Læsetid: 7 min.

Brasilianerne har mistet tillidtil partierne

Korruptionsskandalerne i Brasilien er demoraliserende for befolkningen, siger Brasiliens forhenværende præsident, Fernando Henrique Cardoso, i et eksklusivt interview med Information
9. september 2005

MADRID- Da Luiz Inacio 'Lula' da Silva i 2003 overtog magten som præsident i Brasilien, lovede han, at hans nye arbejderparti-regering ville gøre op med den beskidte og korrupte politik, som igen og igen havde plaget landet.

Her et par år efter er Lulas arbejderparti, Partido Trabalhador (PT), revet med i de værste korruptionsskandaler i mange år. Ledende PT-folk er blevet afsløret i at have bestukket andre partiers parlamentarikere og for illegal finansiering af valgkampagner.

Flere af præsident Lulas nærmeste rådgivere er tvunget til at træde tilbage, og et højtstående partimedlem blev afsløret i et fly med omkring 600.000 kroner i underbukserne.

I august bad Lula for åben tv-skærm om "tilgivelse" på sit partis vegne, og i onsdags lovede han i en tale til nationen at straffe alle de ansvarlige bag korruptionen. Men skandalerne kan ende med at skyde Lulas regering i sænk. Hans chancer for genvalg i 2006 ser spinkle ud.

I oppositionen vejrer det socialdemokratiske parti og Brasiliens forhenværende præsident, Fernando Henrique Cardoso, morgenluft. En politisk forandring kan være undervejs.

Cardoso ikke pletfri

"Korruptionsskandalerne er demoraliserende for befolkningen, og folk har mistet tillid til de politiske partier," siger Cardoso i et telefoninterview med Information - han kender selv rumlen fra sin egen embedsperiode fra 1995 til 2003.

For fem år siden blev flere af Cardosos egne nære medarbejdere afsløret af den brasilianske presse for at være korrupte. Selv om Cardoso som præsident ikke personligt blev sat i forbindelse med skandalerne dengang, så blev han som præsident tvunget til at love den brasilianske befolkning, at der skulle "føres krig mod korruptionen" og indlede en reform af partiernes finansiering.

"Det er ikke nyt, at der findes korruption i Brasilien, men det har aldrig eksisteret i det her omfang," siger Cardoso idag.

"Det nye er, at korruptionen denne gang synes at være systematisk organiseret. Pengene er ikke nødvendigvis endt i private lommer, men er også blevet kanaliseret ind i Lulas regeringsparti."

Magtkamp og få protester

Cardoso, der var Brasiliens præsident i to valgperioder (1995 til 2003), har ikke taget stilling til, om han agter at vende tilbage til politik som leder af det socialdemokratiske parti.

Den 74-årige sociologiprofessor er i dag formand for den såkaldte Madrid-klub, som samler en række forhenværende stats- og regeringschefer fra hele verden, og han er professor i internationale studier på Brown University i USA.

Han afvejer sine ord på en guldvægt, og han er forsigtig med ikke direkte at udpege Lula som hovedansvarlig for korruptionen:

"Det er uklart, om præsident Lula har vidst noget om korruptionen i PT. Viser det sig, at han er involveret i korruptionen, vil han næppe kunne genopstille for sit parti ved næste valg. Han skal udvise lederskab nu. Der er brug for en reform af finansieringen af partierne. Men PT er kastet ud i en intern magtkamp, og regeringen er endt i en dyb krise som følge af korruptionsskandalerne," siger Fernando Henrique Cardoso.

- Kan mistilliden til de politiske partier og regeringskrise slå over i en systemkrise og fremkalde en mere grundlæggende mistilllid til de demokratiske institutioner i Brasilien?

"Nej, de demokratiske institutioner er meget solide, og den brasilianske økonomi klarer sig godt. I Brasilien er der i dag ikke populistiske politikere uden for de organiserede partier, som vil være i stand til at erobre magten. Læg mærke til at der ikke har været strejker og større protestaktioner fra folk på grund af korruptionsskandalerne. Og vi i den politiske opposition har heller ikke krævet, at der rejses en rigsretsag imod præsident Lula."

Moderat optimist

Oppositionen er klar over, at en mistillidsdagsorden eller ligefrem en rigsretssag imod præsidenten kan være den dråbe, der for alvor sætter den tillid over styr, som Brasilien har opbygget i den internationale finansverden. Lulas regering har ført en succesfuld økonomisk politik i de sidste par år, finanspolitikken har været stram, inflationen er under kontrol og landet har været i stand til at trække investeringer til fra udlandet.

Brasiliens økonomi voksede sidste år med ikke mindre end fem procent, og i år er væksten fortsat. Cardoso nærer forhåbninger om, at korruptionsskandalerne ikke kaster Brasilien ind i en negativ spiral af øget mistillid, økonomisk tilbagegang og politisk ustabilitet.

