Læsetid: 4 min.

Det brænder på

Optøjerne i Pakistan handler i stadigt mindre grad om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten. Snarere er der tale om et internt opgør mellem moderate og rabiate kræfter, et opgør, der i sidste ende kan koste præsident Musharraf magten
18. februar 2006

Hundredvis af pakistanske aktivister blev fredag arresteret i de større byer i Pakistan i forbindelse med regeringens desperate forsøg på at få kontrol over den værste krise i landet i mange år. Blandt de anholdte er Hafiz Saeed, stifter af den forbudte terrororganisation Lashkar-e-Tayba; han er efter sigende blevet sat i husarrest.

Protesten mod Jyllands-Postens blasfemiske tegninger af profeten Muhammed har nu skiftet til anti-amerikanske, anti-vestlige masseprotester, der i stigende grad også vendes mod præsident Pervez Musharraf og hans regime. Blot to uger før præsident George W. Bushs planlagte fem timer korte besøg i Islamabad, er hadet mod USA kraftigt stigende.

To landsdækkende protestaktioner er allerede planlagt - en generalstrejke den 3. marts og en planlagt millionmarch i Karachi den 5. marts - men inden da forudser man en lang række aktioner fra forskellige grupper, mange af dem ekstremistiske.

Situationen er fortsat alvorlig, og det danske udenrigsministerium valgte at lukke Danmarks ambassade i Islamabad på grund af sikkerhedssituationen. Fredag eftermiddag meddelte Pakistan, at den pakistanske ambassadør i København trækkes hjem til "konsultationer".

Selv liberale aviser opfordrer nu regeringen til at standse de religiøse gruppers voldelige hærgen, der sammenlignes med en kæmpemæssig tsunami. Fredag krævede den ansete og åbenhjertige Daily Times i en leder, at regimet straks skal forbyde alle gadedemonstrationer.

"Protesterne har intet at gøre med demokrati eller forsvar for profeten," skrev avisen, der understregede, at nationen nu med al tydelighed har vist sin afsky for Jyllands-Postens blasfemi, og at det nu må være nok.

Mindst fem personer er blevet dræbt i de seneste dages demonstrationer, og mange forretninger, der intet har med gudsbespottelsen at gøre, er blevet brændt ned.

"Pakistan har på magtfuld vis fremført protesterne ad diplomatisk vej og ageret, også internationalt, gennem den Islamiske Bevægelse (OIC), og der er ingen grund til at lade optøjerne gå grassat og skade nationens omdømme," skriver chefredaktør Najam Sethi.

Han er også hård i sin kritik af regimet, som i dets seks år ved magten har givet islamisterne næsten frie hænder i bytte for parlamentarisk støtte.

Frem til i tirsdags var de anti-danske demonstrationer i Pakistan forholdsvis rolige og med kun få deltagere. Musharraf og hans ministre fordømte på et tidligt tidspunkt tegningerne og ængstelige vestlige diplomater åndede lettede op, eftersom MMA, koalitionen af seks religiøse partier, nøjedes med den nu efterhånden trætte demagogiske retorik.

Nedtonet islam

Mange faktorer har bidraget til, at scenariet er ændret i så katastrofal grad. MMA, som danner regering i den pashtun dominerede nordvestlige grænseprovins, og som udgør den tredjestørste blok i parlamentet, har længe været utilfredse med, at Musharraf forsøger at markedsføre Pakistan i Vesten som en nation af islamisk 'oplyst moderation'. Mullaherne, der stadig sympatiserer med talebanerne, betragter nedtoningen af islam som en afsværgelse af både landet og religionen.

"Jyllands-Posten vovede at spotte profeten, blot fordi vi ikke reagerede, da den danske dronning angreb islam i fjor," siger Qazi Hussain Ahmed, leder af Jamaat Islami.

Han mener, at det, der kræves, er at islam 'sætter sig i respekt', og at dette bedst sker med militante aktioner, som viser "hvor stærke og religiøst konservative masserne er."

De religiøse partier har benyttet denne strategi i 25 år og gjort sig frygtet i alle lejre som gadens parlament. En form for afpresning, der gav 65 pladser i nationalforsamlingen, da Musharraf før valget i 2002 på det nærmeste forbød de mere demokratiske partier, der længe havde domineret den politiske scene.

Vreden over profetkarikaturerne er ægte og fylder uden overdrivelse mange med et intenst had mod alt, der forbindes med Vesten. Social utilfredshed har bidraget til, at også dele af den lavere middelklasse og uorganiserede studenter nu deltager i forskellige demonstrationer.

MMA holder sig ikke tilbage med hensyn til opløb, mordbrand og vandalisme, men skyder blot skylden på regimet eller politiet, som man påstår, provokerer de 'rettroende'. Men målet for optøjerne stemmer ganske godt overens med islamisternes kulturelle agenda, dvs. biograferne, teatrene, musik- og videoforretninger, fast food-restauranter samt mobiltelefonselskaber.

I stedet for at sætte pres på provokatøren, fremviser man nu de enormt destruktive kræfter, som omverdenen i fremtiden forventes at ville forbinde med sårede, religiøse følelser.

Ugenert kræver MMA allerede nu erstatning fra regeringen for de enorme skader, man selv har forvoldt. Optøjerne i Lahore beskrives som de værste nogensinde i byens historie, og selv ikke Peshawar, hvor man selv sidder med magten, blev skånet. Et stigende antal politiske iagttagere mener, at MMA allerede nu ser Musharraf som hovedfjenden, eftersom han truer deres ortodokse fortolkning af islam.

Hverken flagafbrændinger eller tab af menneskeliv kan få vreden til at lægge sig i Pakistan og Afghanistan. Selv om MMA tvinges til at nedtrappe deres offensiv, findes der mange andre kræfter i dette drama, som går mod en kulmination under Bushs besøg og senere kan ende med, at kupmageren Musharraf erstattes af en anden general.

De nærmeste uger er skæbnemættede for Pakistan - de renes land.

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her