Det er svært ikke at blive i godt humør, når man møder en Bollywoodfilms kulørte kaos af musikalske optrin og smittende livsglæde. Tit går man efterhånden død i mængden af optrin i de traditionelt meget lange film, men lige når det går løs, får man lyst til at springe op af sædet og storklappende ryste, hvad man nu har at ryste, og med dansk hindi-accent entusiastisk kaste sig ud i de banale, rytmiske omkvædsrim.
Gurinder Chadas forsøg på at genfortælle Jane Austen med fokus på brudgom i stedet for fordom, kommer godt fra start med en overvældende bryllupssekvens, hvor drenge og piger i mængden underholdende udfordrer hinanden med sang og dans.
Austensk Grease
Grundkonflikten i de efterfølgende under to timers film bliver også problemfrit introduceret, for lige så galt den indiske pige Lalita (Aishwarya Rai) og den rige amerikaner Will Darcy (Martin Henderson) kommer ind på livet af hinanden, lige så sikkert ved vi, at det selvfølgelig bliver dem i den lykkelige slutning.
Vil man havde fest og farver tilsat lidt naiv hyggeromantik, skuffer Stolthed og brudgom ikke. Forventer man bare en snert af de mere komplicerede temaer hos Jane Austen eller måske ligefrem overraskende nuancer i karaktererne eller miljøskildringen, er der imidlertid ikke meget at komme efter i Gurinder Chadras glatte opdatering, der mest er interesseret i smertefrit at forene Bollywood og romantisk komedie á la Hollywood.
Her er ingen mørke understrømme af hjælpeløshed eller ensomhed. I stedet får man banale ballader om den store kærlighed og Grease-agtige optrin, hvor Lalita sammen med sin tre giftefærdige søstre i fuld vrik gør nar af en potentiel ægtemand og definerer kravene for den eneste ene. Det er sødt og charmerende, men austensk er det ikke ...
Skønhed og penge
Gurinder Chada beviste med Bedre end Beckham, at hun kunne lave et multietnisk, globalt hit ved at vende et engelsk ikon som Beckham på vrangen. Intentionen om at forvandle Austens klassiske heltinde Elizabeth Bennet til 'en stolt knaldperle med hjerne og nosser', som Chada har formuleret det, slipper hun mindre heldigt fra. Den smukke Aishwarya Rai (fra Devdas) formår at give sin karakter en smule bid, men filmens postulerede kritik af verdens fokus på ydre skønhed og materielle goder falmer hurtigt, når alle personer i det billedskønne univers efterhånden lader til at træffe deres valg ud fra de kriterier. Man har også svært ved at se, hvad der skulle gøre den identitetsløse Martin Henderson værd at hidse sig op over, og så er det svært at leve sig ind i en romance.
Stolthed og brudgom skal imidlertid ikke ses med kritiske adaptionsbriller på eller med en forventning om at finde revolutionerende dybder under den velproducerede Miramax-overflade. Er man til Bollywood eller romantik, skal filmen opleves som en sjov bagatel med humøret på rette sted.
