Læsetid: 3 min.

En boomende industri

De private militære firmaer er en industri i eksplosiv vækst. Irak-krigen og Bush-regeringens tro på udlicitering har givet industrien en omsætning på mere end 500 milliarder kroner
4. juli 2005

"Hæren er i krig for at vinde. De privatansatte er der for at tjene penge. De to formål passer ikke altid sammen," siger seniorforsker Peter Singer fra Washington-tænketanken Brookings Institution.

Ikke desto mindre er de private, militære firmaer med navne som Aegis, Hart Group, Blackwater og Erinys blevet en eksplosivt voksende industri. En industri, der kan levere beskyttelse i udsatte dele af verden. Hvilket i praksis betyder, at de mod betaling stiller med fuldt bevæbnede, ofte topprofessionelle lejesoldater, der kan træde til i krigszoner og om nødvendigt deltage i kamphandlinger.

I Irak står private soldater blandt andet for beskyttelsen af militærbaser, transporter og dele af den såkaldte grønne zone. Den tidligere amerikanske administrator Paul Bremer havde hyret et privat vagtselskab til sin beskyttelse, og de private vagtselskaber har flere gange været i ildkamp side om side med amerikanske tropper. Samtidigt står de private selskaber for at bevogte firmaer, der arbejder i Irak, og de medier, der stadig er tilbage i landet.

For 15 år siden var industrien så godt som ikke eksisterende. I dag er den ifølge Singer en industri, der omsætter for mere end 500 milliarder kroner om året.

"Uden at det er blevet debatteret i Kongressen eller Senatet, uden at offentligheden har fået det at vide, og uden at lovgivningen er blevet tilpasset til det, har det amerikanske forsvar omlagt sin strategi, så mere end hver tiende militære arbejdsopgave i Irak i dag udføres af privatansatte," fortæller Peter Singer, forfatter til bogen Corporate Warriors.

Ifølge Singer er der tre årsager til, at branchen opstod: Siden afslutningen af Den Kolde Krig er den amerikanske hær mandskabsmæssigt blevet beskåret med en tredjedel. Også i andre dele af verden er der skåret ned.

Dertil er krig blevet mere kaotisk, især i den tredje verden, og den vestlige verden er blevet mindre interesseret i at gribe ind med egne hære. Som den tidligere amerikanske topdiplomat Dennis Jett siger i Singers bog:

"Kritikken af at miste (amerikanske, red.) tropper i en afrikansk borgerkrig er meget større, end kritikken af ikke at sende tropper til landet."

Sidst men ikke mindst er der ifølge Singer en generel tendens i samfundet mod udlicitering. Det har medført, at den sidste bastion inden for det offentlige - militærets ret til at slå mennesker ihjel - nu også udliciteres.

En trejdedel privatiseres

Branchen eksploderede for alvor efter terrorangrebene 11. september 2001.

"Hæren skulle reformeres efter 11. september. Drevet af Bush-regeringens stærke tro på udlicitering blev mest muligt lagt i hænderne på private," siger Peter Singer.

I et internt memorandum skrev den amerikanske hærs øverste chef, Thomas White, i 2002, at man forventede, at op til en tredjedel af hærens udgifter ville gå til udliciterede opgaver i kommende år.

Selv om så godt som alle de privatansatte soldater i dag arbejder for enten det amerikanske militær eller virksomheder, hvis udgifter betales af amerikanske skattepenge, har de amerikanske myndigheder ikke noget officielt overblik over, hvor mange penge der bruges.

"En anden grund til, at der har været så stor efterspørgsel efter privat sikkerhed, er, at Bush-regeringen ikke havde forudset, hvor dårlig sikkerheden ville blive i Irak. For at undgå de politiske konsekvenser af at skulle sende flere soldater af sted, hyrer man private sikkerhedsfolk i stedet. Der er heller ikke så meget opmærksomhed, når de kommer hjem i kister," siger Singer.

Et af de stærkeste argumenter for udlicitering er økonomien. I stedet for at have en stor og dyr hær stående til alle tider, ville man købe sig til soldaterne, når man skulle bruge dem. Der er dog ingen undersøgelser, der bekræfter, at den nye strategi er billigere.

"De privatansatte soldater får mellem det dobbelt og ti gange så meget i løn. Kombineret med at arbejdsgiveren - det private selskab - også skal tjene penge, er det meget tvivlsomt, om det er billigere," siger Singer.

Han understreger, at firmaerne ikke dækker udgifter til uddannelse.

"Den amerikanske hær betaler mere end dobbelt for den samme vare. Først har man udgifterne til at uddanne folk, og siden skal man købe dem til overpris ude i byen."

Set med kommercielle briller er den militære sikkerhedsindustri en lukrativ branche. Mange af de nye selskaber bliver derfor startet af finansielle investorer.

"Jeg bliver konstant ringet op af investorfirmaer, der vil høre, hvilke af disse firmaer, det er værd at satse på," fortæller Singer.

"De fleste amerikanere med en pensioninvestering har penge i private militære firmaer. Eftersom selskaberne i disse år er nogle af de mest profitable, børsnoterede firmaer, er det der, pengene anbringes."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu