Læsetid: 6 min.

Fra borger til bruger

Den nye bibliotekslov gør bibliotekerne til passive formidlere af materiale, hvor de før skulle bidrage til borgernes selvstændige meningsdannelse, mener afdelingsbibliotekar Frank Nørregaard
17. maj 2006

Frank Nørregaard er afdelingsbibliotekar på Abildvængets Bibliotek i Helsingør Kommune. Derudover har han skrevet afgangsprojekt på masteruddannelsen på Biblioteksskolen om den afgrund af forskel, der er på de tidligere bibliotekslove fra 1965 og frem og den seneste: Loven af 27. maj 2000. Med 'selvstændig meningsdannelse' som nøglebegreb, viser han hvordan der er sket en radikal ændring i den måde, hvorpå lovgiverne tænker bibliotekets funktion. Begrebet 'selvstændig meningsdannelse', der hidtil har været anset for 'hovednerven' i folkebibliotekernes formål, er slet og ret forsvundet fra 2000-bekendgørelsen.

I den tidligere bekendtgørelse fra 1983 hed det:

"Folkebibliotekerne stiller bøger og andet materiale til rådighed for børn og voksne for derved at give den enkelte borger mulighed for selvstændig meningsdannelse, almen og faglig orientering og kundskabstilegnelse, personlig udvikling og kunstneriske og menneskelige oplevelser."

I bekendtgørelsen fra 2000 lyder den tilsvarende passus: "Folkebibliotekerne skal hvert år under hensyn til virkeområdets karakter anskaffe en passende del af udgivne danske værker."

Passive formidlere

"Det, jeg som humanist og demokrat læser, er, at bibliotekerne skal ændres fra at være bredt samfundsmæssigt engageret til at være en underafdeling af medieindustrien," konstaterer Frank Nørregaard. "Vi skal være passive formidlere af materiale til brugerne."

"Den nye bekendtgørelse er teknokratisk og koncentrerer sig udelukkende om det praktiske. Desuden centraliserer den: Før skulle materialevalget foretages af den ledende bibliotekar under medvirken af de øvrige bibliotekarer og under ansvar for kommunalbestyrelsen. Det indebar et decentralt fagligt ansvar. Nu skal materialekøb forhandles mellem kulturministeren og Kommunernes Landsforening. Man udtynder det professionelt funderede ansvar."

- Er det fordi regeringen vil bestemme alting selv, ligesom den vil bestemme, hvad der skal forskes i, eksempelvis?

"Det her kan ikke tages som en kritik af regeringen, loven er lavet i 2000 af Socialdemokraterne og De Radikale. Det var Elsebeth Gerner Nielsen, der var kulturminister."

- Hvorfor tror du så, den ser ud, som den gør?

"Min analyse er, at 1990'erne var præget af håndslaget til Informationssamfundet," siger Nørregaard og peger på Dybkjærrapporten fra 1996 og betænkning fra UBIS-udvalget - "Udvalg om Bibliotekerne i Info-Samfundet" - fra 1997.

"Der var en mægtig hype omkring it i 1990'erne," fremhæver han.

"Moderniseringsprogrammet gik i gang allerede i 1987, men det er rigtigt, at loven er et led i en voksende kritik af den offentlige sektor og i markedsgørelsen af samme. Man har glemt det normative, etiske perspektiv."

"Kvintessensen af tankegangen var, at økonomien og teknologien betød, at vi måtte være med på vognen for ikke at blive hægtet af it-udviklingen. Men med Heidegger må man spørge til teknikkernes væsen. Ellers kommer vi til at hænge blindt i baghjulet af dem."

"Hvad er det offentlige til for? Det er for at løse de samfundsopgaver, som markedet ikke kan løse. Men man hamrer på med markedsgørelse, og samtidig hyler man over manglen på sammenhængskraft," konstaterer Frank Nørregaard hovedrystende.

Konkrete konsekvenser

- Hvordan oplever du konsekvenserne på Abildvængets Bibliotek?

"De manifesterer sig blandt andet som manglende risikovilje. Jeg lavede eksempelvis et arrangement med digteren Viggo Madsen, hvor der kun kom fem tilhørere. Og et andet med Gunnar Viby Mogensen, tidligere chef for Rockwool Fondens forskningsenhed, om sort arbejde. Også dér kom der kun fem."

