Læsetid: 3 min.

Bosættere klar til sammenstød med politi

4. august 2005

Der var lagt op til et voldsomt sammenstød mellem israelsk politi og tusindvis af israelske højreekstremister, der i aftes satte sig i bevægelse fra en demonstration i byen Ofakim og truede med at trænge ind over den nærliggende grænse til en jødiske bosættelse i den besatte Gazastribe. Det skete i protest mod den israelske regerings forestående tilbagetrækning fra Gaza. Et skovområde uden for Ofakim var fyldt med telte, hvor de mange israelske aktivister – hovedsageligt familier med små børn og grupper af unge – har slået sig ned efter en fredelig demonstration tirsdag i byen Sderot i nærheden af grænsen til Gazastriben. Ifølge israelsk politi deltog 25.000 i demonstrationen, mens arrangørerne selv talte om 50.000. Men aktivisternes hidtil fredelige fremfærd ventes at blive afløst af voldsomme sammenstød, hvis de op mod 25.000 demonstranter søger konfrontation med politiet. En politistyrke på 15.000 mand er udkommanderet til Ofakim, og alle veje til grænseovergangen til Gaza, godt 20 kilometer derfra, bliver skarpt bevogtet.

Få anholdelser
Omkring 30 demonstranter blev i går morges kortvarigt tilbageholdt efter at være sluppet gennem vejafspærringerne og forsøgte at komme gennem grænsekontrollen. Indtil for et par uger siden har israelerne frit kunnet passere gennem grænseovergangen ved Kissufim. Grænsen blev lukket for at forhindre radikale jøder i at gøre modstand mod tilbagetrækningen. »Vi vil samles i centrum af Ofakim i dag, og derfra vil vi marchere til Gush Katif i aften (kl. 17.00 dansk tid, red.),« sagde en af arrangørerne Zviki Bar Hai til israelsk tv tidligere på dagen. Først kort før kl. 21 gik marchen i gang. »Om det vil tage en dag, to dage eller to uger, har vi ikke i sinde at forsvinde,« fortsatte han og tilføjede, at det vil ske »uden vold«. Men står det til politiet, vil demonstranterne aldrig nå frem til grænseovergangen. »Bevægelser mod Gush Katif vil ikke være tilladt,« sagde operationsleder Bentzi Ochayon til israelsk radio. Ifølge ministerpræsident Ariel Sharons plan skal samtlige 21 bosættelser i Gazastriben samt fire af de 120 på Vestbredden rømmes. Operationen indledes den 17. august. Det vil være den første nedrivning af de omstridte jødiske enklaver i områder, som Israel besatte under seksdageskrigen i 1967, og som palæstinenserne ønsker inddraget i en selvstændig stat.

Gaza er værdiløs
Sharon har sagt, at Israel ikke har nogen mulighed for at bevare Gaza, hvor 8.500 bosættere lever blandt 1,4 millioner palæstinensere, i en fremtidig fredsaftale. Desuden har han sagt, at Gaza ikke har nogen fremtidig strategisk eller økonomisk værdi for Israel.
Modstandere af tilbagetrækningen betragter imidlertid planen som en forbrydelse mod jødernes krav på det bibelske land, og at palæstinenserne vil opfatte det som en sejr for deres voldelige opstand. Ifølge meningsmålinger støtter et snævert flertal af den israelske befolkning tilbagetrækningen. I den anden lejr, hos palæstinenserne, anses enhver tilbagetrækning fra Gaza som positiv, men her er man alligevel bange for, at planen blot er et skalkeskjul for at styrke Israels greb om Vestbredden. Tilbagetrækningen vil berøre 9.000 bosættere, hvilket er mindre end fire procent af de i alt 240.000 jødiske bosættere i palæstinensiske områder. Heraf bor langt de fleste på Vestbredden, der også huser 3,8 millioner palæstinensere. Flere internationale domstole har betegnet bosættelserne som illegale, hvilket Israel har afvist. USA har sagt, at Israel kan forvente at bevare enkelte bosættelser på Vestbredden under en fremtidig fredsaftale. inf./ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her