Læsetid: 6 min.

For borgernes skyld bør vi have en ny EU-traktat

Det er de historiske forskelligheder og erfaringer, der er grunden til, at EU-landene er uenige om EU's charter om menneskerettigheder. Men det bliver borgerne, der taber vigtige rettigheder, hvis charteret ikke bliver inkorporeret i en ny EU-traktat, siger den danske EU-ekspert forsker Marlene Wind
Det er de historiske forskelligheder og erfaringer, der er grunden til, at EU-landene er uenige om EU's charter om menneskerettigheder. Men det bliver borgerne, der taber vigtige rettigheder, hvis charteret ikke bliver inkorporeret i en ny EU-traktat, siger den danske EU-ekspert forsker Marlene Wind
12. juni 2007

I næste uge møder EU's stats- og regeringschefer hinanden i et afgørende topmøde. Her skal de 27 politiske ledere beslutte den videre skæbne for den europæiske forfatning, som har ligget i dybfryseren lige siden franske og hollandske vælgere sagde nej til dokumentet i folkeafstemninger for to år siden.

En af de mest principielle og også konkret politisk vigtige diskussioner handler om, hvorvidt EU skal inkorporere sit allerede eksisterende 'charter om grundlæggende rettigheder' i en ny traktat.

Meningerne er delte - groft sagt er briterne imod (selvom Tony Blairs regering har tilsluttet sig tanken, før traktaten faldt), skandinaverne lunkne eller ligeglade sammen med hollænderne, mens resten af Europa er positive.

Men hvorfor denne deling? Og hvorfor skal EU egentlig inkorporere et stort katalog af rettigheder, som vil give Unionen et mere "stats-agtigt" præg, når nu alle EU-landene i forvejen har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention - er der ikke fare for dobbeltarbejde og overlapninger mellem EF-domstolen i Luxembourg og den europæiske menneskerettighedsdom-stol?

Det har Information spurgt EU-ekspert, Ph.d. Marlene Wind fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab om. Hun har skrevet og bidraget til flere bøger om netop dette emne og svarer:

Overstatslig beskyttelse

"Der er godt nok mange, som ikke har forstået forskellen på en mellemstatslig aftale - som den europæiske konvention om menneskerettigheder jo er - og en overstatslig som EU-traktaterne. Men der er meget konkrete og vigtige forskelle for borgerne. Denne debat drejer sig om nogle helt håndfaste rettigheder, som det er i borgernes interesse at have. Det er rettigheder, som alle medlemslande vil være bundet af, og som de ikke kan ignorere, når først de bliver en del af traktaterne. En overstatslig aftale har jo direkte retlige virkninger i medlemslandet. EU-traktaterne kan derfor bruges retligt af alle borge. EU er på denne måde langt mere indgribende end andre typer internationalt samarbejde. Man kan altså som borger lægge sag an ved en hjemlig domstol, hvis en EU-rettighed ikke overholdes af staten. Og fordi rettighederne har direkte virkning skal de nationale domstole benytte sig af dem, når den afgør sagen. Det er langt lettere at komme udenom internationale konventioner, der bygger på den almindelige folkeret, hvor staterne selv skal gennemføre bestemmelserne i deres egne retsordner for at bestemmelserne får reel status som retskilde og kan benyttes af de nationale domstole."

- Hvad er det, borgeren mere konkret f.eks. kan få ud af en overstatslig aftale om menneskerettigheder?

"Et meget håndfast eksempel er beskyttelse af borgernes rettigheder på arbejdsmarkedet, som har et helt kapitel i charteret. Det er i øvrigt også en af grundene til, at briterne så gerne vil undgå en inkorporering. De ønsker simpelt hen ikke, at EU skal tildele briterne nogle arbejdsmarkeds-relaterede rettigheder, som de ikke har nationalt i dag. Charteret tildeler jo den enkelte borger sociale og økonomiske rettigheder. Charteret slår også hårdt ned på enhver form for diskrimination, så, det vil nu for alvor være slut med at diskriminere kvinder eller andre minoriteter på arbejdsmarkedet. Slut med at forskelsbehandle urimeligt, med at udelukke handikappede fra jobs eller ikke at have ligeløn. Og det vil heller ikke f.eks. være muligt pludseligt at tillade børnearbejde i en medlemsstat."

