Læsetid: 7 min.

Til bords med reformerne

23. juni 2006

Fem kilomter fra Gørløse midt på Sjælland ligger et hvidkalket hus. Et hus, hvor tre hunde byder velkommen til dem, der træder ind ad den røde port for at besøge familien Brønd: Gitte, Søren og deres tre døtre på 12, 17 og 21. Et hus, hvor heste traver i folden, og hjemmedyrkede grøntsager vokser i køkkenhaven. Kort sagt: landlig idyl a la kogekonen Camilla Plum, hvis kogebog ligger på køkkenbordet, og som er kendt for at gøre alt selv - lige fra at sylte til at brygge øl.

Familien Brønd plejer også at gøre det meste selv, men i år er det ikke blevet til så meget. "Huset trænger til at blive kalket og græsset klippet, det har jeg endnu ikke nået i år," siger Søren Brønd og griner lidt. Han har haft andet i tankerne end huset, han ellers gerne reparerer og fornyer. I år har fornyelsen nemlig været forbeholdt arbejdspladsen Amtsgymnasiet i Roskilde og gymnasiereformen.

"Det har været svært at nå Søren det seneste år. Han har været lidt fraværende og stort set konstant siddet og arbejdet ved computeren. Jeg finder ham aldrig mere, hvor han bare ligger på sofaen og slapper af og ser tv. I forgårs arbejdede han til klokken fire om morgenen, selv om han skulle på arbejde igen klokken ni. For familielivet og det sociale liv har reformen virkelig trukket tænder ud. Jeg tror, det er godt, vi har kendt hinanden så længe, for familie-livets skyld," siger Gitte Brønd, der arbejder som psykolog i Roskilde Kommune. Hun griner lidt og tilføjer hastigt, at det nu ikke er, fordi de er ved at blive skilt eller noget.

Men der har da været meget arbejde, indrømmer Søren Brønd.

"Gymnasiereformen er virkelig en stor og gennemgribende reform. Den ændrer stort set alt ved vores arbejde, og der har været en del begyndervanskeligheder, der har krævet meget ekstra arbejde," siger Søren Brønd, der har undervist på gymnasiet i 16 år. Ud over at undervise i fysik, historie og samfundsfag bruger han halvdelen af sin tid på gymnasiets ledelse. Derfor er han blandt dem, der skal forklare, når lærerne har spørgsmål - og dem har der været mange af. De fleste af dem har ledelsen dog ikke kunnet svare på. Det er også ham, der lægger skolens skema, hvilket nu sker to gange om året i stedet for én. Ved denne tid plejer han at være så færdig, at der kun er finpudsning tilbage.

"Sådan er det nu ikke i år. Vi er stort set ikke nået længere end til begyndelsesfasen. Det gælder om at få alt passet til, og der er mange nye konstruktioner som eksempelvis den tværfaglige undervisning."

Begynderfejl

Søren Brønd er altså med til at omsætte lovgivningen i praksis. En knap så nem opgave, når lovgivningen kun har været halvt færdig, da den landede på gymnasierne.

"Reformen er kommet underdrejet i gang. Nogle af de ændringer, reformen indeholder, var stadig halvfabrikata fra ministeriets side, da vi skulle til at implementere dem. Eksempelvis skulle lærerne lave en undervisningsbeskrivelse, men retningslinjerne kom først, da undervisningen var ved at være afsluttet," siger han og nævner en af eksamensformerne som andet eksempel. Her havde eleverne tre timers forberedelse, men paradoksalt nok skulle alle trække deres spørgsmål klokken otte om morgenen. Det betød, at dem, der skulle til eksamen sent, fik længere forberedelse.

Og sådan er der mange begyndervanskeligheder i en reform, han også ser muligheder i. Muligheder, der langt lettere end før tillader lærerne at arbejde sammen på tværs af undervisning og fag.

"Tanken med reformen er, at man for eksempel gennemgår en periode i historie, hvorefter engelsklæreren gennemgår samme periode i engelskundervisningen, men med et andet fokus. Derved opnår eleverne større tværfaglig viden. Det er ikke en reform fuldstændig grebet ud af den blå luft, mener Søren Brønd og ser heller ikke utilfreds ud. For systemerne må jo nødvendigvis forandres i takt med samfundet.

Gittes tur

Søren Brønd regner med, det vil blive nemmere næste år, når lærerne har vænnet sig til forandringerne. Men lige så snart, der kommer mere ro på for Søren, er det Gitte Brønds tur til at få tippet arbejdet på hovedet. Hun arbejder nemlig som psykolog i Roskilde kommune, hvor hun har ansvaret for de børn, der bor i Trekroner distrikt og har brug for psykologisk behandling, råd og vejledning. Når strukturreformen træder i kraft den 1. januar 2007, bliver kommunen lagt sammen med Gundsø og Ramsø og bliver dermed Sjællands største.

"Vi får tre ledere i stedet for en, så meget ved vi. Også selv om vi ikke har fået mange svar endnu. Jeg tror da, at min chef forbliver min nuværende chef, men jeg ved det ikke. Vi ved, at byen deles i distrikter, men hvordan de ser ud, ved vi ikke. Får vi eget kontor og en fælles arbejdsplads, hvor psykologerne fra alle tre kommuner mødes? Mange er virkelig usikre, og møderne går med en masse spørgsmål."

I Roskilde har psykologerne indtil nu selv ordnet økonomien, men det tager den ene af cheferne sig af i fremtiden. Det bliver godt, at de nu får lov til at fokusere på det faglige, mener Gitte Brønd, der dog er mere skeptisk på andre områder.

"Det er stadig ikke klart, hvor og hvordan vi skal møde vores nye kolleger fra Gundsø og Ramsø. Det er en virkelig langsom proces. Vi bliver nødt til at lære hinandens meget forskellige kultur at kende, så vi kan blive en enhed. Det bekymrer mig, at der hverken er sat tid eller penge af til processen, hvor personalet bør blive en aktiv del. For der er ingen, der kan lide at få trukket noget ned over hovedet," mener hun og peger på spørgsmålet om, hvordan kommunen skal overtage amtets medarbejdere. Og hvad med amternes opgaver? Hvad med specialskolerne og institutioner-ne?

"Det er farligt ikke at tage de forskellige kulturer alvorligt, og det er naivt at tro, at folk bare kan arbejde sammen uden videre. Jeg tror, det er en dårlig investering ikke at bruge de ressourcer, der kræves nu."

Bredde i stedet for dybde

Strukturreformen er også noget, der kommer til at ramme gymnasierne med professionelle bestyrelser, selvejende gymnasier og taxametersystemer, der betyder, at de selv skal tiltrække deres studerende for at få penge.

"Vi får mere frihed til at styre økonomien. Samtidig frygter de fleste, at staten vil forsøge at skrue ned på bevillingerne og på de penge, man kan få per studerende ved at implementere taxametersystemet. Der bliver introduceret en evaluerings- og kvalifikationskultur, der minder om virksomheds- og managmentkulturen," siger Søren Brønd.

"Det er et forsøg på at styrke selvstændigheden og den almene studieegnethed, hvor man styrker gruppearbejdet og de tværfaglige kompetencer, man lærer at søge information på nettet på en kvalificeret måde, og hvordan man skriver en synops. Man lærer at lytte og give konstruktiv kritik. Og måske lærer man alt det på bekostning af de faglige kompetencer," frygter han.

For det er klart, at når man fokuserer i bredden, er der ikke længere tid til at gå i dybden.

"Som lærer får man ikke længere mulighed for alene at fokusere på og dermed optimere sit eget fag. Der er samtidig et enormt dokumentationskrav både over for omverdenen, men også over for de andre lærere i kraft af, at lærerne arbejder sammen og bygger videre på hinandens undervisning. Men den proces betyder også, at man ikke længere når så langt med det faglige. De fleste gymnasielærere er jo netop blevet lærere, fordi de brænder for deres eget fag, og fordi de gerne vil kommunikere den glæde videre. Jeg tror, der bliver længere imellem de lærere, der virkelig formår at inspirere eleverne fagligt, den type lærere, der sætter dybe spor og ansporer en særlig faglig interesse, fordi de hele tiden skal tænke på bredden. Det er den evige diskussion, om man nu skal gå i bredden eller i dybden."

"Det mener vores datter Oline også, der går i 1. G," afbryder Gitte Brønd og forklarer, at datteren siger, hun får præsenteret en masse, men at klassen ikke når at komme ned i noget af det. Og somme tider har hun haft ondt af lærerne, fordi de er så forvirrede.

For der er stadig masser at lære, mener Søren Brønd. Gymnasiereformen er først lige begyndt, og lærerne er stadig begyndere i forhold til at arbejde og kommunikere sammen i den grad, som tværfagligheden kræver. Det handler ikke længere kun om ens egne fags eksamen, men også om engelsk- og dansklærerenes eksamen.

Men begyndervanskeligheder eller ej. Det seneste år har været en kæmpe logistisk øvelse for familien Brønd, mener Gitte Brønd.

"Men det er selvfølgelig ikke reformernes skyld, at vi har valgt at bo et sted ude på landet, hvor der ikke er adgang til offentlig transport."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu