Læsetid: 3 min.

Bombekampagne rammer Tyrkiet

Det seneste døgns fem angreb er blot de seneste af en lang række blodige bombesprængninger
29. august 2006

Der skal spildes udenlandsk blod, før Tyrkiets krig mod terror når udenlandske medier. Sent søndag blev 10 britiske turister og 17 tyrkere såret under fire bombeangreb i Marmaris på den tyrkiske solkyst og i Istanbul, og i går dræbte en femte bombe tre tyrkere i turistbyen Antalya mens yderligere ni udlændinge blev såret. Kurdistans Befrielsesfalke (TAK) tog i går ansvaret for søndagens bomber og svor i en erklæring på internettet, at »intet i Tyrkiet vil forblive, som det var tidligere«.
At der dræbes mennesker ved bombeangreb i Tyrkiet er efterhånden blevet almindeligt. I løbet af det sidste halvandet år er der ugentligt og til tider dagligt eksploderet bomber og landminer rundt om i Tyrkiet. Langt de fleste angreb sker i den østlige del af landet, men enkelte har også fundet sted i vestlige storbyer som Istanbul. Målene for angrebene i øst har været tyrkiske politifolk og soldater på patrulje, og flere af dem har haft dødelig udgang. Det samme er tilfældet med jævnlige væbnede sammenstød mellem kurdiske guerillaer og den tyrkiske hær. Alene i løbet af en uge i juli døde 16 tyrkiske soldater. Så mange døde er ikke almindeligt, men tallet siger noget om beslutsomheden og de militære evner hos de kurdiske angribere.

Seks års pause

Siden 1999, hvor lederen af det kurdiske arbejderparti, PKK, Abdullah Öcalan, blev anholdt og idømt livsvarigt fængsel, har der været relativt roligt i det østlige Tyrkiet.
Tilsyneladende droppede PKK dengang den væbnede kamp og accepterede i stedet at søge en politisk løsning på deres sag. Men som tiden er gået, og den ventede udvikling i de overvejende kurdiske områder i Tyrkiets østligste ende er kommet meget langsomt i gang eller helt udeblevet, er kurdiske separatister begyndt at bruge vold igen. Hvem præcist, der står bag er der ingen, der ved. I tyrkisk presse refereres der til at angrebene oftest udføres af PKK, men TAK har påtaget sig ansvar for mange af angrebene. I forbindelse med to bomber i byen Adana i begyndelsen af august udsendte TAK en meddelelse om, at den stod bag angrebet som gengæld for »den fascistiske måde formand Apo (Öcalan, red.) og vores folk behandles på«. Der kan være forbindelse mellem PKK og TAK, men om det er tilfældet er uklart.
I den tyrkiske offentlighed stiger frustrationen over den langsomt eskalerende kamp med separatisterne. I takt med at der kommer flere og flere døde soldater og politifolk, vokser kravet om et egentligt militært angreb på PKK’s baser i det nordlige Irak. Herfra sender bevægelsen angiveligt sine styrker ind over grænsen til Tyrkiet, hvor de udfører deres angreb for derefter at flygte tilbage over bjergene. Tyrkiet har længe protesteret til både den nye regering i Bagdad og dens amerikanske protektor, men indtil videre har tyrkerne ikke fået andet end ord og et par lukkede PKK-kontorer til gengæld. Som situationen er i Irak nu ønsker hverken USA eller Irak at åbne nye fronter. Et angreb på PKK kunne også let medføre uro blandt Iraks egne kurdere.

Tyrkiet angriber

Stadigt oftere dukker der ubekræftede rapporter op i tyrkiske medier om, at den tyrkiske hær allerede har indledt enkelte angreb på Kandil-bjergene i Nordirak, hvor PKK menes at have baser. Der er ikke tale om længevarende bombekampagner, men typisk enkeltstående granatangreb. I onsdags blev der for første gang brugt fly, hvilket er blevet bekræftet af unavngivne militærkilder overfor dagbladet The New Anatolian. Bortset fra det har der ikke været nogen officielle kommentarer til de mange forlydender om tyrkisk militærengagement.
I sidste uge opfordrede det amerikanske udenrigsministerium PKK til at nedlægge våbnene. Der kom et svar fra PKK, men først reagerede Tyrkiet med irritation på den amerikanske udtalelse. Udenrigsministeriets talsmand, Namik Tan, opfordrede USA til at gøre noget aktivt i stedet for at »erklære noget indlysende«.
I sit svar tilbød PKK, ifølge tv-stationen NTV, at droppe den væbnede kamp, hvis Tyrkiet løslader Abdullah Öcalan, accepterer dialog med PKK, anerkender den kurdiske identitet og tillader kurdisk at være Tyrkiets andet officielle sprog. Alt det er tidligere blevet blankt afvist af Tyrkiets myndigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her