Læsetid: 4 min.

'At brænde biler er en aktivitet'

De er bange for politiet. Politiet er bange for dem. Efter at de er begyndt at brænde biler af har borgmesteren givet dem adgang til fodboldbanen. 'Det skulle han have gjort noget før,' fortæller Julien, 22 år
7. november 2005

LES FAUVETTES - 15 fyre hænger ud ved foden af et 10-etages højhus i grå beton. Pladerne, der flankerer bygningerne, er farvet beige. Eller også er de falmet. Klokken er 16. Politiet kommer klokken 21.30, forklarer de:

"Kom nu! Stil dine spørgsmål!"

"Er der nogle af Jer, der har deltaget i urolighederne," spørger Informations udsendte.

"Dumt spørgsmål," svarer Oysse, en lille fyr i hættetrøje på 20 år. To drenge, der står og sparker hinanden bagi for sjov, holder igen. De ryster på hovedet. Så bryder latteren ud.

Foran deres blok står bilerne parkeret på rad og række. En af dem er brændt ned. Nogle af de andre er smadrede.

"De kan ikke rulle længere," konstaterer en fyr og læner sig fremover på sin krykke. Han kalder sig Rodriguez.

De andre protesterer. Hvorfor kalder han sig nu det?

"Det er portugisisk. Det er sådan, at man kan forstå, at folk fra mange lande i verden bor herude," forklarer Rodriquez.

"Der er Rodriguez ligesom der er Oysse og Julien og Karim," siger han og peger på sine kammerater. De vil ikke genkendes. De vil anerkendes. De vil som Julien på 22 siger: "Høres."

Natten efter de første optøjer i Clichy-sous-Bois forrige torsdag, har uroen bredt sig til de øvrige forstæder. Til hovedstaden. Til provinsen. Denne aften bliver den foreløbigt voldsomste. 700 biler bliver brændt af.

Foran betonblokken slutter en ung mand sig til flokken. Han tænder en joint. Atter andre dukker op.

"Vi står hernede. Vi laver ikke noget. Vi kommer ingen vegne. At brænde biler af er en aktivitet," konstaterer Julien: "Men vi vil arbejde." De er alle sammen arbejdsløse: 100 procent.

"Vi har uddannelser. Jeg har en bachelorgrad. Jeg har sendt 30 cv'er og de har ikke engang svaret," fortsætter Julien. Han vil gerne være teknisk ingeniør. Han bliver afbrudt: "Det er på grund af vores hudfarve!" En nyankommen dreng kniber sig i kinden:

"I hverdagen påminder man os om, at vi ikke er franskmænd. Men jeg kan godt lide ordet 'meltingpot'. Men det her er afrikansk meltingpot, og ikke total meltingpot," konkluderer Julien.

Testen i forstæderne

Karim på 23 tager ordet:

"Man behandler os som dyr. 'Stik så af med jer, negre! Gå hjem til jer selv,' siger politifolkene, når de kører forbi os i deres biler."

De unge fyre forklarer gestikulerende, at politimændene sender dem skråtop-fingrene gennem ruderne.

"I Frankrig blander de alting sammen! De siger, det er islam. Men det er ikke rigtigt. Det er politiet og Sarko," siger Oysse.

Den franske idenrigsminister Nicolas Sarkozy er målet for deres 'had'. Sif, 24 år, griner. Nej, det er ikke for sjov:

"Mig, jeg slås en masse. Hvis Sarko kommer her, dræber jeg ham."

Folk i Les Fauvettes føler sig i dag mere udsatte. Indenrigsministeren er blevet stærkt kritiseret for sin såkaldte nul-tolerance-politik og nedladende udtalelser. Nærpolitiet, der plejer kontakten til beboerne og socialarbejderne, er blevet nedprioriteret. Flere fremtædende politikere på venstrefløjen kræver hans afgang.

"Vi vil have han går af," siger de unge drenge.

"Hver eneste dag bliver vi stoppet af politiet. Fem gange om dagen," siger Julien.

"Det er magtmisbrug," tilføjer Rodriguez: "Politiet skyder uden grund. De tager ud i forstæderne for at teste deres nyeste våben."

Drengene begynder at tale om de såkaldte 'flash balls' af gummi. Det er ikke rigtige kugler. Oysse mener, man kan dø af dem. De er enige om, at "det gør ondt" at blive ramt af dem: "Det er ligesom et hug fra Mike Tyson," siger Rodriguez.

Det er en konkurrence

De forklarer, at politiet ikke er et rigtigt politi.

"De er ikke ordentligt uddannede," siger Julien: "Vi er bange for dem - og de er bange for os."

Skolerne er heller ikke rigtige skoler.

"De siger, at vi brænder skolerne ned, men det er ikke skoler," konkluderer Karim. Skolerne er i forfald.

De unge mænd føler sig tilsidesatte og oversete. En lille mager dreng ruller forbi på sin cykel. De andre råber op: Dét er en rigtig ballademager: "Kommer jeg så på tv?," spørger Rachid, 16 år, journalisten og lyser op i et stort smil.

Karim forklarer mekanismen:

"Hvis tv holder op med at sende billeder, holder vi op med at brænde biler af." Det er klart: "Tv ved ikke, hvad der foregår."

Det gør politikerne heller ikke. "Men de tror de ved det," fremturer Rodriguez: "Der løber ikke nogen rotter rundt i deres lejlighed. Det gør der i vores."

De bor stadig hjemme hos deres forældre. Det er dem, der har bygget blokkene, forklarer de.

"Vores mødre arbejder for ingenting," siger Rodriguez. Julien stemmer i: "De laver det arbejde, som der ikke længere er nogen andre, der vil lave."

Men der er en kløft:

"Mine forældre er enige i de problemer, vi nævner, men ikke i de midler, vi bruger," forklarer Julien:

"Men borgmesteren har nu givet os adgang til en fodboldbane. Efter at vi har truet. Først efter bilafbrændingerne. Men han skulle have givet os adgang før," konkluderer Julien.

Pludselig bliver deres opmærksomhed afledt. Der stiger røg op over et højhus i horisonten.

"Det brænder. Det er blevet en konkurrence," siger Karim. Mellem de forskellige forstæder.

Jeg spørger dem, hvad de forventer sig af fremtiden. Der bliver helt stille

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her