Læsetid: 4 min.

Man brænder da biler i Frankrig

98 biler brænder hver eneste nat i Frankrig, men ikke ifølge de franske aviser. Censuren er ifølge medierne frivillig og ikke dikteret fra politisk hold
25. november 2005

PARIS - Hvis man ønskede at vide, hvorvidt der natten mellem onsdag og i går, tre uger efter urolighedernes start den 27. oktober i Frankrig, var blevet brændt biler af i de franske forstæder, skulle man lede grundigt efter i de franske medier.

Alt efter medietype er forsiderne nu optaget af strejker, parlamentets afstemning om finansloven for 2006 eller endnu en sag om en børnelokker. Ikke et ord om brændte biler.

Sagen om de unges oprør, de brændende biler og de problemerne i forstæderne, har endnu engang sat forholdet mellem medier og virkelighed i Frankrig til diskussion. Ikke mindst fordi presse og tv denne gang fik en stor del af skylden for, at ilden bredte sig. Ved optøjernes begyndelse var tallet på brændte biler i de forskellige kommuner angiveligt anledning til konkurrence de unge imellem.

Efter i 10 dage at have set billeder af brændende køretøjer, hætteklædte unge og og CRS'er (Republikkens Sikkerhedskorps, urobetjente med særlige beføjelser, red.) på skærmen og forsiderne satte nyhedscheferne hælene i. Christian Villeneuve fra formiddagsavisen Le Parisien besluttede ikke længere at bringe de daglige tal, og både direktøren for de statslige tv-kanaler Patrick de Carolis France Televison og fra den meget populære private tv-kanal TF1, Robert Namias, begrænsede reportager, tal og navne fra de urolige forstadskommuner. Censuren var ifølge dem alle frivillig og ikke dikteret fra politisk hold.

Men inden da havde dækningen af urolighederne allerede vist sig at være ekstrem følsom. Journalister fra både TF1 og FR 2 var blevet angrebet, kameraer ødelagt og biler sat i brand.

Farligt for pressen

"Forstæderne er ikke Bagdad, men det er meget svært at tale med de unge og vinde deres tillid, medmindre man selv er fra miljøet," forklarede Gérard Davet, journalist for Le Monde i en artikel, som avisen bragte den 13 november om vanskelighederne med at dække begivenhederne.

Fra dækningen af begivenhedernes brændpunkter gik både magasiner og aviser i de følgende uger over til temadækning af de dybere årsager til optøjerne, med forsidetitler som det borgerlige ugemagasin Le Points "Forstæderne - det man ikke tør sige", "25 års løgne", over de mere midtsøgende Telerama og Le Nouvel Observateurs spørgsmål af typen "Hvorfor brænder det?" til Le Mondes økonomiske tillæg fra den 15 november, der afslører "De tal, der forklarer indvandrernes oprør".

De tal Le Monde analyserer, stammer som eksempel fra en undersøgelse foretaget i 1999 omkring "diskrimination på baggrund af oprindelig nationalitet" og viser i, hvor langt højere grad andengenerationsindvandrere er ramt af arbejsløshed end andre franskmænd. I Frankrig er det svært at finde statistikker på denne befolkningsgruppes specifikke situation, fordi man i republikkens navn ikke må lave undersøgelser ud fra 'etnisk baggrund'. 'Et gigantisk hul i de franske statistikker" kalder en forsker fra det nationale analyseinstitut Insee det.

Men når der så foreligger tal, hvorfor bruger medierne så først dette og meget andet materiale, når situationen er fuldkommen tilspidset?

Både angrebene på journalister de sidste uger og denne berøringsangst, har måske samme dybere grund. Som Malek Boutih, nu nationalsekretær for Socialistpartiet, men tidligere formand for SOS-racisme, udtalte det til tv, er problemet "at journalisterne, med deres sociokulturelle baggrund, tager derud, som man går i zoologisk have".

François Ruffin, journalist og forfatter til en bog om Journalismens små soldater fra 2003, har gentagne gange gjort opmærksom på den skæve sociale rekrutering til medierne. Kvotaen på elever fra de lavere sociale lag på CFJ, den største journalistskole i Frankrig er ikke højere end på ENA, den skole, der udklækker den franske politiske elite.

Et ignoreret problem

Ifølge Ruffin betyder det, at en række emner ikke behandles i fransk presse, og hvis de gør det sker det ud fra en 'klasse-racisme', hvor vinklen ubevidst er, at problemet omsider berører middelklassen. Så sent som ved et offenligt møde i marts i år, forklarede han, hvorledes behandlingen af forstæderne er typisk. Vinklen har i de sidste mange år været en 'usikkerhedsvinkel', der kun tager emner fra forstæderne op, for såvidt som de udgør en trussel for andre dele af samfundet.

I foreningen Acrimed en forkortelse for Action-Critique-Media - et medieobservatorie, dannet i 1995 i kølvandet på de sociale uroligheder, har man også længe været kritiske over mediernes dækning af situationen i forstæderne. På foreningens hjemmeside, kan man finde en grundig analyse af et tillæg, Le Monde udgav i 2002 da præsidentvalget havde sat følelsen af usikkerhed højest på dagsordenen. Analysen er forfattet af Mathieu Rigoste og blev oprindelig trykt i tidsskiftet Hommes et Migration i december 2004.

Kun kriminalitet

Alene ved at tage udgangspunkt i en reportage fra en politistation bliver den tone lagt, der er så typisk forstadsreportager. Forstæderne associeres automatisk med kriminalitet, narko, druk og seksullee overgreb.

Som Ruffin bemærker det andetsted, undlader man oftest at gøre opmærksom på, at statistikker viser at det er i landområderne i Frankrig at incestprobemet for eksempel er langt størst. Acrimed påpeger at det er på baggrund af sådanne reportager og det 'virkelighedsbillede' af forstæderne, der dermed forstærkes, at en lov og orden' diskurs, som den indenrigsminisiter Nicolas Sarkozy nu fører sig frem med, virker legitim og nødvendig.

En journalist har lavet en billedsøgning på de store franske bureauer på ordet banlieue 'forstad', og de første billeder, der dukker op har alle med kriminalitet at gøre.

Det stille hverdagsliv, der leves i de samme i forstæder, er stort set ikke billedmæssigt dokumenteret.

Brænder der stadig biler i forstæderne? Faktisk 'ved' man det ikke. Men blot for en ordens skyld kan vi da oplyse, at der gennemsnitligt brænder 98 biler landet over hver eneste nat.

Uden at nogen skriver om det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu