Læsetid: 4 min.

Bordet fanger, Putin

3. april 2003

Der er ikke grund til at nære de store illusioner med hensyn til en løsning på konflikten i Tjetjenien, for den har stået på i århundreder.
Alligevel ser der for tiden ud til at være grund til forsigtig optimisme efter den tjetjenske folkeafstemning, der gav flertal for, at republikken forbliver i Rusland, samtidig med, at Moskva lover selvstyre og bod og bedring. Folkeafstemningen foregik uden internationale observatører og den kan meget vel have være forfalsket i et vist omfang. Men ikke så meget, at den ikke alligevel er et udtryk for langt den overvejende del af den tjetjenske befolknings holdning.
Tjetjenerne er godt trætte af mange års krig og elendighed og synes villige til at give freden en chance, selv som en del af Den Russiske Føderation.
Russerne er også lede ved denne krig, som dagligt koster menneskeliv og som længe har gjort Rusland upopulær i det fine vestlige selskab.
Præsident Putin selv ønsker helt sikkert krigen hen hvor pebberet gror, for næste år går Rusland til valg. Der skal vælges både parlament og præsident, og Putin kan denne gang ikke regne med at vinde på en hård militær linje i Tjetjenien-konflikten. Sidste gang vandt han nemlig bl.a. på at love en hurtig afslutning på samme konflikt.
Putin og hans regering satser på den løsning, som hedder: ignorer Maskhadov og Basajev, folkeafstemning om forfatningen, valg af præsident bog parlament i Tjetjenien, Tjetjenien i Rusland med udstrakt autonomi, kompensation for materielle skader til op mod 280.000 tjetjenske borgere, bekæmp de russiske soldaters og tjetjenske guerillaers hærgen, amnesti til tjetjenske guerillaer, genopret den tjetjenske økonomi.
Putin har også gang på gang lovet, at de, der har begået krigsforbrydelser, vil blive stillet til ansvar for loven og straffet. Men han har hidtil ikke holdt løftet. Og det er netop et kardinalpunkt for, om hele hans fredsplan vil lykkes. Kun ved at straffe de russiske og de tjetjenske krigsforbrydere vil Putin og Rusland kunne håbe på at genoprette en vis tillid i den tjetjenske befolkning.
Der er derfor al mulig grund til at støtte Europarådets Parlamentssamling i dets forsøg på at lægge hårdt pres på den russiske ledelse for at få den til at straffe krigsforbryderne. Parlamentssamlingen diskuterer i denne uge situationen i Tjetjenien. Den tyske parlamentariker Rudolf Bindig foreslog for kort tid siden, at der bør oprettes et internationalt krigstribunal over forbryderne fra krigen i Tjetjenien som i eks-Jugoslavien. Forslaget har vakt voldsomt raseri i Moskva og lederen af den russiske delegation til Europarådet, Dmitrij Rogozin, har truet med at afbryde samarbejdet med den europæiske forsamling.
Rudolf Bindig sagde imidlertid til den russiske avis Nesavisimaja Gaseta i mandags, at hensigten med tribunalet er at presse Moskva til selv at handle. Bindig sagde, at kravet var, at de skyldige blev stillet for en domstol og dømt, og hvis ikke Rusland selv kunne eller ville sørge for dette, så måtte et internationalt organ træde til.
Sådan. Det har han ret i. Det er en skandale, at Putin ikke har evnet eller villet leve op sine egne ofte udtalte tilsagn om at retsforfølge forbrydere blandt de russiske soldater og officerer. Hidtil er der ikke blevet gennemført en eneste af de mere alvorlige sager, der vedrører massemord, henrettelser i flæng og skånselsløse bombardamenter af civile i de tjetjenske byer og landsbyer. Ikke en eneste retssag på dette niveau, på trods af, at en række menneskerettighedsorganisationer, herunder russiske, har dokumenteret forbrydelserne grundigt. Derimod er Moskva hurtig til at gennemføre retssager imod tjetjenske terrorister, hvoraf flere siden er omkommet i russiske fangelejre. Der var heller ingen nølen i forbindelse med Sakajev i Danmark sidste år.
Problemet for Putin er, som sædvanlig, militæret og retsvæsenet. Nok er der sket store forbedringer af det civile russiske retsvæsen, der bl.a. er blevet beriget med nævninge og bedre lønninger i et forsøg på at gøre domstolene uafhængige. Men retsagerne imod soldater og officerer hører ind under de militære domstole. Og der er der vist ingen, der tror på uvildige afgørelser. Sager mod tjetjenske terrorister gennemføres hurtigt, lemfældigt og uden pressedækning. Sager mod russiske soldater og officerer trækkes ud, syltes, og glemmes. Som for eksempel sagen mod oberst Budanov, der nu kører på tredje år.
Amnesti, lyder svaret fra Dumaen. I går begyndte den at behandle Putins forslag om amensti til tjetjenske guerillaer. Det blev hurtigt vendt til, at også de russiske soldater skulle have straffritagelse for forbrydelser begået i Tjetjenien. En nem måde at omgå retsprocessen på. Men ikke en måde, som genopretter den tjetjenske befolknings tillid til Moskva og det russiske demokrati.
Det kræver helt andre boller på suppen. Det kræver, at Putin lever op til sine løfter til tjetjenerne om fred, autonomi, juridisk retfærdighed, og økonomisk fremskridt. Det haster med at udnytte chancen – hvor spinkel den end måtte være – for fred i Tjetjenien. Det er nu bordet fanger, Putin, hvis planen skal lykkes og Tjetjenien forblive en del af Rusland.

peda

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu