Læsetid: 3 min.

Brænder sproget, går der fisk i det?

Bidragene i det litterære tidsskrift 'Ildfisken' fokuserer på sætningernes lokale vellyd. Det ligner en redaktionel linje
4. januar 2007

Tidsskriftet Ildfisken har i snart mange år været bestyret af digteren Carsten René Nielsen.

Nu har det fået en ny, ung redaktion, der i al fald delvist falder sammen med skikkelser fra det lille, forfatterstyrede forlag Anblik - og alle er udklækket fra forfatterskolen, faktisk kommer de fra de samme par årgange. Det har fået et nyt, handy format og, måske, en ny redaktionel linje.

Skal man nemlig pege på en rød tråd gennem nummerets fine, men i øvrigt ret forskellige bidrag, er det et stadigt fokus på sætningen som kompositionel enhed, på dens rytmer og muligheder. I Majse Aymo-Boots indledende prosastykker er resultatet et uigennemsigtigt væv af overvejelser og opfordringer:

"Måske skulle du tage en øl til. Det tilkommer ikke dig at være fortegnet af ophidselse. Jo, hvis det er på sin plads. Følg den ormstukne vej. Bor dig helt ind i genstanden for din attrå. Hengiv dig ikke til absolutter, men tro på en smidig løsning."

Og så videre. Et fiktivt rum opstår ikke rigtigt, heller ikke genkendelige personer, dertil er springene fra sætning til sætning for store. Tilbage står en akut følelse af at blive tiltalt, men ingen fornemmelse af, hvorfra der tales. Og så, altså, de mange fine enkeltmomenter:

"Skrab alger af skinnebenene, når du dukker op af det skumklædte hav, løft munden op over smovsehøjde."

Der er mere hold på virkeligheden i Peter Højrups bidrag, hvor en familie er på udflugt til Sverige, og hvor en mislykket graviditet lurer i baggrunden. Men også her noterer man sig først og fremmest sætningernes vellyd og abrupte skred.

Hvad mere? Mette Moestrups lange ophobning af udsagn, "Primitivt, privat", stammer fra hendes samling Kingsize og er i Ildfisken optrykt i uddrag. Anledningen er et interview med Moestrup, som blandt andet handler om sætningen som kompositionsenhed - der var den igen! - men også om Grønland, om friktionen mellem det private og det historiske.

Kristendommens bukser

Selvfølgelig er der bidrag, som falder uden for. Det er kun godt, den røde tråd skulle nødig blive en spændetrøje.

To tekster af Preben Major Sørensen og tre af Birgit Munch forvrænger krop, sprog og seksualitet på morbide og mærkværdige måder:

"Man sagde jeg havde stjålet kristendommens bukser, som jeg nu spankulerede rundt i," starter Munch.

Det fanger opmærksomheden!

Og som noget nyt trykker Ildfisken #35/36 oversættelser, og det ikke kun af ny, men også af meget gammel litteratur.

Særligt indtryk gør Erasmus af Rotterdams lille dialog om at have det dårligt. Har du det godt, bliver der spurgt, og Livinus svarer:

"Det går ikke helt, som jeg kunne ønske mig. Det går, som det går. Det går omtrentligt. Jeg har det så godt, jeg kan, da jeg ikke kan have det så godt, som jeg vil. Jeg har det, som jeg plejer. Som guderne har bestemt det. Bestemt ikke fremragende. Jeg har det sådan, at jeg aldrig nogensinde har haft det værre. Jeg har det, som jeg er vant til at have det."

Hvad skal man kalde det, et repertoire af svar til den forvirrede læser? Hvilket et af dem, man skal tage for gode varer, synes mindre vigtigt. Vigtigst er glæden ved deres knopskydning, deres varianter, der spreder sig, lægger lag på lag af mulige tilstande oven i hinanden.

Forskydningen i den eksperimenterende litteratur: fra sprogets materialitet, henimod sætningen og dens muligheder forbindes især med 70'ernes og 80'ernes amerikanske Language-digtning - og dennes forløber, Gertrude Stein. Det er vel dén arv, mange af bidragene i Ildfisken forvalter. I al fald har den fyldt meget på forfatterskolen, også i de år, dens redaktion gik der.

Det er en teknik, der kræver meget af sin læser. Heldigvis har de fleste af disse tekster også meget at give igen. Næste nummer af Ildfisken skal være et "rent lyriknummer", skriver redaktionen i deres korte indledning. Spørgsmålet er så, hvordan sætningens primat kan overleve blandt digtningens verslinjer og billedsprog.

*Ildfisken #35/36. Red. Mads Eslund m.fl. 176 sider, 100 kr. Udgives sammen med forlaget Anblik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu