De nyansatte rektorer på landets universiteter har oplevet lønhop på 50 procent efter at den nye universitetslov indførte professionel ledelse på de højere læreanstalter.
Den højest betalte rektor er Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet, der får udbetalt en årsløn på 1.760.000 kroner.
Kollegaen på Aarhus Universitet, Lauritz Holm-Nielsen får 1,5 million, mens andre store universiteter udbetaler 1,2 millioner i rektorlønninger.
Dekanerne, som er næste ledelsesniveau på universiteterne, har ligeledes oplevet lønfest, og på Københavns Universitet runder de for fleres vedkommende også en million. Institutledere er steget 200.000 til 250.000 kroner om året, og ligger på nu på lønninger mellem 500.000 og 700.000 kroner om året.
Professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet, der forsker i offentlige ledelse, mener, at lønningerne har både konkret og symbolsk betydning.
"Universitetsledelserne har nu fået en platform, hvorfra de kan udøve ledelse. Man signalerer, at man ønsker at komme ud af den selvtilstrækkelige boble, der har præget universiteterne, hvor man har anfægtet, at ledelse kunne bruges til noget som helst," siger Kurt Klaudi Klausen, der ser udviklingen i universitetssektoren som et led i den "virksomhedsgørelse", der i øvrigt finder sted i den offentlige sektor i disse år.
Dansk Magisterforening, der forhandler løn for størstedelen af lederne på universitetet har for Information lavet et overslag på, hvor meget ledelsesreformen har kostet i lønninger med udgangspunkt i Københavns Universitet.
Anslået vil de nye lederlønninger udgøre en ekstraudgift på fem millioner kroner årligt. Rektor få tre kvart million mere i lønningsposen end den tidligere valgte rektor, Linda Nielsen, mens dekaner får en halv million mere. Dertil kommer en række institutledere som endnu ikke er ansat, men som også får et lønhop, viser erfaringen fra andre universiteter.
"Anslået fem millioner er ikke så meget ud af et budget på to milliarder kr. Men hvis man sammenligner med, at der er nogenlunde det samme til løntillæg til samtlige menige medarbejdere på KU, så sætter det det jo lidt i relief. Og så er der jo 12 universiteter i Danmark," siger konsulent Jens Vraa Jensen fra Dansk Magisterforening.
Ifølge en aktindsigt bladet Forskerforum har fået, får tre dekaner på KU 1,2 millioner kroner årligt mens en får én million og de to sidste cirka 900.000.
Ud over lederlønningerne skal der desuden medregnes honorarer til de nye bestyrelsesmedlemmer. Universitetsloven fra 2003 indførte professionelle bestyrelser, hvor flertallet kommer uden for universiteternes mure.
Upopulært
Lederne vil i fremtiden få deres løn for blandt andet at træffe langsigtede prioriteringer af strategiske forskningssatsninger. Beslutninger, der ikke altid vil falde i god jord hos medarbejderne, pointerer Kurt Klaudi Klausen.
Konkret betyder de højere lønninger, at universiteterne kan gå efter mere utraditionelle ansøgere og sørge for at holde på deres ledere, mener han.
Magisterforeningen mener imidlertid, at det lønefterslæb blandt det videnskabelige personale på universiteterne, som de høje lederlønninger, sætter i relief, er et alvorligt problem i kampen for at rekruttere de lyseste hoveder.
"Professor- lektor- og adjunktlønningerne på universiteterne gør det lidet attraktivt at søge en forskerkarriere på universitetet," siger Jens Vraa Jensen.
Kurt Klaudi Klausen er enig: "Kvalitet bliver også udregnet til en fast pris, og konkurrencen om de bedste hoveder, den taber universiteterne for øjeblikke tpå grund af det lønefterslæb, der er på alle andre poster end ledelsesposterne".
