Læsetid: 2 min.

Bombe eller brændstof - det er et spørgsmål om teknik

Den intensive diskussion om Irans atomprogram ender ofte i tekniske detaljer om centrifuger og graden af berigelse af uran. Information giver her en indføring
8. maj 2006

En atombombes ødelæggende energi skabes, når et sprængstof presser to berigede masser sammen. Det sætter gang i en kædereaktion, hvor energien fra spaltningen af atomer, også kaldet fission, sætter en ny spaltning i gang. Resultatet bliver en kolossal udladning af tryk og varme. Det aktive stof er enten højtberiget uran eller plutonium. Det ene stof er udgangspunkt for atomenergien, det andet er et biprodukt ved produktionen af atomenergi.

Naturligt uran

Uran er et tungt metal, der findes i naturen som uranmalm og brydes i åbne brud eller lukkede miner. Indholdet af uran i malmen er kun få procent. Malmen bliver knust og uranet udskilt i en kemisk proces. Resultatet er pulveriseret uran kaldet yellowcake på grund af pulverets gule farve. Yellowcake har fra naturens hånd et indhold på 0,7 procent af den uran-isotop, der kan spaltes og frigive energi - uran-235 - og et helt dominerende indhold af den ikke-spaltelige isotop uran-238. For at blive brugbart i en atomreaktors spaltningsproces skal indholdet af U-235 forhøjes - uranet skal beriges.

Berigningen

Før berigningsprocessen kan gennemføres, må uranpulveret først omdannes til gas: forbindelsen uran-hexafluorid, der har samme fordeling af uran-235 og uran-238 som uranmalmen.

Berigningsprocessen, der skal øge andelen af uran-235, foregår i dag primært i gascentrifuger. Det ønskede uran-235 er lettere end uran-238, så når uran-hexafluoriden slynges i en centrifuge, vil uran-235 lægge sig inderst og kan derved opsamles. Gentager man processen ved at føre den videre gennem flere centrifuger, vil man gradvist øge koncentrationen af uran-235.

Skal uranet bruges som brændsel i atomkraftværker, er en berigningsgrad på to-tre procent nok. Skal det bruges i bomber, skal koncentrationen af uran-235 op over 80 procent. Alt over 20 procent betegnes dog som højtberiget uran og kan i princippet bruges til at lave et simpelt atomvåben. Til gengæld er den mængde, der skal til for at opnå bombens kritiske masse, så meget desto større.

Plutonium

I næste fase skal gassen på ny omdannes til fast form, der kan fyldes i brændselsstave til energiproduktion i et atomkraftværk eller - ved høj berigning - bruges i bomber.

Men energiproduktionen i atomkraftværket er ikke endestationen.

For det første er der stadig en vis mængde ubrugt uran-235 tilbage i værkets brugte brændsel. På et oparbejdningsanlæg kan det udskilles og efterfølgende indgå i fremstilling af nyt reaktorbrændsel.

For det andet har det uran, som man i første omgang ikke var så interesseret i - uran-238 - i reaktorprocessen dannet det højradioaktive, meget giftige og spaltelige stof plutonium. Plutonium udskilles også på oparbejdningsanlægget og kan blandes med lavt beriget uran og genindgå som såkaldt MOX-brændsel i reaktorer. Eller det kan isoleres og bruges i atomvåben. Resultatet er en plutoniumbombe. Bomben over Hiroshima i 1945 var en uranbombe, mens bomben over Nagasaki var en plutoniumbombe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her