Læsetid: 3 min.

Brasilien skaber alliancer og modvægt til USA

Brasilien vil fortsætte med at prioritere alliancer med andre udviklingslande for at sikre en modvægt til supermagten USA. 'Enten bliver Brasilien en alternativ magt til USA, eller også bliver vi en satellitregion til USA', siger den brasilianske økonom, Paulo Nogueira Batista Jr.
30. september 2006

Brasilianerne er et folkefærd, der foretrækker harmoni frem for konflikt. Det træk går igen i den brasilianske udenrigspolitik, som er præget af at skabe alliancer frem for konfrontationer.

"Selv om der er strategiske uoverensstemmelser mellem USA og Brasilien, har vi ikke en konfronterende udenrigspolitik, men et relativt venskabeligt forhold," siger den brasilianske professor i økonom Paulo Nogueira Batista Junior til Information og fortsætter:

"Brasilianerne bryder sig ikke om Bushs aggressive og konfliktsøgende form og især efter præsident Bushs aggressive adfærd og invasionen i Irak søger Brasilien at bevare uafhængighed af USA og agere efter egne interesser. Dog uden at konfrontere USA direkte."

ALCA, det amerikanske kontinents handelsalliance er et eksempel på, at Brasilien sammen med sine allierede Venezuela og Argentina har vendt USA ryggen.

"USA forsøgte at inddrage Latinamerika på USA's præmisser, men det har Brasilien, Venezuela og Argentina sammen fået stoppet," siger Paulo Nogueira Batista Junior. Han beskriver ALCA-samarbejdet som lammet.

I stedet har de tre lande prioriteret samarbejdet i MERCOSUL, som er en alliance for sydamerikanske lande. En alliance, som Jørgen Dige Pedersen, lektor ved Århus Universitet og Brasilien-ekspert betegner som "et politisk projekt med en god økonomisk logik".

Alliancer på tværs

Udover at binde bånd på sit eget kontinent søger Brasilien at skabe alliancer med andre kontinenter. Således har Brasilien dannet syd-sydalliancer med andre ressourcestærke udviklingslande som Indien, Kina, Rusland og Sydafrika. Igen er formålet at skabe en global modvægt til USA.

"Enten bliver Brasilien en alternativ magt til USA ellers bliver vi en satellitregion til USA," siger Nogueira Batista Junior. Især i verdenssamhandelsorganisationen, WTO har Brasilien været en førende aktør og talt på udviklingslandenes vegne.

Ifølge Paulo Nogueira Batista Junior kan Brasilien det, fordi Brasilien geografisk har en ledelsesprofil og dermed en forpligtelse til at gå foran:

"Brasilien er geografisk, befolkningsmæssigt og økonomisk det største land i regionen."

Jørgen Dige Pedersen peger på, at en banal årsag til, at Brasilien fører an er, at det brasilianske udenrigsministerium, Itamaraty har en meget professionel stab.

"Det brasilianske udenrigsministerium er en uafhængig enhed med høj professionalisme. Itamaraty har sit eget uddannelsessystem, som de selv er meget stolte af," siger han.

Refærdige alliancer

Tidligere på måneden modtog Lula den indiske premierminister og den sydafrikanske præsident i Brasília til det første møde i IBAS, Indien, Brasilien og Sydafrikas dialogforum, som er endnu et eksempel på en syd-sydalliance.

I åbningstalen slog Lula fast, at en af hans prioriteringer er at skabe alliancer med andre udviklingslande for at "bygge mere retfærdige samfund gennem en ansvarlig økonomisk politik, forbedre forholdene for de mest udsatte i vores befolkninger og styrke vores position regionalt i diskussioner og beslutninger".

Under mødet diskuterede de tre lande handel, transport, energi, landbrug og IT.

Deres samhandelsmål for 2010 er 10 milliarder dollar. Allerede nu sender Brasilien halvdelen af sin eksport til andre udviklingslande.

Derudover forventer landene i IBAS at kunne støtte hinanden med at skabe forsyningssikkerhed. Brasilien har ethanol og biobrændstof, Sydafrika har gas og Indien solenergi.

"Den nuværende regerings udenrigspolitik går ud på at skabe alliancer i Latinamerika og med andre regioner og dermed undgå at ligge under for amerikanernes politiske og militære indflydelse," siger Nogueira Batista Jr.

Samarbejdet med de andre udviklingslande giver bonus for Brasilien. Med overskuddet på betalingsbalancen har Brasilien formået at tilbagebetale gælden til Den Internationale Valutafond og dermed revet sig løs af Valutafondens greb.

"Selv om Brasilien stadig har verdens største u-landsgæld, er landet ikke længere underlagt Den Internationale Valutafonds krav. Dermed kan landet agere på egne præmisser og føre sin egen politik," siger Jørgen Dige Pedersen.

De sidste fire år har Lula ført en restriktiv økonomisk politik og overbevist verdenssamfundet om, at tiden med skyhøj inflation er ovre.

"Der er styr på økonomien, og det skaber tillid til, at landet er på en økonomisk stabil kurs. En tillid, der kan bruges til at profilere sig endnu mere," siger Jørgen Dige Pedersen fra Århus Universitet.

Han slår fast, at brasilianerne ikke går mod at blive en militær supermagt:

"Brasilianerne satser på kommercielle alliancer. De har ingen militær stormagtsdrøm."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu