Læsetid: 4 min.

En brændende bondeknold

Den svenske forfatter Jan Arnald har forladt sit kriminavn Arne Dahl og genfundet lykken i sproget. Det er blevet til en vidunderlig rejse gennem det 20. århundrede med fri kærlighed og en bondeknold, der bliver litteraturkosmonaut for siden at brænde op i frihedsbegær
29. marts 2007

Romanen Maria og Artur er fortællingen om det myteomspundne forfatterpar Maria Wine og Artur Lundkvist, der eksploderede i historier op gennem 1900-tallets Sverige.

Om bondeknægten med en skrivemaskine, der skal sætte ham fri, og om en pige, der er vokset op på et børnehjem drømmende om ridderen på den hvide hest. 60 år varer deres kærlighedsforhold, hvis fortælling også rummer det 20. århundredes frihedstrang og destruktion. Jan Arnald mødte første gang forfatterparret i deres lejlighed i begyndelsen af 1980'erne.

På det tidspunkt var Artur Lundkvist syg og naglet til sengen, og manden, der havde bygget sit liv på at skrive og rejse konstant, var ikke i godt humør.

"Det var som at komme ind i et inferno, men jeg fornemmede også et meget specielt kærlighedsforhold," fortæller Jan Arnald.

Artur var netop blevet vækket af længere tids koma, hvor hans kone Maria Wine, der er vokset op i Danmark, havde siddet ved hans side på hospitalet og hver eneste dag sunget "Det var en lørdag aften" til den bevidstløse husbond. Den tragiske vise om at blive svigtet, og aldrig elske mere. Og svigtet blev hun, Maria Wine, men hun elskede alligevel sin mand til hans død.

Fri af mulden

Romanen Maria og Artur har delt svenske kvinder mellem de ældre, der hylder Artur Lundkvist for at have banet forfattervejen for sin kone, og de yngre kvinder, som har været rasende.

Mens Jan Arnald skrev bogen, diskuterede han Arturs person med sin kæreste, der gjorde kort proces og sagde:

"Artur er jo psykopat".

Jan Arnald griner og trækker på det svenske 'neeej' og uddyber, som han tidligere har gjort over for sin kæreste.

"Artur blev fanget af sin egen myte. Han behøvede så stærk kraft for at slippe fri af sine rødder i den laveste svenske bondestand, så da han først lykkedes med at blive forfatter, så fortsatte frihedsbegæret så stærkt, at det åd ham indefra."

Artur Lundkvist ved allerede som 12-årig, at han skal skrive sig fri af mulden. Og han er den første fra arbejder- og bondestanden, som det lykkes at blive forfatter.

"Men den kraftanstrengelse, det tager ham at hæve sig ud af sin stand og gøre noget andet end det, han er født til, og som alle omkring ham fortsætter med, det giver ham også et empatibrist. På den måde repræsenterer han en generation af svenske proletarforfattere, som er blevet meget hårde", siger Jan Arnald.

"Begæret har en pris. Og det er, at han ikke bliver i stand til at elske".

Det nøgterne dræberblik

Jan Arnald har tidligere skrevet en doktorafhandling om Artur Lundkvist, hvilket var tæt på at invalidere ham åndeligt. Det akademiske arbejde tog glæden fra ham.

"Jeg syntes, at litteratur skulle være utroligt gennemtænkt, fremfilet med præcision. Det skulle være hårdt, besværligt og tungt at skrive. Der skulle være modstand."

Da doktorafhandlingen i 1995 var færdig, stod Jan Arnald og kiggede ned ad en blind vej. Han havde mistet følelsen af, hvorfor han skriver.

Men han havde en ven indeni ved navn Arne Dahl, og under forfatterpseudonymet sænker han ambitionsniveauet og skriver nogle af Sveriges mest læste krimier. Der genfinder han lykken i fortællingen, og nu er han tilbage ved den historie, som nær kvalte ham i den akademiske verdens manglende liv. Han fjerner alt, hvad der lugter af den akademiske verden, og det lykkes ham at skrive Maria og Artur med fuld power.

"Det var vidunderligt at skrive. Jeg skrev den på et halvt år, og jeg har den rigtige følelse af, at den her bog påvirker mig i sjæl og hjerte", siger Jan Arnald.

Maria og Artur er et levende møde mellem de tre forfattere.

"At skrive skal være glædesfyldt. Det skal være sjovt. Ikke på den underholdende måde, men som en drivkraft i arbejdet. Sådan er det for alle kreative skabelsesprocesser - måske for livet i det hele taget," mener Jan Arnald.

Kvinder kun til sex

Når Sveriges kvinder i dag er delte i synet på Artur som helt eller psykopat, er det fordi han på ene side baner forfattervejen for Maria, og på den anden side forfølger sit frihedsideal og bliver ved at insistere på det åbne forhold.

Han rejser, bor i erotisk kollektiv og efterlader ofte Maria til sig selv - og med tiden accepterer hun reglerne og begynder også at se andre mænd. Men Maria Wine er som barn blevet efterladt af sine forældre på et børnehjem og har brug for en mand, hun kan stole på.

"Maria har jo en ekstremt romantisk forestilling om kærlighed, om ridderen på hesten, der redder hende, og Artur har præcis modsat attitude om kvinden, som noget man behøver en gang i mellem, fordi man skal have sex, så man ikke bliver frustreret."

Alligevel bliver de sammen i 60 år, og det er netop de stærke bånd mellem dem, som fascinerer Jan Arnald, da de første gang mødes. Arbejdet med bogen gør også Jan Arnald klogere på sin egen forestilling om kærlighed.

"Det har forstærket mig som romantiker. Kærligheden eksisterer, og den er vigtig. Men for at opleve den, må man glide ned fra sine højder og ned til hverdagens virkelighed, for det er der, kærligheden udspiller sig. I hverdagslivet."

"Der har vel været perioder af ens liv, hvor man tænkt, at det er ganske dejligt med mange kvinder. Men hvis stærke følelser skal være en del af ens liv, så må man leve i parforholdet. Så jeg er blevet traditionalist. Jeg tror på tosomhed. At leve et kærlighedsliv i par. Og det har jeg forstået, mens jeg skrev bogen," forklarer Jan Arnald. Det er også derfor bogen hedder Maria og Artur, selvom han er den store kunstner.

"Jeg føler mig mere som Maria. Bogen handler om hendes kamp mod Arturs modstand mod at slå sig til ro og elske."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu