Læsetid: 3 min.

Boligfesten er kun for de rige

De økonomiske vismænd er overraskede over, at de rige får flest penge ud af boligmarkedet. De vil hæve ejendomsskatten. Skatteministeren og Socialdemokraterne afviser tanken, mens SF og Cepos danner fælles front i skattespørgsmålet
25. november 2005

Cheføkonomen for den liberale tænketank CEPOS og SF's formand er rørende enige om at sætte ejendomsværdiskatten op, sådan som de økonomiske vismænd foreslår.

Ifølge Vismandsrapporten, som blev offentliggjort i går, er boligpriserne i den grad med til at forstærke uligheden i samfundet. Derfor foreslår vismændene, at man sætter den nuværende ejendomsværdiskat, som ligger på 0,6 procent, op til 1,5 procent. En øvelse, der vil give staten 20 milliarder kroner ekstra om året, som i stedet skal bruges til skattelettelser på arbejde.

"Vi mener, at det er meget vigtigt, at vi ser på ulighedsspørgsmålet. Derfor har vi lavet en analyse af, hvem der får mest glæde af kapitalgevinsterne på boligmarkedet. Og her blev vi virkelig overraskede over, at det var dem med de højeste indtægter, der fik den største kapitalgevinst - også målt i procent," siger en af de tre formænd for Det Økonomiske Råd Jørgen Birk Mortensen, der er lektor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet.

"Ulighedsspørgsmålet må være en vigtig del, når politikerne skal tage stilling til vores forslag. Beskatningen på boligmarkedet bliver mindre og mindre på grund af regeringens skattestop, og derfor er det vores opgave at belyse et emne som ulighed i vores rapport," siger han.

Skatteminister afviser

Ulighed eller ej. Skatteminister Kristian Jensen (V) fastslår, at regeringen under ingen omstændigheder ønsker at øge beskatningen af boligejerne.

"Vi vil gerne sænke skatten på arbejde, men det skal ikke være på bekostning af boligejerne. Regeringen har ganske enkelt det udgangspunkt, at boligejerne ikke skal beskattes mere, end det sker i dag," siger Kristian Jensen.

Men skatteministerens fredning af boligejerne møder stor modstand hos den liberale tænketank Cepos.

Selv om Cepos som udgangspunkt mener, at skattelettelser skal finansieres via besparelser, støtter cheføkonom Mads Lundby Hansen vismændenes ide om højere ejendomsskatter.

"Forslaget om boligbeskatning er vi faktisk ganske åbne over for. Der er en gevinst for arbejdsmarkedet og for økonomien ved at hæve boligskatten og lette indkomsskatten. Så hvis det er det, der skal til for, at Danmark skal være konkurrencedygtigt på indkomstskatterne, så kan vi godt skrive under på det," siger Mads Lundby.

Ifølge Cepos' beregninger vil forslaget betyde, at topskatten og dele af mellemskatten kan blive afviklet.

"Vismændene skitserer et råderum på 20 milliarder kroner, hvis man hæver ejendomsskatten. Vi har en marginalskat i toppen på 63 procent, der betales af 40 procent af de beskæftigede. Hvis man bruger de 20 milliarder kroner, så har man ud over topskatten også råd til at fjerne fire procent af mellemskatten, og det vil betyde en øverste marginalskat på 46 procent. Og det kan matche skatten i USA, Storbritannien og Tyskland," siger han.

Forgyldte københavnere

Af Vismandsrapporten fremgår det, at den rigeste del af befolkningen tjener fire gange så meget på dens boliger som den laveste indkomstgruppe.

Geografisk er det specielt i hovedstaden, at boligejerne oplever den største gevinst.

"Kapitalgevinsten er omkring tre gange så stor i København som gevinsten for personer bosat uden for hovedstadsområdet," hedder det i rapporten.

SF-formand Villy Søvndal støtter derfor op om forslaget.

"Boligmarkedet er den største ulighedsfaktor i vores samfund. Det er fuldstændig umuligt for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet i de større byer. Så både af ulighedsgrunde og på grund af den dårlige omfordeling mellem generationer er der god grund til at tage fat i området," siger Søvndal.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at pengene bliver brugt til at sætte skatten ned på arbejde, da "SF ikke er interesseret i at drive folk fra hus og hjem."

S enig med V

Hos Socialdemokraterne er man derimod ikke meget for at tage penge fra boligejerne.

Partiets næstformand, Henrik Sass Larsen, har før meldt klart ud på området.

"Der er ingen, der bliver fattigere af, at mit hus stiger i værdi," har han udtalt.

Partiets skatteordfører Rene Skau Björnsson erkender da også, at Socialdemokraterne har fredet boligejerne.

"Vi kan godt se, at der er en skævvridning i samfundet i disse år, men vi har ingen planer om at hæve ejendomsværdiskatten. Det, man betaler i ejendomsværdiskat, skal følge pris- og lønudviklingen, og der når vi slet ikke op på vismændenes niveau på 1,5 procent, men ligger derimod tæt op af den nuværende ejendomsværdiskat," siger Rene Skau Björnsson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her