Læsetid: 4 min.

Vi, borgerne i Den Europæiske Union

Berlin-erklæringen lyder af grundlov, og noget af ordlyden ligner forordet og grundretserklæringen i den strandede EU-forfatning. Men det betyder ikke, at kansler Angela Merkel kan læne sig tilbage - for når værdierne er vedtaget, kommer forhandlingen om forfatningen
24. marts 2007

Der er klimabeskyttelse, men ingen ytringsfrihed. Der er henvisning til historien, men ikke til den kristne tro. Der er solidaritet og indre marked og velstand hjemme og i den store verden. De helt store ord er på bordet, når EU's stats- og regeringschefer i weekenden mødes i Berlin for at fejre EU's 50-års fødselsdag.

Fødselsdagen skal ifølge EU-Kommissionens portugisiske formand, José Barroso, "hjælpe os at se videre ind i fremtiden og at inspirere EU-borgerne med en ny europæisk vision."

Berlin-erklæringen er samtidig en fødselsdagstale og en liste over EU's værdier. Den er udset til at være en hensigtserklæring om, hvilken vej EU skal gå fremover. Når den er godkendt, vil EU-landene kæmpe om enighed om en ny traktat, der ikke må ligne den strandede forfatning, men skal klare de funktioner, der var indbygget i den.

Vi, folket

"Vi, borgerne i Den Europæiske Union, er forenet til vor fordel," hedder det i erklæringen, som statsminister Anders Fogh Rasmussen, kansler Angela Merkel og de 25 andre ventes at nikke venligt til i morgen.

Men der er gået lange og seje forhandlinger forud for kompromisteksten, så det må forventes, at ordene og formuleringerne er valgt med allerstørste omhu fra de tyske forhandleres side. Og enigheden er skrøbelig. Det er kun få dage siden - for blot at tage et eksempel - at den polske præsident, Lech Kaczynski, under et statsbesøg af fru Angela Merkel gav sit løfte om det venlige nik. Den polske regering havde ellers håbet at få kristendommen nævnt i erklæringen, men efter mødet med Merkel gik præsidenten med til en erklæring uden kristendom. Han ville ikke være den eneste, der gik imod, meddelte han sin befolkning på tv. Vaclav Klaus i Tjekkiet er heller ikke begejstret. Overfor britiske BBC kritiserer han, at der er afleveringsdato for de nye regler. Det - står der nemlig i erklæringen - skal ske inden EU-Parlamentet går til valg i sommeren 2009. Datoen betyder den definitive afslutning på to års tænkepause med mere pause end tanke, efter Frankrig og Holland stemte nej til forfatningen i 2005.

Slut med tænkepausen

Måske kan mismod og eventuelle uenigheder glattes ud med den gode tyske vin, Angela Merkel har bestilt til sine kræsne gæster. Det er en pinot noir fra 2003, Asmannshausen Höllenberg Spätburgunder, med en alkoholprocent på 15 (og en pris på knap 2.000 kroner pr flaske), som den britiske avis Telegraph har fundet ud af. For selv om teksten er blevet til i forhandlinger gennem foråret, er der rigelig plads til uenighed.

Første del tager sig af historien og den århundredlange drøm om europæisk fred, mens anden del er status og store mål. Medlemslandene er fremhævet flere gange - en klar markering i EU's iboende magtkamp mellem de 27 regeringer og Bruxelles.

Fælles idealer

De store, fælles idealer, udgør tilsammen den "europæiske model", der bliver konkretiseret i tredje del. Den kombinerer "økonomisk succes og socialt ansvar."

EU vil også "fremme frihed og udvikling i verden" - og i går krævede Angela Merkel i tyske aviser, at vi "skal nærme os et fælles europæisk hær."

Dermed åbner hun for debatten om selve forfatningen, hvor magtfordelingen mellem lande og institutioner er til diskussion, og som nu vil fylde resten af hendes EU-formandskab. Målet er, at en færdig køreplan skal vedtages af stats- og regeringscheferne under deres topmøde i juni.

"Vi, borgerne," lyder grangiveligt af forfatning.

"Menneskets værdighed er ukrænkelig," er en ordret gengivelse af den tyske grundlovs første paragraf.

Opremsningen af værdier minder om indledningen og de første afsnit i den strandede forfatning samt om sikringen af de sociale rettigheder i forfatningens grundrettigheder. Måske skal den erstattes, så teksten i juni er ren traktat-teknik?

Må ikke ligne en forfatning

Det ville passe hollænderne fint. Den nye tekst må nemlig slet ikke ligne en forfatning.

Mandag i denne uge meldte den nye hollandske regering ud, at den nye traktat i "indhold, omfang og navn" skal være "overbevisende forskellig" fra forfatningen. Lidt af en opgave, når de fleste af de 27 regeringer ikke tør røre ved den hårdt tilkæmpede magtbalance i den forkastede tekst. Hollænderne vil også have mere magt til de nationale parlamenter. Først og fremmest - vurderer analytikerne - vil den regering dog undgå endnu en folkeafstemning.

Netop det er noget, borgerne ønsker sig, viser en TNS-undersøgelse på vegne af den britiske tænketank Open Europe. I hvert af de 27 lande ønsker et flertal af borgerne en folkeafstemning, og i gennemsnit ønsker 75 pct. af alle EU's borgere det.

Jokeren på vejen til forfatningen er Frankrig, hvis præsidentkandidater har sendt forskellige signaler. Datoen for anden runde af det franske præsidentvalg er i slutningen af maj. Præcist en måned inden Angela Merkel vil bede om enighed om sin køreplan til en ny traktat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu