Læsetid: 4 min.

Boomerang

15. marts 1997

"Mange af os har ikke den tilstrækkelige indflydelse efter min opfattelse. Vi er jo vant til at der er nogen, der ordner vores ting for os. Især når vi taler om opsparing og pensioner, så er det jo en relativ lille gruppe mennesker, der sidder i Danmark og forvalter, investerer alle danskernes opsparinger. (...) Jeg synes, det er et demokratisk problem."

Økonomiminister Marianne Jelved i TV2's forbrugerprogram 'Boomerang' i torsdags

BERETNINGER FRA pensionsfronten tyder på, at det demokratiske problem, som den radikale leder og økonomiminister peger på (og som Information har skreget ud i årevis), omsider så småt er ved at blive en torn i øjet på magtens mænd og kvinder. - Efter at Phønix-arbejderne i Vejen i sidste uge i fuld offentlighed begyndte at stikke til deres "egne" fagforeningers og lønmodtagerfondes hovne profitbegær på bekostning af åben demokratisk debat og almindelige menneskelige hensyn.
Tag bare dagens historie (på side 4) om Transportrådets påvisning af Refshaleøen som en bilbombe lige midt i smasken på Dronningens by, hvis tunnelen under Københavns havn bores ud: "Hvem der er vindere i spillet om havnetunnelen, efterlader Transportrådets rapport ikke tvivl om. Det er kreditorerne i boet efter B&W - de store pensionskasser, herunder Lønmodtagernes Dyrtidsfond - der i dag har 330 millioner i klemme i Refshaleøens Ejendomsselskab."
Måtte Hovedstaden rumme en flok 'Phønix-arbejder', som drevet af fortvivlelse har mod til at opsende hørlige vé-råb over, at vi for vores egen pensionsopsparing åbenbart skal udsættes for et ødelæggende bilbombardement.
Af hensyn til vores alderdom og dens forsørgelse.
Og tag dagen i går: Da vedtog bestyrelsen for Lærernes Pension en ny strategi af følgende ordlyd:
"Lærernes Pension har som formål at sikre lærerne gode pensioner. Et højt pensionsniveau sikres bl.a. gennem en sikker, effektiv og langsigtet investeringspolitik. I investeringsstrategien indgår også en etisk holdning til investeringerne. Lærernes Pension ønsker således via sine investeringer at fremme en afbalanceret økonomisk udvikling og gode arbejds- og levevilkår, herunder en forsvarlig omgang med naturens ressourcer. Investeringerne i Lærernes Pension sker med respekt for demokrati og informations- og ytringsfrihed. Lærernes Pension følger den etiske grundholdning, som afspejles i det omliggende samfund. Lærernes Pension følger naturligt de af Folketinget tiltrådte gældende love og konventioner i såvel den nationale lovgivning som i de internationale aftaler mv., som Danmark har tiltrådt.I særlig grad gælder, at Lærernes Pension ikke investerer i virksomheder:

som via deres aktivitet fremmer voldelige konflikter, herunder baserer deres aktivitet på produktion af våben eller handel hermed,
som via deres aktivitet undersøtter krænkelser af menneskerettighederne,
som via deres aktivitet viser uansvarlig omgang med naturens ressourcer og/eller unødigt belaster miljøet."

I sig selv er det ganske flot, at Lærernes Pension bryder med forestillingen om, at penge er neutrale måleenheder, der investeres efter objektive kriterier af dertil uddannede hysteriske kællinger på de forskellige børser og finansanalytiske institutter.
Penge er et magtmiddel af de voldsomste, der findes. Er der noget, pengemænd og -forvaltere bør stå til demokratisk regnskab for, er det deres moral. Som de ikke undslipper ved blot at henvise til jagten på de højest mulige profitter. Af hensyn til vores alderdom og dens forsørgelse. Men allerflottest er det, at den redegørelse for nødvendigheden af etik i investeringerne, som bestyrelsen for Lærernes Pension har vedtaget med især den administrerende direktør Poul Brüniche-Olsen som pennefører, ikke lægger mindste skjul på, at i samme øjeblik de smukke ord omsættes i praksis - bliver det ikke nemt.
Til gengæld bliver det svært.
Som i alt ordentligt og voksent demokrati.

NU KAN VI IKKE yde hele redegørelsen fra Lærernes Pension retfærdighed. En enkelt smagsprøve må gøre det ud for resten:
"Tre produktionsvirksomheder som Stålvalseværket, Junckers Industrier og Novo Nordisk kan illustrere det svære i at afgøre, om en virksomhed er 'grøn': Stålvalseværket arbejder med genindvinding af brugt metal. Det er altså en genbrugsvirksomhed. Men genanvendelsen kræver enorme energimængder, og virksomheden forurener omgivelserne ganske betragtelig. Er Stålvalseværket en 'grøn' virksomhed? Junckers Industrier producerer primært trægulve. Altså et naturprodukt. Men produktionen medfører en betydelig forurening af Køge og omegn. Er Junckers en 'grøn' virksomhed. Novo Nordisk gør meget godt for miljøet og for levevilkårene. Men Novo forsker også i gensplejsning... Er Novo en 'grøn' virksomhed?"
Gensplejsningen og kloningen af hin berømte Dolly, som Novo Nordisk har været med til at investere i, var netop udgangspunktet for TV2's indslag i forbrugerudsendelsen 'Boomerang' i torsdags, hvor Marianne Jelved kom med sin krigserklæring til de fagforeninger og pensionskasser, der ikke vil demokratiet det godt - i tilstrækkelig grad. 'Bommerang' konfronterede simpelt hen en kvindelig økologisk landmand med den kendsgerning, at hendes pensionsopsparing var gået til bl.a. kloningen af Dolly.
Det syntes hun, den egentlige pensionkassemedejer, ikke om. Det ville hun gerne have diskuteret. Gør det.

el (Ejvind Larsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ola Jørgensen
Ola Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu