Den sydafrikanske migrations-forsker, Vincent Williams, mener ikke, at brain drain nødvendigvis er et problem for de fattige lande, der hvert år oplever, at en stor del af deres højtkvalificerede arbejdskraft udvandrer til vesten:
"Der er en tendens til at opfatte brain drain som et problem for ulande. Der er meget snak om, at afrikanske og asiatiske lande bruger mange ressourcer på at uddanne sygeplejersker, der senere lokkes til udviklede lande, hvor de kan tjene bedre. Men det behøver ikke at være et problem,mener Vincent Williams, der er leder af den sydafrikanske tænketank, Cape Town Democracy Centre.
Ulandene skal bare sørge for, at de selv styrer og ikke mindst drager fordel af brain drain-fænomenet, siger han.
"Ulandene skal forhandle på markedets vilkår og indgå eksportaftaler. Hvis England er interesseret i sygeplejersker fra Malawi, skal Malawi forlange, at England investerer i landets uddannelsessystem. På den måde er det muligt at producere sygeplejersker til England, uden at landets eget sundhedssystem falder fra hinanden," forklarer Vincent Williams.
Mange forskere har ellers i flere år kritiseret vesten for at udvælge, hvem man ønsker inden for sine grænser. England beskyldes eksempelvis for at dræne det filippinske sundhedsvæsen for sygeplejersker.
Brain drain som udviklingsstrategi
"Vi skal bevæge os væk fra den tanke om, at den rige verden per definition udnytter de fattige lande. Man kan ikke og burde ikke stoppe uddannet arbejdskraft fra at flytte rundt i det globale arbejdsmarked. Det handler om, at ulande skal udnytte hjerneflugten og indse, at den faktisk kan være en vigtig udviklingsstrategi," mener Williams.
Williams mener, at de rige lande er så fokuserede på at kontrollere indvandringen, og ulande på den anden side er desperate for at holde den uddannede arbejdskraft inden for egne grænser, at man glemmer at samarbejde:
"Løsningen ligger i bilaterale aftaler, så både modtagerlande og afsenderlande kan tjene på brain draining. Filippinerne har et system, hvor de mennesker, der ønsker at udvandre, bliver registreret, hvorefter den filippinske regering indgår forhandlinger med de lande, der er interesserede i den kvalificerede filippinske arbejdskraft. Det giver Filippinerne gode muligheder for at sikre sine borgeres rettigheder, samt kontrollere udvandringen."
Indvandring er en menneskeret
Vincent Williams har i mange år beskæftiget sig med migrationsspørgsmålet på globalt plan og internt i Afrika.
Han understreger, at selvom nationalstater har ret til strategisk at udvælge, hvem der kan komme inden for grænserne, burde man huske, at det er en essentiel og fundamental ret for alle mennesker at indvandre til at andet land. Williams anerkender dog, at denne fundamentale menneskeret kun eksisterer på et idealistisk niveau og står i kontrast til nationalstaternes suverænitet.
"Mennesker har ret til at bevæge sig frit mellem landegrænser. Det burde overhovedet ikke være til diskussion. Det er et faktum, at de må, og det er et faktum, at de gør det. Legalt eller illegalt. Udviklede nationer må snart se i øjnene, at jo mere de kontrollerer og lukker grænserne, jo større bliver problemerne med illegal indvandring. Den illegale indvandring er med til at destabilisere det selvsamme økonomiske og sociale system, man forsøger at beskytte," forklarer Williams.
Mennesket følger kapitalen
Vincent Williams mener, at kontrollen af nationalgrænserne modsiger den globalisering, politikere i vesten er så entusiastiske omkring:
"Hvis vi ønsker en integreret global verden, bliver vi nødt til at acceptere migration. Et global marked, hvor varer og valuta frit kan passere grænser, men hvor man begrænser individernes ret til det samme, kan aldrig eksistere. Mennesker har altid og vil altid følge varerne og kapitalen."
