Læsetid: 3 min.

Bosnien - 10 år efter

18. november 2005

Det er i disse dage 10 år siden, at borgerkrigen i Eks-jugoslavien med millioner af flygtninge sluttede. Hadet består, men også sprækker af lys trænger ind i det hårdtprøvede Bosnien-Hercegovina

SARAJEVO- Der blev en mægtig ballade, da muslimer i Sarajevo tidligere i år besluttede at opkalde Bosniens eneste internationale lufthavn efter Alija Izetbegovic - den nu afdøde præsident, der forsøgte at styre sit land gennem borgerkrigen fra 1992-1995.

Kroater og serbere i Bosnien rasede, da de mente at netop Izetbegovic var skyld i krigen.

Krigen sluttede den 21. november 1995, da Izetbegovic sammen med den jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic på vegne af de bosniske serbere og Kroatiens præsident Franjo Tudjman på vegne af de bosniske kroater underskrev en fredsaftale i Dayton i Ohio, USA. En frygtelig blodig krig, der havde kostet op mod 200.000 mennesker livet og gjort 2,2 millioner mennesker til flygtninge.

Angående lufthavnens navn, meddelte Det internationale samfunds øverste forvalter i Bosnien, Paddy Ashdown, at der ikke bliver noget nyt navn til lufthavnen "i et multietnisk land som Bosnien-Hercegovina, der har været gennem en tragisk krig, vil det ikke bidrage til forsoningsprocessen, men vil snarere undergrave den."

Ashdown er Den Høje Repræsentant (OHR), der leder en af de vigtigste institutioner, som fredsaftalen udstyrede landet med for at holde den nationalistiske vildskab i ave.

Og freden holder 10 år efter, men med besvær. Over en million flygtninge og fordrevne er vendt tilbage til deres hjem, et retsopgør med krigens forbrydere kværner i Haag, og i dag er der omsider fri bevægelighed for alle næsten overalt i landet. Ødelæggelserne var enorme efter krigen, hvor det internationale samfund bidrog med over 40 milliarder kr. til genopbygningen, og fortsat er by efter by arret af sønderskudte og udbrændte huse.

Aftale i hus med EU

Den seneste store opmuntring til Bosnien er, at EU-Kommissionen anbefaler forhandlinger om en associeringsaftale med landet, og der er tårnhøje forhåbninger blandt de muslimske bosniakker, kroatere og serbere om, at det engang vil føre til EU-medlemskab.

Den store forhindring er, at det ikke er lykkedes at anholde de to mest eftersøgte krigsforbrydere, Radovan Karadzic og Ratko Mladic, henholdsvis den politiske og den militære leder for de bosniske serbere under krigen.

"Det er nødvendigt for dette lands fremtid, at disse to mænd bliver draget til ansvar for det, de er anklaget for, siger Larry Butler, Paddy Ashdowns næstkommanderende i Sarajevo. Det handler bl.a. om massakren på 7.000-8.000 muslimer i Srebrenica i 1995. Efter 10 år, hvor serberne i Bosnien og i nabolandet Serbien har været uvillige til at stille serbere til regnskab, er der sket bemærkelsesværdige fremskridt i år: Myndighederne i det serbiske område af Bosnien, republikken Srpska, har samarbejdet om udleveringen af seks personer inden for et år, mens tallet for de foregående ni år var nul, understreger Butler.

Der er ligeledes oprettet fælles militær, fælles politi, uafhængige domstole, etableringen af en national tv-kanal. Ashdown måtte i alle disse vigtige spørgsmål svinge pisken over for de serbiske, kroatiske og muslimske politikere, som kun modstræbende gav slip. Så får I ikke en associeringsaftale med EU, lød Ashdowns trussel.

Mange bosniere anerkender, at Dayton-aftalen stoppede krigen, men der er ingen jubel i dag.

"Det er 300 pct. værre end før krigen. Der er ingen arbejde, økonomien er af helvede til, og vores børn har ingen udsigt til at komme i gang. Det er helt desperat," siger en midaldrende mand, der tidligere var lærer. Han rækker sine snavsede hænder frem for at vise, at han nu må klare sig som løsarbejder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu