Læsetid: 3 min.

Bosættelser er igen valgstof

Med nybyggerier på Vestbredden tegner Ariel Sharon konturerne af sine kommende grænser for Israel, og oppositionen har svært ved at stille noget op
4. januar 2006

TEL AVIV - Israels Højesteret har i denne uge givet grønt lys for opførelsen af en ny sektion af landets såkaldte sikkerhedsbarriere på Vestbredden ved Tulkarem. Men Retten understregede samtidig i sin afgørelse, at barrierens linjeføring omkring de berørte bosættelser udelukkende skal have sikkerhedsmæssig begrundelse. Den skal med andre ord lægges tættest muligt på bosætternes hjem og vil ikke, som det oprindeligt var hensigten, kunne inddrage yderligere land for at give bosættelserne plads til såkaldt "naturlig vækst". Og frem for alt nedlagde dommerpanelet forbud mod at hegnet tager nye omveje i landskabet for at indbefatte et par kontroversielle bosætterudposter, som også bærer betegnelsen 'naturlig vækst'.

Hermed har Israel for første gang har fået en juridisk sondring mellem bosættelser og bosætterudposter. Dette ændrer naturligvis ikke på bosættelsernes status ifølge internationale konventioner, men i den givne situation, hvor Israel befinder sig midt i en valgkamp, er afgørelsen særligt interessant.

Uden byggetilladelse

Bosættelsesspørgsmålet har en lang tradition for at fylde godt i debatten, når Israel går til valg. Ministerpræsident Ariel Sharons regering godkendte i december måned flere hundrede nye boligenheder i bosættelser omkring Jerusalem, og i disse dage kører en sag om, at man nu ad diskrete bagveje søger at skaffe byggetilladelse til 750 nye boliger, som er blevet opført uden byggetilladelse i bosættelsen Modiin Illit.

Sideløbende med dette tegner højesteretsdommen konturen af Sharons bestræbelser på at lade sikkerhedshegnet blive Israels kommende grænse, samt befæste sin hensigt ved at lade bosættelsesbyggeriet fortsætte på den side af hegnet, som forbliver under israelsk kontrol. Aktuelt bruger han dette som modtræk overfor beskyldninger om, at han ved sin rømning af Gazastribens bosættelser i august sidste år og stiftelsen af sit nye centrumparti, Kadima, skulle være blevet venstreorienteret.

Konsensusbosættelser

Sharon er tydeligt ved at konsolidere Israels greb om bosættelsesblokkene samtidig med, at han lader de isolerede bosættelser længere inde på Vestbredden svæve i uvished. Dette lader muligheden for yderligere bosættelsesrømninger stå åben, selv om han intet konkret har sagt om dette, endsige nævnte navne på steder, der kunne stå for tur.

Dette er interessant, fordi denne stærkt ladede bosættelsespolitik tilsyneladende ikke knækker meningsmålingernes vækstkurve for Kadima. Tværtimod synes det at bestyrke Ariel Sharons vælgerfremgang, og kigger man på kortet, vil man finde, at der er tale om hvad i mange sammenhænge er blevet betegnet som konsensusbosættelser. Helt ind i venstrefløjspartiet Meretz høres det, at bosættelser som disse nok er kommet for at blive, og med dette i baghovedet kan man derfor sige, at valgkampen har givet Sharon skubbet til at tegne konturerne af sin kommende grænse.

Hongkong-plan

Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende for palæstinenserne, der i deres valgkamp fastholder, at samtlige bosættelser må fjernes for, at hele Vestbredden kan blive til en palæstinensisk stat, og før nogen egentlig fred kan komme på tale. Men overfor dette har Arbejderpartiets leder, Amir Peretz, besluttet at tage Sharon så alvorligt, at han nu antyder lanceringen af en art Hongkong-løsning for de berørte bosættelser.

Han tænker sig, at de store bosættelsesblokke kan blive liggende i forbindelse med en fredsslutning, som vil indeholde en aftale om at lease dem fra palæstinenserne. Det var den løsning Storbritannien i 1898 indgik med Kina om områderne omkring kronkolonien Hongkong.

At Peretz nu taler om Hongkong som model afspejler et israelsk holdningsskred i bosættelsesproblematikken, hvilket ikke mindst skyldes Sharons Gaza-rømning. Flere har peget på, at da Israel og Syrien i år 2000 gjorde spæde forsøg på en fredsdialog var der almindelig international tilslutning til en lignende leasingordning for de israelsk besatte Golan-højder. Og på grænsen mellem Israel og Jordan ligger det lille Naharayim-område, der efter fredsslutningen mellem de to formelt er jordansk, men leases af israelske kibbutzer, der dyrker jorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu