Læsetid: 4 min.

Boligmarkedet skaber vækst

Ingen bliver rigere af, at boligejerne får øget deres boligbeskatning. Tværtimod er de med til at skabe vækst i det danske samfund, mener boligordfører for de konservative, Jakob Axel Nielsen.
19. august 2005

En hovsa-løsning. Sådan kalder den konservative boligordfører, Jakob Axel Nielsen, SF's forslag om at øge ejendomsværdiskatten. For ingen ved, hvilken fremtid boligmarkedet går i møde, og en konjunkturstigning kan sagtens efterfølges af en nedgang, mener Jakob Axel Nielsen.

- Hvorfor bør man ikke røre ved boligbeskatningen?

"For det første har vi lovet borgerne et skatteloft, så de ved, hvad de har med at gøre. For det andet ville man forhindre mobiliteten, hvis man øgede beskatningen, for når folk sælger en bolig, har de brug for pengene til at komme videre til en ny. For det tredje vil en øget beskatning medføre, at boligpriserne ville falde. Det er der selvfølgelig mange, specielt i Københavnsområdet, der vil synes er en god ide. Men i resten af landet er der utrolig mange, der vil synes det er en dårlig ide, fordi de er glade for den formue, de har fået."

- Men er det ikke netop derfor, der bør gøres noget i København, Århus og andre steder, hvor boligerne er steget uforholdsmæssigt meget?

"Jeg anerkender de problemer, en sygeplejerske og en skolelærer har med at få rodfæste i København. Men jeg mener ikke, at vi skal gribe til en hovsa-løsning om beskatning.

For det første hviler vi lige nu på en højkonjunktur. Ingen kan vide, om det bliver anderledes om et par år. For det andet er renten lav i Danmark. Det betyder også, at der aldrig før har været så mange boligejere som nu."

"Vi skal løse de problemer, der er for de mennesker, der ikke er på boligmarkedet. Og det skal vi gøre ved, at vi bygger mere der, hvor folk gerne vil bo; vi lader altså markedet bestemme. En anden løsning er, at vi kan omdanne de overskudslejemål, der er på erhvervsmarkedet til beboelseslejemål."

- Det ændrer ikke på, at der er nogle, der tjener mange penge, bare fordi de ejer en bolig. Er det rimeligt?

"Jeg har ikke noget imod, at folk tjener penge. Vi har stadig nogle gode, solide ordninger, der løfter de svageste, nogle ordninger, der giver lige adgang til uddannelse og sundhed. Derfor har jeg ikke nogle problemer med, at der er nogle, der bliver mere velhavende, samtidig med at vi sikrer et godt sikkerhedsnet for de mennesker, der har trange kår."

"Det er jo konjunkturbestemt. Folk laver en investering, hvad enten det er aktier eller en fast ejendom, de bor i. Hvis investeringen stiger i pris, bliver samfundet som sådan rigere. Det er der tusindvis af danskere, der har glæde af i dag, og derfor har hele landet glæde af det. Det, vi skal sikre, er, at der er flere der kommer med."

- Øger det så ikke uligheden i samfundet, når boligejerne tjener store summer på deres bolig, mens andre sidder i lejeboliger uden at få del i kagen?

"Det er uomtvisteligt, at det øger uligheden. Men så længe vi griber de fattigste, så har jeg ikke i sig selv et problem med, at der er større uligheder. Vi lever i et land, hvor vi har den største lighed i verden."

"I en tid, hvor priserne stiger, og hvor konjunkturen går op, øges uligheden. Men hvis konjunkturen går ned, er det også boligejerne, der går ned med deres formuer, mens lejerne bare kan blive boende til den samme husleje. Sådan er det, og sådan har det altid været."

Tvangsauktioner

- Skruer man ikke samtidig priserne i vejret, hvis man fastfryser ejendomsværdiskatten?

"Hvis man droppede skattestoppet og lod skatten stige løs, så ville priserne falde. Men det ville ikke være i samfundets interesse. Alle ville blive fattigere, ingen rigere - heller ikke dem i lejeboligerne. Folk ville blive nødt til at sælge deres huse på tvangsauktioner, og de ville ikke kunne komme fra deres hus, fordi prisen på ejendommen var faldet i forhold til, hvad de havde belånt det til. Det ville for alvor låse samfundet fast."

- Går staten ikke glip af indtægter, fordi ejendomsværdiskatten er frosset fast på 2002-niveau?

"Samlet set får folk et ekstra økonomisk råderum til at sætte ting i gang. Vores skattelettelser trækker Danmark rundt. Der er lavkonjunktur omkring os, f. eks. i Tyskland, Frankrig, og Benelux, mens det går forrygende hos os med vækst og lav arbejdsløshed, fordi de private forbrugere trækker økonomien rundt. Det skyldes skattelettelser og at folk ikke skal betale alle penge i boligskat. Den samlede samfundskage, som kommer til beskatning, bliver større, fordi folk tjener mere, virksomhederne tjener mere. Og det gør, at staten i virkeligheden vinder på det.

- Tør politikerne røre ved boligskatten?

"Ja. men den siddende regering har lovet borgerne et skattestop, og vi har ikke i sinde at bryde det løfte."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu