflytning af produktion til først Portugal og andre sydeuropæiske lande. Og senere også til endnu fjernere dele af verden: Laos, Vietnam, Thailand, Indonesien - og vigtigst: Kina. Containeren har med andre ord løsrevet produktionen fra forbrugeren.

På den måde har containeren gjort verden markant mindre. Men for forbrugerne i den anden ende er verden blevet større, eftersom containeren har været med til få udbuddet af varer til at eksplodere og til at gøre hylderne i supermarkederne endnu mere indbydende, eksotiske og bugnende. Der er ikke bare én slags sæbe eller én slags olivenolie, men mange forskellige. Sociologer taler om 'post-knaphedssamfundet': Der findes ikke særlig mange typer varer tilbage i samfundet, som det ikke er muligt at købe når som helst og hvor som helst. Jordbær i januar? Ingen problemer. Japanske mangafilm? Det kan også let klares.

"Den seneste trend, vi har arbejdet os ind i, er at kultivere blomster i containere, for eksempel tulipaner. Over 40 dage kultiveres de i containere fra Sydamerika til resten af verden," forklarer Søren Toft fra Maersk Line.

Drivhusene bliver altså puttet ind i en container og rykket ud på havet. Det lyder måske ikke af noget særligt for os danskere, der kan få tulipaner fra hollandske drivhuse året rundt. Men nu kan man altså også få friske tulipaner om vinteren i Alaska, uden at det behøver at koste alverden. Eller hvad med frisk fisk fra den anden ende af kloden? De fleste vil sikkert tro, at det er hundedyrt og kræver kostbar flytransport. Men nej:

"Hvis du udskiber frisk fisk fra New Zealand eller Australien, går de ind i superfryser-containere, som kan gå ned til minus 65 grader. Det går lynhurtigt med at fryse fiskene ned, og på så lave temperaturer opnår man ofte en bedre smag og konsistens, så de fremstår helt friske, når de tøs op igen," siger Søren Toft.

Ingen ram lugt af gammel fisk, når fiskene fra Hawaii langes over disken i supermarkedet i Herlev.

Toldernes mareridt

Forbrugernes ønske om et konstant skiftende udvalg af billige varer på hylderne gør det vanskeligt for de offentlige myndigheder at holde trit med importen af de tusindvis af kasser og dimser i hver enkelt container. Det siger sig selv, at når en effektiv havnekran kan laste og lodse et sted mellem 40 og 80 containere i timen, som hver indeholder 28 tons varer, er det sin sag at være tolder og kontrollere indholdet. Selv den mest emsige tolder kan aldrig tjekke indholdet i containerne. Og når vi taler om fødevarer, skal man også indtænke faktorer som holdbarhed og forrådnelse. Det er med andre ord svært at regulere sig ud af kombinationen af forbrugernes ønsker om hurtige, billige varer og de massive mængder containere, der står stakket op i havnene rundt omkring. (-)

Kassen lever et stille liv

Da containeren fyldte 50 år den 26. april 2006, gik det hen over hovedet på de fleste. Egentlig er det ganske symptomatisk, for kassen lever sit eget stille liv. Ikke mange af os tænker over, hvor meget containeren betyder for vores dagligdag, og hvor stor en andel den har i vores hverdagsliv og forbrugsvaner.

Tilbage i 1956 var havnene i de store byer et mylder af liv: Sømænd gik på landlov og hærgede byens værtshuse og bordeller. Mange mennesker var ansat til at slæbe, læsse af, styre kraner, køre ladvogne - og alle disse mennesker var med til at gøre havnene til et eksotisk og livligt sted. I 1951 var der 51.000 registrerede havnearbejdere i New York og 50.000 i London.

Bagsiden af medaljen var, at det var frygtelig dyrt at fragte varer. Hvis man skulle sende en ladning varer fra Slagelse til Chicago, lå der et meget omstændeligt arbejde foran én. Det gjorde unægtelig eksport, import og samhandel mindre interessant. I dag udgør transportomkostninger som nævnt kun en procent af varens produktionsomkostninger.

Også havnene ser helt anderledes ud i dag. Mandskab er der ikke meget brug for. For eksempel kan gigant-skibet Emma Mærsk holdes gående af 13 mand. Store dele af havneområderne er afspærret for mennesker, så de robotstyrede kraner og førerløse lastbiler kan arbejde i fred på områder på flere hundredetusinde kvadratmeter.

Havnedød og havnebad

En sådan effektivitet - også på havneområdet - har naturligt betydet, at de gamle havnearealer inde i de tætbefolkede byer ikke længere kan bruges til containertrafik. Der skal bruges plads til de mange containere, plads til de store skibe og hurtig adgang til motorvejsnettet for lastbiler. Nye terminaler i mere afsides beliggende områder er blevet bygget. I 1980'erne betød det døden for mange havne, der var placeret midt i byen. De daglange landlove for sømænd er blevet erstattet af fire timers venten på en identitetsløs parkeringsplads ved en containerterminal et eller andet kedeligt sted.

Men langt de fleste havne og byer har fundet nye måder at udnytte den tiloversblevne plads på. København er et godt eksempel på en by, der har omdannet gamle havneområder til boligområder, til parker og til havnebade, som har givet havnen et nyt liv - og som har givet mange mennesker mulighed for at realisere drømmen om en bolig med udsigt til vandet. Der går med andre ord en lige linje fra containerens indførsel i verdenshandelen til havnebadet på Islands Brygge.

Ovenstående er et uddrag fra Camilla Mehlsen og Filip Laus bog 'Globalisterne - de gør din verden mindre', der er udkommet på Gyldendal. 214 sider, 249 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu