Læsetid: 4 min.

Bosnien 10 år efter

Srebrenica og Dayton - hvor står vi? Konference på Christiansborg tager spørgsmålet op
1. december 2005

I juli for 10 år siden kulminerede krigen i Bosnien med den hidtil værste enkeltbegivenhed: bosnisk-serbiske styrkers systematiske massakre på over 8.000 forsvarløse bosniakker i og omkring Srebrenica.

Det fremkaldte den hidtil mest resolutte modindsats fra udenlandsk og indenlandsk side, som brød den serbiske militære dominans i Bosnien og gennem de amerikansk ledede fredsforhandlinger i Dayton, Ohio, i november 1995 førte frem til 'Dayton-freden' den 21. novemver, ratificeret i Paris den 14. december.

Fredsaftalen var usædvanlig, idet den ikke blot bestemte, hvordan krigen skulle afsluttes, men også indeholdt en forfatning for den krigshærgede stat Bosnien-Hercegovina og regler for dens implementering under international beskyttelse og overvågning. Desuden inkluderede den bestemmelser om retsopgøret efter krigen, som placeredes under det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag.

Begrænset integration

Siden da har der været fred i Bosnien. Men implementeringsperioden, som oprindelig var sat til ét år, er stadig ikke afsluttet.

Bosnien-Hercegovina har siden da fået et nyt, fælles flag, der er indført fælles nummerpladesystem for alle biler i republikken, der er fælles pas og efterhånden også fælles udenrigsrepræsentation. I år blev de nationalt opdelt hærstyrker endeligt lagt sammen til en fælles hær, og man er i færd med at integrere politiet.

Grænsekontrollen mellem de forskellige dele af republikken er forlængst fjernet, og der er til gengæld bygget grænsestationer på grænserne til naborepublikkerne, som efterhånden ligner andre grænsestationer mellem suveræne stater i den del af Europa, der ligger uden for EU.

Men politisk er der kun tale om en meget begrænset grad af integration mellem de forskellige dele af landet, kun få flygtninge og fordrevne er hidtil nu vendt tilbage til områder, hvor en anden nationalitet er dominerende. Der er stadig centrale personer sigtede for krigsforbrydelser, som ikke er bragt for retten. Det går meget langsomt med den økonomiske genopbygning, korruption er udbredt, og arbejdsløsheden er meget alvorlig.

Den fysiske genopbygning har gjort fremskridt, det ses især i hovedstaden Sarajevo, selv om der er slemme ar tilbage fra bombardementerne fra tre års belejring. I Mostar er den berømte bro fra osmannertiden, skudt ned i 1993, blevet genopbygget og sidste år genindviet under officiel deltagelse af blandt andet EU-ledelsen. Men på den gamle grænselinie mellem de bosniakisk og kroatisk beherskede dele af byen ligger stadig et ingenmandsland af sønderskudte bygninger.

EUs seneste initiativer

Som led i normaliseringen er den internationale militærstyrke blevet indskrænket og for nylig overgået til EU. Igen noget, som for bosnierne kan ses som et lille fremskridt.

Langt de fleste mennesker, man møder, ser integration i EU som den eneste vej fremad for både Bosnien og dets nabostater. Derfor var det vigtigt, at EU den 7. juli i år vedtog en resolution under titlen '10 år efter Srebrenica' som, efter en stærk og entydig fordømmelse af Srebrenica-massakren og en opfordring til alle om at mindes den, giver en meget klar analyse af, hvor langt man stadig er fra en opfyldelse af de bestemmelser og intentioner, som ligger i fredsaftalen.

Om denne hedder det direkte, at parlamentet bemærker, at Dayton-aftalen har været et vigtigt instrument for at bringe fred til regionen, men er bevidst om, at Dayton ikke mere er en fyldestgørende ramme, heller ikke med henblik på videre integration i EU.

Derfor opfordrer parlamentet ministerrådet og alle berørte parter til at understøtte initiativer, som sigter mod at skabe konsensus om en ny forfatningsaftale med henblik på at skabe en levedygtig stat for alle borgere i landet.

Herefter går resolutionen over til at udtrykke parlamentets alvorlige bekymring over den økonomiske og sociale situation i landet og dets opfordring til både EU selv og regeringerne i det enkelte EU-lande om at gøre noget ved den, lige som resolutionen lægger op til at fremme fred og forsoning på Balkan ikke alene ved en færdiggørelse af retsopgøret, men også ved at overveje skabelsen af en sandheds- og forsoningskommission i Bosnien-Hercegovina.

Danske reaktioner

Man havde fra bosnisk side håbet på, at det danske folketing ville tage 10-året efter Srebrenica op på samme måde som EU-parlamentet.

Men det opfattes ikke som en del af det danske parlaments tradition at vedtage erklæringer af en sådan art, uanset hvor berettiget formålet kan synes.

Derfor har Helsinki-komiteen sammen med blandt andet den bosniske ambassade i København taget initiativ til en konference på Christiansborg, i Fællessalen, torsdag den 8. december kl. 13-17.

Konferencen, som støttes blandt andet af Unionen af bosniske foreninger i Danmark og Dansk-Sydslavisk Forening, vil med udgangspunkt i EU-resolutionen (ved undertgene), de danske mediers dækning af krigen I Bosnien (ved Djurdjica Z. Sørensen), den militære baggrund for Srebrenica-massakren (ved generalmajor Karsten J. Møller), behandle markeringen af 10-året for Srebrenica i Bosnien (ved deltagerne Ulla Strange-Hansen og Signe Borch), behovet for skabelse af en fælles historie for Bosnien (ved undertegnede) og mulighederne for politiske, økonomiske og sociale fremskridt (ved Ole Richter).

Den afsluttende diskussion vil især dreje sig om, hvad vi kan gøre for at fremme udviklingen af et Bosnien-Hercegovina, som kan fungere bedre end under den nuværende provisoriske Dayton-ordning, og som inden for en overskuelig fremtid vil kunne blive tilstrækkelig politisk og økonomisk styrket til at blive en del af EU.

Det er håbet, at konferencen igen kan sætte fokus på en kriseområde, som uberettiget er gledet i baggrunden og negligeret i den almindelige debat, og understrege vigtigheden af at tage det alvorligt i dag. Ganske i tråd med EU-resolutionen af 7. juli 2005. Konferencen er åben for alle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her