I skyggen af Hørup

"Men her er vi altså i den noget specielle situation i Danmark og Irland/Storbritannien, at vi er de eneste lande i hele Europa, som ikke har sociale og økonomiske rettigheder i vore forfatninger. I alle de andre lande er det noget helt naturligt, men i Danmark findes de rettigheder ikke i grundloven, og Storbritannien har som bekendt ingen forfatning. I Danmark har vi mange frivillige og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet, der beskytter arbejdstagerne, men grundlovssikrede er de ikke," indleder hun og siger videre:

"Så vi er i den besynderlige situation, at vi godt nok ikke har noget imod indholdet i charteret, men vi vil ikke have domstolene til at bestemme noget på det område. Vi vil overlade den slags til arbejdsmarkedets parter, og derudover vil vi heller ikke i Skandinavien have domstolene til at stå over parlamenterne. Demokratiet er hos os funderet i ideen om 'parlamentarisk suverænitet' og den i Danmark kendte Hørup'ske idé om 'ingen over eller ved siden af Folketinget'. Forestillingen bag handler om folket og et givet parlamentarisk flertal som nærmest ufejlbarligt. Hos os skal domstolene bare eksekvere det, politikerne har besluttet," smiler hun og fortsætter: "På en måde kan man sige, at vi i Storbritannien, Irland og Norden simpelt hen ikke accepterer magtens tredeling. Vi vil ikke have, at domstolene aktivt overvåger menneskerettighederne. Hvis der er et demokratisk flertal for noget, ønsker vi ikke her i landet, at domstolene blander sig. Det er den modsatte tradition af landene i resten af Europa. Især i Tyskland ved man jo af bitre historiske erfaringer, at nazisterne kom til magten helt demokratisk og uden, at man havde en domstol, der skulle sætte en stopper for jødeforfølgelserne. Man vil derfor gerne have domstolene og en stærk forfatning til at kontrollere politikerne."

"Da Spanien, Portugal og Grækenland blev demokratiske ønskede disse lande også sådanne domstolssikrede demokratier. De kopierede ikke den nordiske eller angelsaksiske model, men den tyske. Hos os derimod er politikerne ikke specielt interessede i, at borgerne pludselig skal kunne sige: 'Nåh ja, vi har godt nok en gammeldags grundlov, men heldigvis har vi nu fået en moderne EU-traktat, som vi kan bruge i stedet'."

Europas værdier

- Men Danmark har da tilsluttet sig den oprindelige traktat, og der er charteret jo inkorporeret?

"Det har vi, men det var ikke noget, Danmark har fundet på. Vi har bøjet os for flertallet, og nu håber regeringen og hele embedsværket bare, at vi ikke rigtigt får nogen stor eller offentlig debat om sagen. Det er aldrig populært at diskutere grundlov og EU samtidigt, og derfor har du heller ikke set nogen initiativer fra regeringen eller Folketinget til at diskutere dette ellers så fundamentale emne."

- Hvad sker der, hvis rettighederne ikke kommer med i traktaten?

"Ja, jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at de ikke kommer med i en eller anden form. Der diskuteres jo lige nu en model, hvor der bare kommer en enkelt paragraf i den nye traktat, som så henviser til charteret, og det vil få den samme retsvirkning. Og hvis det kan få traktaten til at være slankere, så kan det jo være en løsning. Briterne ser ud til at være relativt venligt stemte over for denne model, selvom den retlige virkning altså er den samme,"indleder hun.

"Men denne her debat er også vigtig, fordi den siger noget om, hvad EU er for et fællesskab. EU bygger på nogle politiske og demokratiske værdier. Den europæiske union er ikke bare en effektiv økonomisk maskine, ikke bare et indre marked, der tonser derudad. Den europæiske union bygger på nogle værdier, der er grundlæggende for Europa," fastslår hun og slutter:

"I forhold til kommende potentielle kandidatlande er det jo også virkelig vigtigt at understrege, at EU samarbejdet er et værdifællesskab og ikke f.eks. et religiøst fællesskab, selvom også dette punkt i øjeblikket er til diskussion især blandt prominente europæiske katolikker. Blandt EU's medlemslande er der i hvert fald i øjeblikket flertal for holdningen om, at EU skal definere sig ved sine værdier snarere end sit religiøse ophav. De medlemmer, der søger om optagelse i fællesskabet skal ikke bare tilslutte sig disse basale principper. De skal også arbejde aktivt for dem håb om en dag at blive en del af det gode selskab."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her