Læsetid: 2 min.

Borgerretsorganisation: Terrorlove uden mål

Europæiske og nationale lovstramninger bliver hastet igennem efter terrorangreb. Mange af stramningerne har lidt eller intet med terrorbekæmpelse at gøre, hævder organisationen Statewatch, der mener, at hastværk og mangel på demokratisk debat er skyld i problemerne.
20. august 2005

Meget onde tunger i Bruxelles påstår, at flyangrebet den 11. september 2001 i New York var bestilt af Kommissionen. For straks efter det tragiske angreb i USA blev nogle af de mest vidtgående planer for det europæiske retssamarbejde gennemført på ganske få måneder.

EU's stats- og regeringschefer vedtog allerede i 1999 i byen Tampere en køreplan for et fælles retsområde i EU og gik så småt i gang med at gennemføre den. Men lige efter 11. september gik det pludselig stærkt.

"Både den fælles definition af terrorisme og den europæiske arrestordre var på Tampere-dagsordenen. Men de blev hastet igennem i løbet af tre måneder (i efteråret 2001, red.). De var igennem inden jul," siger Tony Bunyan, leder af den britiske borgerretsorganisation Statewatch. Så travlt havde EU's regeringer, at dele af anti-terrorloven blev fremskyndet ved fax-procedurer mellem jul og nytår 2001.

Siden dengang har EU og medlems-landene støt arbejdet videre på det ene forslag efter det andet.

Efter bomberne i Madrid i marts 2004 og efter bomberne i London i juli blev gennemførelsen fremskyndet med konkrete tidsfrister. I juli blev der eksempelvis sat dato på, hvornår en omstridt aftale om at godkende andre EU-landes ransagningskendelser skal være færdigforhandlet.

Da justitsminister Lene Espersen i denne uge spillede ud med et forslag om at give PET adgang til oplysninger om flypassagerer, var det således en ide, der har været fremme på EU-niveau længe.

Borgerretsorganisationen Statewatch er kritisk, ikke mindst over for måden, lovene bliver vedtaget på: "Lad os bekæmpe terrorismen, men lad os komme i gang," siger lederen af Statewatch, Tony Bunyan.

"Der er er mange tiltag, der har lidt eller slet ingenting at gøre med terrorisme," siger han.

Først nu

At arbejde efter køreplanen for det fælles retsområde for at bekæmpe terror er en "sammenblanding af målene," mener Bunyan. I stedet har det ført til en glidebane, hvor alle mulige love bliver vedtaget for at bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet, alvorlig kriminalitet og helt hen til hverdags-kriminalitet.

"Det er kun ganske kort tid siden, at Kommissionen vedtog regler om kontrol af sprængstoffer. Hvorfor har det taget så lang tid? Det er jo noget, alle kan blive enige om. Og det er et logisk skridt. Det ville måske ikke have standset bomberne den 7. juli, men i Madrid ved vi, at der blev brugt sprængstof," siger han.

"Der er forvirring omkring målene, og det skyldes manglen på politisk diskussion," mener Tony Bunyan.

1999-køreplanen blev vedtaget af stats- og regeringscheferne, ligesom også dens efterfølger, Haag-køreplanen fra 2004, blev vedtaget alene af regeringscheferne. Et udvalg i Folketinget er ind over den slags beslutninger, men Danmark er undtagelsen i Europa.

Når det gælder indholdet i anti-terror-lovgivningen er Statewatch kendt for sine kritiske analyser af retssikkerheden. Også Amnesty International offentliggjorde for nylig en kritisk rapport om terror-lovgivningen: Manglerne på retssikkerheden og menneskerettighederne i anti-terrorlovene er så graverende, at manglen på tillid truer hele EU's retssamarbejde, var rapportens pointe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her