"Jeg er moderat optimist og tror, at de politiske institioner vil komme helskindet gennem denne krise," siger han.

"I Brasilien har vi i de seneste år været igennem en modernisering af den politiske kultur. Mange kan stadig huske diktaturets tid, og de ønsker ikke at genopleve det. Det liberale demokrati er ved at være solidt forankret i Brasilien. Der er i dag et veludviklet civilsamfund med mange aktive NGO'ere og fagforeninger. Og den brasilianske presse er fri og meget kritisk."

Ikke så stift som Europa

- Er de store forskelle mellem rige og fattige i Brasilien ikke en tikkende bombe under denne modernisering af samfundet, som De taler om?

"Ja, gabet mellem rig og fattig er stort. I den forstand ligner Brasilien mere USA end Europa. Der er en stærk social og geografisk mobilitet i Brasilien. Hvor flertallet før boede på landet, så har der været en eksplosiv vandring ind til byerne. 80 procent af brasilianerne bor nu i byerne, og det skaber mange spændinger. Men i Brasilien har selv de fattige mulighed for at slippe ud af fattigdommen og nyde velstand. 30 procent (60 mio., red.) af befolkningen lever i fattigdom, men deres vilkår er blevet moderat forbedrede. Selv om Brasiliens befolkning er øget fra 90 til 180 millioner siden 1970, men økonomien er vokset endnu mere i den periode. Økonomien er ikke gået i stå. Folk har et håb om, at det kan blive bedre. Og det er vigtigt."

"I Europa derimod er det sociale system mere stift. Folk har flere sociale rettigheder, men der er en meget lille social mobilitet."

Sund misundelse på EU

- Har Brasilien kapacitet til at spille en ledende rolle i Mercosur-handelssamarbejdet i Sydamerika?

"Præsident Lulas regering har søgt spille den rolle, men det skaber gnidninger i forhold til nabolandene. I mine otte år som præsident for Brasilien, havde vi ingen ambitioner om at indtage et regionalt lederskab. Et lederskab skal udøves, ikke proklameres."

- Kan Mercosur med tiden blive til Sydamerikas svar på Den Europæiske Union?

"Man kan nemt føle misundelse - ja, en sund misundelse - i forhold til EU, der har bidraget til at skabe fred og sammenhæng på et kontinent, som før har været hærget af krige. Men i Sydamerika har vi ikke haft store krige mellem landene, og folk ønsker stadig at holde fast i den nationale suverænitet. Jeg er selv tilhænger af et øget international integration, men det vil være umuligt at få brasilianerne til at acceptere, at Brasiliens stemme skal tælle lige så meget som Uruguays eller Perus. Mercosur er et økonomisk og handelsmæssigt samarbejde mellem forskellige nationer. Folk er begyndt at bevæge sig meget mere frit over landegrænserne, men Mercosur kan ikke blive en erstatning for nationalstaten. Det må bygge på et princip om gensidighed."

- Hvordan vurderer De Europas rolle i de kommende år? Efter det franske og hollandske nej ser det ud til, at EU får svært ved at enes om en ny forfatning...

"Jeg foretrak et ja frem for et nej. Europa står i en meget vanskelig politisk og social situation. Det kan ende med at blive helt paralyseret. Det er trist, for Europa har en vigtig rolle at spille som en hyperciviliseret modvægt til et USA, som er meget stærkt. Det bliver ikke mindre vigtigt i en verden, hvor Kina og Indien vokser frem som nye stormagter."

USA tog fejl ang. terror

- I det 21. århundrede er nye sikkerhedstrusler vokset frem, som ikke udgår fra statsmagter, men fra islamistiske terrornetværker som al-Qaeda. Hvad er det bedste svar mod disse trusler?

"USA tog fejl, da det begyndte at tale om det, som en krig imod terrorisme. Irak-krigen har skabt større usikkerhed. Man må til at erkende, at man ikke kan bekæmpe de nye terrornetværker med krig. Der er tværtimod brug for et øget efterretnings- og politisamarbejde, og en kulturel anstrengelse for at forstå, hvad der står på spil."

"Terroristerne angriber ikke staterne, men uskyldige civile i byerne. Terroristerne skyer intet middel for at skabe usikkerhed og frygt, men hvis vi gribes af frygt og indskrænker frihedsrettighederne, så kan terroristerne sætte demokratiet i skak. Den islamistiske terror er en udfordring til Europa. Terrortruslen kommer ikke udefra, men indefra. Mændene bag attentatet i London var født i England, og de havde valgt at blive islamister. Terrorismen er muligvis fremkaldt af en følelse af underlegenhed, men disse islamistiske terrorister havde en god uddannelse. Det var det samme med dem, der var med i terror-attentatet i USA 11. sepetember. De nærer et dybt had til alt, hvad Vesten repræsenterer."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu