Læsetid: 4 min.

Brættet fanger

12. oktober 2000

VERDENS STÆRKESTE skakspiller Garri Kasparov er i disse dage i alvorlig krise. I VM-matchen i London har han efter en bleg remis i første parti tabt det andet til den 25-årige udfordrer Vladimir Kramnik, oven i købet efter at have begået en brøler, enhver solid dansk klubspiller ville skamme sig over. Og i kølvandet på dette nederlag indløber der så melding om et sagsanlæg med erstatningskrav i millionklassen.
Verdensmesterskabet i skak er et af de ældste i konkurrenceidrættens historie. Det daterer sig tilbage til 1886, hvor den første VM-match blev afviklet i en række amerikanske byer – og for øvrigt vundet af østrigeren Wilhelm Steinitz, der efter to en halv måneds hård kamp besejrede russeren Johannes Zukertort med cifrene 10-5.
I mange årtier herefter var VM-titlen at betragte som den forsvarende mesters ’ejendom’, som han kun satte på spil, når der meldte sig en passende udfordrer med en passende stor pose penge. Først da det internationale skakforbund FIDE efter Anden Verdenskrig havde styrke til at sætte sig igennem, kom der faste rammer omkring det prestigefyldte VM, der som hovedregel blev spillet som en ’bedst af 24 partier’ match mellem den forsvarende mester og en udfordrer, der havde kvalificeret sig gennem en såkaldt kandidatturnering med deltagelse af de allerypperste stormestre.

Denne ordning varede indtil 1993, hvor Garri Kasparov (der i 1985 havde snuppet titlen fra russeren Anatolij Karpov) skulle forsvare sin titel mod den engelske stormester Nigel Short. Kasparov brød simpelthen med FIDE, hvis tilrettelæggelse af VM-matchen han fandt (økonomisk) utilfredsstillende, og dannede sit eget forbund PCA (Professional Chess Association). Short hoppede med på vognen og tabte matchen i London til den fænomenale Kasparov. FIDE fortsatte med at arrangere sit VM – men stod svagt i billedet, eftersom deres ’nye’ verdensmester var den selvsamme Karpov, som havde været Kasparovs ærkerival igennem en årrække, men som nu var tydeligt på retur, dokumenteret gennem et klart nederlag til Short i den forudgående kandidatturnering.
Kasparov havde, mente de fleste skakeksperter, sat FIDE skakmat, selv om mange nok følte et vist ubehag ved, at VM-titlen på denne måde atter var blevet privatiseret. Kasparov satte efter den klare sejr over Short i efteråret 1995 atter titlen på spil mod det indiske skakgeni Viswanathan Anand og vandt efter en noget tøvende start. De første otte partier endte remis, og Anand vandt det niende, inden løven vågnede op. Kasparov vandt igen en komfortabel matchsejr.

OG I DISSE DAGE forsvarer Kasparov altså på ny sin titel. Men de fem år, der er forløbet siden det succesrige titelforsvar mod Anand, har sat en del ridser i Kasparovs image. Han må – i hvert fald indtil Kramnik har bevist det modsatte – fortsat regnes for verdens suverænt stærkeste skakspiller, efter al sandsynlighed den stærkeste mester nogensinde. Men hans eneste match siden 1995 har været dysten mod IBM-computeren Deeper Blue, og den tabte en dybt beskæmmet Kasparov med 2,5-3,5.
Værre er det, at hans skrupelløse skalten og valten med det internationale skakliv er kommet til at stå klart for alle uhildede iagttagere. Efter bruddet med FIDE har Kasparov dannet flere skakforbund, som han har droppet, så såre de ikke længere var (økonomisk) interessante. Senest det såkaldte World Chess Counsil eller WCC, i hvis regi Kong Kasparov erklærede, at han ville forsvare sin titel mod vinderen af en kandidatmatch mellem to af sine kronprinser, den lettiske stormester Alexei Shirov og Kramnik. Denne match fandt sted i Spanien i foråret 1998. Kramnik fik et par hundrede tusind dollars som taber af matchen, Shirov ingenting – han var jo med sin sejr garanteret en givtig VM-match mod Kasparov. Troede han. Men Kasparov lod tiden gå, det blev sommer og efterår, og Shirovs drøm om en titelmatch begyndte at sygne hen. Og først efter lang tids nølen kom meldingen: Shirov var simpelthen ikke ’attraktiv’ nok som modstander til at tiltrække de nødvendige sponsorer. Og WCC er med tiden blevet ’skyllet ud’ – i lighed med de øvrige forbund, Kasparov har kreeret.

KRAMNIK indtager ganske vist andenpladsen på FIDE’s nyeste styrkeliste og er nok den spiller, der må tilskrives den største chance for at nedlægge dæmonen Kasparov. Men det ændrer efter Shirovs opfattelse ikke en tøddel ved den omstændighed, at det rettelig burde have været ham, der sad over for Kasparov i London nu.
Brættet fanger, og Shirov har i konsekvens heraf valgt at lægge sag an mod Kasparov. Via en domstol i den spanske by Cazorla vil han forsøge at opnå erstatning for det økonomiske tab, han har lidt ved ikke at være Kasparovs udfordrer.
Skakverdenen holder vejret. Hvem vinder i London? Og hvem vinder i Cazorla?

P.D.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her