"I 1970'erne ville man have sagt, at det var smalle arrangementer, men helt i orden. De fem, der kom for at høre Viggo Madsen, var helt vilde med ham, og det var tidligere et kriterium. Men i dag er vi styret af et benhårdt succeskriterium, hvortil kommer, at folk ikke er lige så tilbøjelige til at søge uden for de kendte stier som før. Hvis jeg havde lavet et arrangement med Johannes Møllehave, var der kommet 100, men jeg bidrager jo ikke med noget nyt ved at invitere kendisser."

"Imidlertid sætter betingelserne sig administrativt, jeg kan ikke forsvare det over for ledelsen. 'Du klatter pengene væk', vil de sige, for nu kigger man på nøgletal, kvantificerbarheden er målestokken. "

Det slår også ned i lektørudtalelserne, mener Frank Nørregaard, også lektørerne læser med andre briller, når kriteriet er udlånstal.

Spørgsmål om målestok

Spørgsmålet er imidlertid, hvilke parametre man bruger, anfører han.

"Film 'låner' godt, for dem må man kun beholde en uge. Det giver et hurtigere omløb, men de koster også 1.000 kroner, og en dvd bliver hurtigt slidt og ridset, så folk risikerer ikke at kunne se de sidste fem minutter af filmen!"

"En bog er man nødt til at låne ud i længere tid, hvis folk skal nå at læse den. Det giver et lavere cirkulationstal, men den koster til gengæld kun 300 kroner og holder væsentligt længere end dvd'en."

Romaer på biblioteket

Man kan godt få forskellige grupper i tale ved at tilbyde kvalitet, siger Frank Nørregaard, og fortæller, hvordan en film af den bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturica, Sort kat, hvid kat, pludselig fik Helsingørs romaer til at dukke op på biblioteket.

"At den interesserede dem, anede jeg ikke, da jeg tog den, men ved at forfølge sideveje, uden at vide, hvor de fører hen, får man uventede grupper i tale."

"Skal der være risikovilje, må man imidlertid arbejde ud fra et værdisæt og med en lov i ryggen. Når ledestjernen ændres radikalt, får det praktiske virkninger."

- Det indgår egentlig også i min opfattelse af folkebiblioteker, at de skal være samfundets hukommelse. Hvordan kan man være det, når kassationen er så stor, som den er?

"Jeg er selv en del af det, jeg kritiserer, jeg smider selv ud. Men det er vigtigt, at vi standser op og reflekterer over, hvad der sker. Der er ingen, der har lånt Weilbachs kunstleksikon i ni år, men jeg ville aldrig drømme om at smide det ud."

"Hvis vores omsætningshastighed skal være så stor, som der lægges op til, er risikoen, at vi hele tiden kommer til at befinde os på det punkt, der netop nu er nutiden, og så bliver vi historieløse."

"De store årgange, som er på vej ud nu, er oplært i de dyder, jeg forsvarer, men min angst er, at den nye generation, der vokser op med den nye bekendtgørelse, aldrig bliver konfronteret med diskussionen. Tog vi den egentlig? Hvorfor blive bibliotekar, hvis man blot skal lange materialer over skranken? Så kunne man lige så godt være blevet kommis."

"Vi skal vise det bedste inden for de forskellige genrer, der er ikke kun ét, men flere værdihierarkier. Men der foregår en udtynding med de nye målsætninger. Bibliotekerne køber alligevel alle det samme, og så kan man vel lige så godt centralisere indkøbene, lyder rationalet. Men jeg spørger: Hvilken viden sidder bedst fast? Den, hvor man har købt 52 bøger om ugen efter at have læst anmeldelserne; eller den, hvor man er er underlagt et centralt indkøb, suppleret med nogle temamøder?"

- Er det normative, etiske perspektiv ikke et elitært perspektiv, folk har jo forskellige præferencer?

"Det kan jeg ikke tage mig af! At intervenere er også at ville folk noget, men på en måde, så man tager ansvaret på sig. Man går videre, prøver at understøtte i samarbejde med lokalsamfundet. Man lytter til folk."

- Men der er vel også noget godt i, at formynderiet i forhold til folks smag er blevet afskaffet?

"Ja, frihed til at vælge er fint, men vi hævder jo heller ikke ét bestemt værdihierarki, der er mange forskellige. Når der er offentlige kroner indblandet, er der imidlertid en grænse, og vi skal have nogen til at varetage den."

"Man skal ikke lade sig nøje, man skal tilføre fremmedelementer, få folk til at prøve noget nyt. Det er det, der gør os til en civilisation og ikke blot en kultur. En kultur er et snævert værdifællesskab for ens tænkende. Civilisation er, ja civiliseret omgang med det anderledes."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her