Læsetid: 4 min.

Bosnien som terroristrede?

Der findes yderligtgående islamiske miljøer i Bosnien-Hercegovina, men alligevel er de fleste terror-mistænkte i Bosnien tilrejsende. Også i den seneste sag med danske forbindelser
4. november 2005

Bosnien kunne være det perfekte sted at rekruttere islamistiske terrorister. Landet følte sig svigtet af Vesten under det meste af krigen fra 1992 til '95, og det overvejende muslimske Central-Bosnien ligger stadig omgivet af fjendtlige serbere og kroater til alle sider. Dertil kommer, at Bosnien økonomisk set stadig lever i den vanskelige efterkrigstid.

Samtidig findes der yderligtgående islamiske miljøer - blandt andet omkring arabiske hjælpeorganisationer. Ligesom medlemmer af regeringen under og efter krigen havde tæt kontakt til Iran, som leverede store mængder våben. Der er også to lokale bosniske organisationer, der råber op om Jihad - hellig krig. Og for et par år siden gik en forstyrret ung tilhænger til angreb på en kroatisk familie, som blev udslettet juleaften.

Men bortset fra den fanatiker og nogle få andre er der ikke mange, som lytter til de yderligtgående islamiske organisationer. De fleste bosniakker - muslimer fra Bosnien - synes nærmest, at der er noget latterligt over dem, som den organisation, der krævede et stop for julemanden, fordi han blev anset for at repræsentere den serbisk-ortodokse kirke.

De fleste bosniakker, som udgør flertallet i Bosnien, var vant til at leve side om side med serbere og kroater i en sådan grad, at man før krigen må betegne den bosniske hovedstad, Sarajevo, som et af de mere vellykkede eksperimenter, når det gælder om at skabe en multikulturel by. Her deltog serbere, kroater og bosniakker i hinandens religiøse højtider. Og selv om krigen skabte en vis radikalisering, så var mange især i byerne ikke mere religiøse, end vi er i Danmark.

Hellige krigere

Derfor tog de heller ikke særlig godt mod de yderligtgående mujahedinere - hellige krigere - der kom til landet under krigen fra især Mellemøsten og Nordafrika. Det blev heller ikke bedre af, at mujahedinerne skabte skræk og rædsel blandt andet ved at bortføre de lokale piger. Man anslår, at op mod 3.000 mujahedinere kom til Bosnien for at kæmpe sammen med den bosniakkisk dominerede regeringshær. Mujahedin-enhederne stod bag de værste krigsforbrydelser på den bosniakkiske side.

Efter krigen blev nogle få hundrede mujahediner tilbage i Bosnien - nogle ved at gifte sig lokalt og på den måde blive statsborgere. For Dayton-fredsaftalen fra 1995 forbød udenlandske soldater at blive i landet.

Der har været spekuleret i, om disse mujahediner har hjulpet terrorister fra terror-netværket al-Qaeda, som mentes at have benyttet Bosnien som fristed op til selvmordsangrebene på New York og Washington den 11. september 2001.

Lige derefter anholdt politiet i Sarajevo seks algeriere, som blev mistænkt for at ville bombe den amerikanske ambassade i Bosnien. Under stor mediebevågenhed og under store protester fra menneskeretsorganisationer blev de seks overgivet til USA, som sendte dem videre til Guan-tanamo-basen. De seks sagde, at de var bosniske statsborgere, men de bosniske myndigheder tog deres pas fra dem, fordi de havde fået dem på falske vilkår, sagde myndighederne.

Men det er tankevækkende, at de vigtigste terror-mistænkte kommer udefra - de er ikke bosniakker. Det har nemlig været meget svært for de islamistiske organisationer at hverve medlemmer i Bosnien.

Svensk bosniak

Det er også tankevækkende, at der kun er en bosniak blandt de anholdte i Sarajevo i den nuværende formodede terror-sag med forbindelse til Danmark. Og han har været en tur omkring vores samfund. Det drejer sig om en ung svensker, som ifølge rapporter skulle stamme fra Sandjak-området i Montenegro.

De muslimske indbyggere i Sandjak kalder sig selv for bosniakker, men regnes i for eksempel Sarajevo for at være yderligtgående - måske ikke så meget i deres religion som i deres nationalisme.

Forskellen mellem religion og nationalitet er vigtig for at forstå bosniakkerne. I en bog fra sidste år peger den britiske forsker Marko Attila Hoare på, at en af de vigtigste drivkræfter i den bosniakkisk-dominerede regeringshær ikke var religionen, men nationalitetsfølelsen. I sin bog How Bosnia Armed skriver han, at regeringshæren skulle beskytte bosniakkerne - ikke ud fra deres religion, men ud fra den nationale gruppe, de udgør.

I øvrigt kæmpede regeringshæren i begyndelsen for alle befolkningsgruppers ret til at leve i Bosnien. Men som krigen skred frem, voksede den bosniske nationalfølelse mere end den religiøse tro.

I et tillæg, der handler om Osama bin Laden på Balkan, peger Marko Attila Hoare på, at ingen vesterlændinge eller vestlige institutioner i Bosnien har været mål for islamistiske terrorister. Heller ingen al-Qaeda-træningslejre er blevet fundet i Bosnien.

"Og mens britiske, franske og amerikanske borgere har sluttet sig til al-Qaeda eller udført internationale islamistisk terrorisme, så kender man ikke til et eneste tilfælde, hvor en bosnisk muslim har gjort noget sådant," skriver den britiske forsker.

Han nævner også, at det internationale samfunds repræsentant i Bosnien - den østrigske diplomat Wolfgang Petritsch - i november 2001 fremhævede, at al-Qaeda altså havde en base i Hamborg - og ikke i Bosnien.

Men hvad kan så have drevet de terror-mistænkte til Sarajevo? Først og fremmest er det den nærmeste muslimske by, og på de kanter er sprængstoffer let tilgængelige. Som internet-tidsskriftet Transitions Online skriver, så har Sarajevo mange vestlige mål - ikke kun ambassader, men også institutioner.

Til gengæld er Sarajevo og Bosnien også et af de mest overvågede samfund, når det drejer sig om terror-mistænkte. Her er både lokale og internationale soldater, efterretningsfolk og politi. Og lokale muslimer, der ikke bryder sig om terrorister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her