Læsetid: 5 min.

Borgerkrigen dræber Mogadishu

Oprøret mod Etiopiens besættelse begyndt. Løbesedler, der blev omdelt over hele byen, advarede somalierne om at holde sig væk fra etiopierne 'og deres håndlangere', en henvisning til Somalias regering
20. januar 2007

Midt i en bunke murbrokker på et gadehjørne i Mogadishu var to maskerede unge mænd ved at lade en granatkaster. Over skulderen havde de tre ekstra granater og en AK47. På jorden stod en kasse med en fjernstyret mine, meget lig de improviserede bomber, der har vist sig at være så dødsensfarlige for britiske og amerikanske soldater i Irak. To andre bevæbnede mænd stod omkring 150 meter længere henne ad gaden, to andre par lidt længere væk.

Den 37-årige forretningsdrivende Nuuro Mohammed Diirive mener, det er på tide, en modstandsbevægelse driver de etiopiske tropper ud af landet. "Vi er ikke et frit folk. Vi er undertrykt af en kolonimagt. Vi må oprette en hær og gøre modstand."

Diirive, som er mor til syv børn, siger, at somalierne må være rede til at sætte livet på spil for at besejre Etiopien.

"Vi vil bruge selvmordsbomber. Måske bliver det mine børn, som gør det."

Det samme mønster gentog sig over hele den krigshærgede somaliske hovedstad. I løbet af de seneste dage er prisen på en granatkaster på Mogadishus våbenmarked Bakara steget fra 400 dollar til 1.000 dollar. Forleden dag blev der solgt over 700 AK47'ere.

"Rådet af Islamiske Domstole er begyndt at købe våben," siger en af de handlende.

Ødelagt by

15 års borgerkrig har sine omkostninger - for et folk og for en by. Engang var der en egen skønhed over Mogadishu. Nu er byen totalt ødelagt af krig. Stort set ingen bygninger står uskadte.

Sammenstødene mellem den moderne verden og fortiden er voldsomme. Geder og kvæg kæmper om pladsen på Mogadishus hullede gader med helt nye firehjulstrækkere importeret fra Dubai.

Der er hverken nogen centralbank eller noget fungerende finansministerium, men det sorte pengemarked trives i bedste velgående. Markedsboder fylder hver eneste større gade, og mange steder forhandles der khat, det milde narkotikum, der var forbudt af Rådet af Islamiske Domstole. I de seks måneder de havde kontrol over byen, var der en grad af fred og sikkerhed, man ikke havde oplevet de foregående 15 år.

For mindre end en måned siden rullede etiopiske og somaliske regeringsstyrker ind i Mogadishu og fordrev lederne af Rådet af Islamiske Domstole, der havde kontrolleret byen siden juni måned. Man havde forventet at islamisterne ville gør modstand, men i stedet syntes de at være brydt sammen.

Deres ledere blev jaget fra by til by, mens Mogadishu faldt, uden der blev løsnet et skud.

USA, der stiltiende godkendte Etiopiens invasion, havde anklaget De Islamiske Domstole for at være styret af en al-Qaeda-celle og for at skjule terrormistænkte personer. Amerikanske fly angreb de flygtende islamister i landsbyen Ras Kamboni, og Domstolene syntes at være nedkæmpet.

Oprøret er begyndt

Men nu er oprøret mod Etiopiens besættelse begyndt. Medlemmer af den radikale islamiske gruppe Al Shabaab er atter dukket op i Mogadishu.

"Vi er ikke slået endnu," fortalte en af oprørerne The Independent. "Vi er tilbage i kampen."

Det eneste stykke tøj, der beviser deres medlemskab af Al Shabaab er det røde tørklæde de har om hovedet. Da natten falder på, har de taget opstilling fire forskellige steder i Mogadishu og afventer at soldaterne skal køre forbi.

Al Shabaabs leder, Arun Ayro, er vendt tilbage til Mogadishu, efter sin flugt til Ras Kamboni sammen med andre af lederne fra Rådet af Islamiske Domstole. Nogle af oprørerne fortalte at Ayro ikke ville tage bort før etiopierne var besejret. Mange analytikere havde ventet at Al Shabaab ville have forsvaret Mogadishu, da de etiopiske tropper invaderede. I stedet meddelte Rådet af Islamiske Domstole, at de trak sig bort fra Mogadishu for at undgå blodsudgydelser.

Men nu er de tilbage. Indledningen på oprøret blev offentliggjort onsdag i form af en trykt meddelelse, der blev omdelt over hele byen. Under overskriften 'Heavy Warning' og to fotos af AK47'ere stod der, at etiopiere, som man refererede til som 'kolonialister', 'stod over for nye oprørshandlinger og angreb'.

De advarede somalierne om at holde sig væk fra etiopierne 'og deres håndlangere', en henvisning til Somalias svage regering, som kun kunne besejre Rådet af Islamiske Domstole med hjælp fra nabolandet Etiopien. Denne hjælp har ikke været gratis.

Etiopien er yderst upopulær i Somalia efter to invasioner inden for de seneste 45 år. Nu, efter den tredje, synes somalierne forenet i ønsket om at de etiopiske styrker trækker sig ud af landet.

Et besat land

Osman Hassan Abdulaahi, underviser ved universitetet i Mogadishu, er også vred.

"Etiopien er en besættelsesmagt. Vi er et besat land. Vi er i samme situation som palæstinenserne, og vi burde kæmpe som dem. Hvis nogen besætter dit land, bør du gribe til våben og gøre modstand."

Abdulaahi beskyldte den midlertidige somaliske regering, med den tidligere krigsherre fra Puntland-regionen, Abdullahi Yusuf i spidsen, for at være påvirket af de stammestridigheder, der har været med til at splitte Somalia siden 1991.

"Hans forsoningspolitik er ikke god nok, landet falder tilbage i borgerkrig."

Og borgerkrigen har været næsten permanent i Somalia siden militærdiktatoren Mohamed Siad Barre blev styrtet for 16 år siden. Efterfølgende forsøg på at etablere et centralt styre mislykkedes og Somalias rigdomme blev delt mellem forskellige krigsherrer - forretningsmænd, som ansatte klanbaserede militser til at beskytte deres territorier. I et land fyldt med AK47'ere, og ingen retssikkerhed, blev diskussioner ofte afgjort med trusler, og Mogadishu blev den farligste by i verden.

'Somalisk musik'

Mustafa Mohamed flygtede fra Somalia i 1989, og bosatte sig i London. Han fik arbejde som tjener og blev senere meddirektør for en af Terence Conrans restauranter, Le Point de la Tour. Nu er han tilbage i Mogadishu, hvor han udlejer biler til rige somaliere og besøgende fra Vesten.

På en café i den sydlige del af Mogadishu fortæller han, at byen allerede er begyndt at blive mere urolig siden Rådet forlod den 28. december.

"Rådet af Islamiske Domstole mente, at hvis du ikke fulgte deres religion, som de gør, kunne du ikke blive en del af dem, men de havde folkets støtte. De gjorde et stykke arbejde, ingen andre kunne have gjort. Alle var bange for at dræbe, mens de var ved magten."

Kun få synes bange for at dræbe nu. Lyden af natlige skudsalver er blevet et konstant lydspor til livet i Mogadishu. De lokale kalder det 'somalisk musik' og i løbet af de seneste par nætter er musikken blevet højere.

For mange af Mugadishus omkring to millioner indbyggere er truslen om vold blot en af de mange, der præger deres liv. For de fleste af byens fattigste indbyggere, som flygtede hertil for at undslippe borgerkrigen i andre dele af landet, er livet ikke anderledes, hvad enten det leves under krigsherrer, Islamiske Domstole eller regeringen. Det er vanskeligt at finde arbejde, og manglen på indtægter fører uvægerligt til tomme maver.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu