Læsetid: 3 min.

Borgere under mistanke

Regeringen og dets støtteparti har endnu en gang - helt uliberalt - besluttet, at tillid ikke er nær så godt som kontrol. Vi er alle under mistanke, men nogen mere andre
8. november 2005

Jeg sidder og tænker på, hvor tingene tit bliver vendt på hovedet i politik. Hvordan omstændigheder - den virkelige verden - tit tvinger politikere til at gøre akkurat det modsatte af indholdet i de fine idéer, som de har prædiket i årevis.

F.eks. har socialdemokratiske politikere historisk set stået for nogle af de bedste afskrivningsregler og lempeligste beskatninger af de store formuer. Fordi man mente, at det var godt for beskæftigelsen.

Og for øjeblikket ville man vel forvente, at Venstre - Danmarks liberale parti - efter endelig at have fået ledelsen i Danmark - ønskede at oversvømme landet med frigørende reformer. I stedet er der en stadig kraftigere tendens til at ville kontrollere alt og alle. Med krigen og indvandringen som undskyldning.

Med hensyn til krigen udfolder Venstres ledelse en ren meningsterror. Da den blev erklæret og vedtaget af 61 stemmer i Folketinget karakteriserede man modstanderne som "tøsedrenge", og når nogen fastholder det synspunkt, at den kan have skabt grobund for terrorisme på vores egne territorier, kastes der rasende bandbuller over deres syndige hoveder. Samtidig med at de beskyldes for at være skyld i fremtidig terrorisme og for at være upatriotiske. Omtrent på samme måde, som da amerikanske nykonservative kørte en bulldozer hen over en bunke af Dixiechick's cd'er, lyder det når His Masters Voice, Troels Lund Poulsen, fordømmer Ritt Bjerregaards konstatering af, at de, som sår vind, høster storm.

Bekæmpelsen af terrorisme fører så til en række vidtgående forslag - 49 i alt - om kontrol og overvågning af befolkningen. Selv statsministeren, der i den grad har kastet sin liberale ham og vist sig som en sand kontrolfreak, har på forhånd udtalt betænkelighed ved et forslag om, at man kan overvåge et helt boligområdes telekommunikation Ganske humoristisk erklærede Fogh, at det ville "give en betydelig bifangst af fuldt lovlige samtaler mellem almindelige borgere og at det var noget af en ideologisk udfordring".

Al erfaring fra hans regeringsperiode tilsiger, at han vil ende med at acceptere disse indgreb i privatlivet og brud på retssikkerheden, hvor der slækkes på kravene om noget så fundamentalt som en dommerkendelse for at indhente oplysninger om borgere, der ikke er under en konkret mistanke.

Sindelagskontrol

Det er forfriskende, at en terrorforsker, Lars Erslev Andersen, har taget bladet fra munden og klart sagt, at man stikker folk blår i øjnene, når man hævder, at terrorpakken vil gøre Danmark til et sikrere sted at være. Fordi den i så høj grad bygger på antagelsen om, at de fremtidige terrorister er udlændinge, som ikke er ordentligt integrerede. Specielt kritiserer han formuleringen om, at udlændinge, "der modarbejder demokratiet", skal begrænses i deres adgang til Danmark. Sindelagskontrol ud fra sådanne meget elastiske begreber kan jo meget nemt begrænse den ytringsfrihed, som vi ellers på det sidste i den grad kanoniseret for at fortælle det muslimske mindretal, hvad der er de ægte danske værdier.

Nu behøver alle vi 'rigtige danskere' måske ikke at være så bekymrede, fordi det jo i høj grad drejer sig om forholdsregler over for 'dem'. Kampen mod terror er i forlængelse af alle de andre bestræbelser, der udfoldes med hensyn til at begrænse antallet af fremmede og at kontrollere deres adfærd. Det drejer sig om den nye kontrakt, der skal underskrives, for at kunne få opholdstilladelse i Danmark, og om de opstrammede krav for at få statsborgerskab. Her kræves for eksempel, at kvinderne tager arbejde, og at man deltager aktivt i det danske samfund. Det er da gode formål - også set fra mit bord - men skal staten forlange det? Man skal også skrive under på, at man godt ved, at det er ulovligt at håne andres tro i Danmark. Det må da på muslimer virke lidt paradoksalt. Al den stund, at de hele tiden oplever ringeagtende udtalelser - selv fra højtstående politikere - om deres tro.

Alle de besindige analyser af, hvad det er for en vrede over for samfundet, der skaber den desperate terrorist på vores breddegrader, hæfter sig ved følelsen hos et mindretal af at være udelukket af det selv samme samfund. Det vil meget ofte være mennesker, der har gjort alt for at leve op til 'vores krav', men alligevel oplevet, at de både individuelt og som gruppe bliver diskrimineret og nedvurderet af de 'rigtige danskere'.

Det bedste våben over for terror er derfor en langt mere tillidsfuld og inkluderende holdning hos os andre.

Men regeringen og dets støtteparti har endnu en gang - helt uliberalt - besluttet, at tillid ikke er nær så godt som kontrol. Vi er alle under mistanke, men nogen mere andre.

Jørgen Flindt Pedersen er journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her