Læsetid: 4 min.

Borgmester DNAndersen

26. juni 1997

SELVSIKRE TONER de frem på den lille skærm. De forenede DNAske borgmestre. Der er farver på skærmen, men det gør ingen forskel. De er DNAske og er man DNAsk, ser man ens ud, hvad enten det det er color eller s/h. Som er særlig service - så man kan kende forskel på dem - er der navneskilte nederst i venstre hjørne: Hr. Jensen, Hr. Petersen, Hr. Møller. Lyse jakker på grund af sommeren. Slips på grund af jobbet. Blå øjne. En enkelt har et fiks lille overskæg. Bagefter er det ikke til at huske, om det nu var Hr. Andersen eller Hr. Sørensen.
Borgmestrene Hansen og Jørgensen kan naturligvis sagtens kende forskel på borgmestrene Poulsen og Madsen. Men borgerne i Aalborg kender ikke rådmændene i Odense, og vælgerne i Næstved kan ikke se forskel på en borgmester fra Ringe og én fra Ringsted eller Ringkøbing.
I det daglige betyder det ikke så meget. Og rigtig rystede bliver vi kun, når folk fra udlandet udtaler, hvad vi selv ind imellem tænker: Hvordan kan danskere overhovedet kende forskel på hinanden?

EN INDISK TURIST står og kigger ind i en dansk børnehave, hvor alt ser ud til at gå helt rigtigt til. Pludselig rammes turisten af panikkens sved: Hvordan finder forældrene ud af, hvilke børn de skal have med hjem om aftenen? Er det lugten? Har de små børn tal- eller blomstertatoveringer på armen? Er danske børn under alle omstændigheder så ens, at det kan være lige meget?
Den indiske turist spørger og ser pædagogens reaktion og bider sit næste spørgsmål i sig: Hvordan ser I forskel på en dansk, en svensk eller en norsk?
Turistens oplevelse svarer til vores danske, når vi står overfor en mark med køer eller et bur i Zoologisk Have. Hvor latterligt at f. eks. afrikanere ikke kan kende forskel på os - det er jo dem, der ser ens ud. Hvordan kan en hutu vide, at han har lige har slagtet en tutsi?
Jugoslaver kan vi kende forskel på - i hvert fald nu, hvor der er kommet nogen der ser endnu mærkeligere ud. Til nøds tyrkere. Men så begynder billedet også at blive noget sløret. Og hvad gør vi så, når ægte farvede, som ikke har været helt tabt bag en flygtningetransport siden de overhovedet er kommet ind i landet - når de kommer og vil lave familiesammenføring, som om der overhovedet var tænkt på dem i den sammenhæng? De har jo knap nok familier. Vi har set billeder fra Afrika - der er tale om klaner, hele flokke. Jo flere børn de får - jo mere ens ser de ud. Har afrikanerne med naturmetoden i virkeligheden forlængst overhalet de skotske klon-mestre inden om?
Borgmestrene går på banen - højre og venstre i samlet front. Politisk har de heller ikke i årevis været til at skelne fra hinanden, undtagen i symbolsager: kulturhuse, tjenesterejser, fordeling af udvalgsposter.
Beedigede erklæringer fra ansøgerne? Ikke godt nok - vi ved, muslimer lyver, men vi kan ikke se på en afrikaner om hun mener, hvad hun siger. Oplysninger fra de lokale forvaltninger? Går ikke - for det første er embedsmænd udenfor Danmark gennemsyrede af korruption; for det andet korresponderer den somaliske familieopfattelse ikke helt med vores halvandet barns i rækkehus.

DNA! DET ER muligt, at lighed for loven er noget af det, der gør én stolt af at være dansker, men de er ikke danske og lighedsprincippet gælder altså kun for den, der ser ens ud i forvejen.
Vi behøver ikke DNA-teste ansøgere fra Kroatien, Litauen, Colombia. De er næsten hvide. Men somaliere... Dér skulle bremseklodserne gerne kunne sættes i. Ligesom med tamilerne, der også er alt for mærkelige til, at man kan betragte dem som omfattet af begreber som lighed. Lighed med hvem - Andersen, Jensen, Jakobsen, DNA-borgmestrene?
Hallo-hallo, siger en laborant fra noget der hedder Retsgenetisk Institut: I kan ikke sætte afrikanere til at lave DNA-prøver i Afrika. Der er alt for varmt - prøverne tørrer ind, inden de når til Danmark. De er analfabeter - vi kan ikke læse, hvad der står på reagensglassene.
Hvis det skal gå rigtigt til, må vi lave afdelinger rundt om i Afrika - mobile blodprøvelaboratorier med udsendte sygeplejersker, der taler og skriver betryggende dansk og som kan finde ud af at lægge prøverne på køl. Noget i retning af de pølsevogne ved fronten, bemandet med danske visumfolk, som i sin tid var så gode til at begrænse antallet af bosniske asylansøgere.
Og når alt dette er kommet på plads tilbyder vi gerne - lyder meddelelsen fra de retsgenetiske - DNA-prøver af andre udvalgte særgrupper. Danske borgmestre, f. eks. Det kan ikke passe at Jensen, Andersen, Møller og Schmidt kan være så enstænkende i deres pludselige og samtidige afvisning af et af de mest fundamentale danske retsprincipper. Der må stikke noget helt andet under - en såkaldt skjult DNAgsorden.

thy (Erik Thygesen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her