Læsetid: 3 min.

Bomber mod vestlig indflydelse

Angrebene mod Sharm el-Sheikh var i høj grad en kommentar til lokale egyptiske udviklinger
25. juli 2005

Datoen for de blodige bombeangreb på det egyptiske badested Sharm el-Sheikh var alt andet end tilfældig. Gerningsmændene, hvis identitet ikke er sikker, valgte at slå til på en national helligdag, nemlig årsdagen for de frie officerers kup i 1952, og hermed var angrebet ikke bare en besked til den vestlige verden, men indeholder i endnu højere grad et ladet budskab til den egyptiske befolkning og ledelse.

Forbindelsen virker klar nok. De frie officerer havde blandt sig Gamal Abdel Nasser, der kort efter kuppet indtog pladsen som Egyptens leder, og han står den dag i dag som manden, der ikke blot satte den korrupte og uduelige kong Farouk på porten, men også mere end nogen anden arabisk leder formåede at stille sig imod vestens ønsker og gå egne veje. Nasser blev foregangsmanden for panarabismen, der samlede flere arabiske regimer bag sig og på mange måder blev en regional storhedstid.

Vestligt valg

Denne storhedstid længes mange egyptere - ikke mindst forskellige islamiske bevægelser - efter at få igen. Efter Nasser fulgte Anwar Sadat, der bragte landet ind på en kurs, der af mange blev stemplet som pro-vestlig. Kulminationen kom med fredsaftalen med Israel i 1979, hvilket også førte til attentatet på Sadat kort efter. Og hans efterfølger, Hosni Mubarak, har ifølge denne politiske fløj kun forstærket den pro-vestlige tendens og anses i store dele af Mellemøsten for at være en amerikansk marionet.

På denne baggrund giver det mening, at Egypten skulle være bombemål, og dette endnu mere fordi landet i disse dage tager hul på et præsidentvalg, der af mange kritikere også dybest set bliver betragtet som en vestligt kontrolleret affære.

Selve præsidentvalget finder efter planen sted i september, men i går gik det ind i en afgørende fase, idet der blev åbnet for den officielle tilmelding af kandidater. Efter langvarigt politisk pres - ikke mindst fra Washington - har Hosni Mubarak gjort det muligt, at flere kandidater kan opstille, men vilkårene for dette er fortsat så komplicerede, at kun et fåtal forbinder valget med egentligt demokrati.

Selv om Mubarak endnu ikke har meddelt, om han genopstiller, tages hans genvalg for en given sag i et omfang, der i denne uge fik en egyptisk kommentator til at betegne valget som et stykke vestligt bestillingsarbejde.

Undtagelsestilstand

De tre største oppositionspartier har for længst indset dette og på forhånd meddelt, at man ikke opstiller kandidater til valget.

"Vi ønsker ikke at være statister i denne demokratiske farce," udtalte generalsekretær Hussein Abdel Razeq fra det venstreorienterede Tagammu-parti, der sammen med det liberalistiske Wafd-parti og De Arabiske Demokratiske Nasserister holder sig på afstand. Et par mindre partier havde endnu i går ikke bestemt sig til at opstille eller overlade hele showet til det regerende Nationaldemokratiske Parti.

Under alle omstændigheder hagler kritikken ned over Hosni Mubarak og det kommende valg. Blandt andet siger kritikere, at præsidenten i det mindste kunne have hævet den undtagelsestilstand, som blev indført ved mordet på Sadat og lige siden har sat styret i stand til at tilsidesætte almindelige demokratiske regler. Og dette, hævder kritikere, har sat Mubarak-styret på skødet af USA, og er dermed en åben invitation til islamisk terror.

Mod turistindustrien

Men hvad har vestlige badegæster i Sharm el-Sheikh så at gøre med et egyptisk præsidentvalg, kunne man spørge. For det er heller ikke første gang, vestlige turister er mål for islamiske terrorangreb i Egypten. Det er dog ikke fordi islamisterne har noget imod vestlige turister som sådan, men fordi turistindtægterne, som i størrelsesordenen 50 milliarder kroner om året er landets største kilde til fremmed valuta, afspejler den afhængighed af vesten, disse grupper finder så forkastelig.

Islamiske grupper, hverken i Egypten eller andre steder i Mellemøsten, har intet imod velstand. Men at indtægterne skal komme fra en turistindustri, der fra deres synspunkt trives godt, fordi Egypten betragtes som vestligt og venligt, er forkert. Og derfor har mændene bag bomberne mod badestedet sluttet, at hvis man kan ramme egypterne på pengepungen og ramme den industri, der af Mubarak-styret markedsføres som den store succeshistorie, kan man få befolkningen og resten af Mellemøsten til at forstå at både dette og det igangværende præsidentvalg ikke sker på lokale præmisser og derfor bør inddrages i det vidtfavnende og globale opgør med vesten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu