Læsetid: 1 min.

Bombe mod marked

27. januar 2007

*Oprørere dræbte 15 mennesker og sårede 35 andre, da de i går sprængte en bombe på Bagdads berømte marked for kæledyr i den centrale del af byen. Dermed er over 150 mennesker blevet dræbt i Irak i den seneste uge.

Bomben, der var skjult i en duekasse af pap med lufthuller, rystede Al-Ghazil markedet, hvor kæledyrsvenner samles hver fredag for at beundre eller købe fugle, hunde, krybdyr og tropiske fisk.

Tragedien på markedspladsen fandt sted samtidig med, at Iraks trængte premierminister, Nuri al-Maliki, svor, at han vil slå ned på oprørere og militsfolk i Bagdad.

Al-Ghazil-markedet var for århundreder siden kendt som stedet, hvor tekstilspindersker solgte forskellige former for tråd og garn.

ritzau/AFP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu